Rejser til Damai Beach
Rejser • vejret • hoteller
Damai Beach
Daseliv, delfiner og et strejf af kultur
Damai Beach ligger 35 kilometer fra byen Kuching, men i modsætning til byen er her helt roligt og fredeligt. I mange år har området været præget af fiskeri og landsbyliv, og det lokale liv kan stadig mærkes, men selv om turisterne har fundet vej hertil, er her ikke overrendt.
Selv om Damai er en stranddestination, gemmer de fleste oplevelser sig i den bagvedliggende natur. I nationalparken Santubong finder I en god pose blandet natur med bjerge, mangrove, gigantiske træer, floder og mudderbanker. Det er også et af de få steder, I kan opleve den sjældne Irrawaddy delfin og marsvin samt krokodiller, næseaber og leoparder.
Vil I krydre strand- og naturlivet med lidt kultur, kan det anbefales at besøge Sarawak Cultural Village, som er en slags levende museum. Her får I et indblik i historien, kulturen, arkitekturen og livsstilen på en sjov rundtur gennem et stort område. En interessant oplevelse – særligt hvis man ikke har haft fornøjelsen af at besøge nogle af de autentiske landsbyer, fx Ibanstammen i Batang Ai.

Det siger vores gæster ...

