Halvdagsudflugt til Kongernes dal, Dronning Hatshepsut's Tempel og Memnonkolosserne

Denne udflugt begynder i Kongernes Dal, der byder på et godt dyk ned i Egyptens historie.

Fra det 18. til og med det 20. dynasti forlod kongerne Memphis og byggede i stedet deres grave i Thebes. Ligeledes forlod de pyramiden som byggestil, og de fleste grave blev nu skåret ind i klipperne i et ens mønster - nemlig tre korridorer, et forkammer og et nedsænket sarkofagkammer. Disse katakomber var sværere at røve og lettere at camouflere.

At konstruere en sådan grav tog normalt omkring seks år. Den mest fascinerende af dem alle er selvfølgelig Tut Ankh Amons, den eneste grav fundet intakt i vor tid. Men de andre grave fascinerer i lige så høj grad med deres størrelse, deres brillante farver og enestående relieffer.

I tager videre til Hatshepsuts dødetempel, der er et af de mest dramatisk placerede templer i verden. En allé med sfinxer og blomstrende træer langs begge sider førte fra Nilen og op til templet. Store ramper ledte fra terrasse til terrasse og over hele templet stod statuer og sfinxer af dronningen. Disse er nu blevet rekonstrueret af tusindvis af smadrede fragmenter, fundet af næsten overjordisk omhyggelige arkæologer.

Udflugten slutter af ved Memnonkolosserne, der med sine 18 meter og vægt på 800 ton, er et imponerende syn. De vogtede i tidernes morgen indgangen til et dødetempel bygget af Amenhotep III. En af statuerne viser Amenhotep III med sin mor, Mutemwia; den anden viser Amenhotep III med sin kone, Tiy, og en af hans døtre. På grund af et jordskælv i år 27 f.kr. begyndte statuerne at udstøde en klokkelignende lyd hver morgen, når solen stod op (på grund af den øgede fugtighed).

Tidlige græske rejsende anså kolosserne som figurer af Memnon, søn af Eos, morgengryets gudinde. At få en sang at høre fra dem betød, at man var guderne til velbehag.

Den romerske kejser, Septimus Severus, forsøgte at reparere statuerne i år 199 e.Kr. og forstummede derved desværre deres sang for evigt.