Hvorfor vælge denne rejse?
- Få det bedste af det bedste af Thailand
- Kombinér øhop med junglesafari
- Kom tæt på elefanterne i Khao Sok
- Sejl i longtailbåd i Krabi - og spis jer mætte i den dejlige krydrede thaimad
17 dage fra 18.280 kr.
Bestil tilbud
Øhop og junglesafari er det oplagte valg til jer, der vil kombinere et par af Thailands bedste strande med en helt unik naturoplevelse i Khao Sok National Park. Det er et familieeventyr, hvor I har masser af tid til hinanden, og hvor I kommer tæt på elefanterne i Elephant Hills’ spændende camp, der ligger gemt inde i nationalparken.
I begynder opholdet med fire nætter i Khao Lak, hvor I bor direkte på stranden på Apsara Beachfront Resort. Et skønt hotel ved et af Khao Laks bedste strandstykker.
Herefter går turen til Khao Sok-nationalparken med naturoplevelser i overflod. I kan opleve elefanterne her på helt nær hold, sejle på Sokfloden og på den store Cheow Larn-sø, trekke i junglen - og ikke mindst opleve det område, der igen og igen er kåret som Thailands smukkeste.
I har to overnatninger på Elephant Hills’ camp midt i junglen, hvor I bor i luksuriøse afrikanske safaritelte, der naturligvis har eget badeværelse, rigtige senge og andre behagelige faciliteter. Indkvarteringsformen, der går under navnet "glamping".
De sidste seks nætter tilbringes på stranden i Krabi på et dejligt resort med skøn beliggenhed ved havet. Der er naturligvis også flere muligheder for at opgradere jeres hotel, hvis I vil forkæle jer selv lidt.
En glimrende trefoldig kombi, der kombinerer smukke strande med betagende natur!
Nyd livet på stranden med alle de muligheder, som det giver i form af sejlture med longtailbåd, snorkling og måske dykning - og spis jer mætte i den dejlige krydrede thaimad, mens I graver fødderne ned i sandet.
| By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
|---|---|---|---|
| Khao Lak 5 nætter: Khao Lak | 5 | Apsara Beachfront Resort and Villa | La Flora Resort & Spa Outrigger Khao Lak Beach Resort Devasom Khao Lak |
| Khao Sok National Park 2 nætter: Khao Sok National Park | 2 | Elephant Hills Tented Camps | |
| Krabi 7 nætter: Krabi | 7 | Holiday Style Ao Nang Beach Resort | Holiday Ao Nang Beach Resort Tup Kaek Sunset Beach Resort Dusit Thani Beach Resort Rayavadee |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis I ønsker andre hoteller. I kan opgradere ét eller flere steder.
Det stemningsfulde La Flora er en klassiker i Khao Lak, og dette moderne hotel udgør de perfekte rammer for en ferie i afslapningens tegn.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Thailand. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Vi havde den mest fantastiske rejse til Thailand, som var vores første tur til Østen, men bestemt ikke den sidste! Hvor var det skønt som debutanter på et fremmed kontinent at føle sig så godt taget af hele vejen igennem vores tur.
Christina Christensen, Aabybro
I rejser fra Danmark i løbet af dagen og rejser henover natten. Ombord nyder I godt af flyets underholdnings-program og kan selvfølgelig se frem til at få lidt at spise, inden I lander i Thailand dagen efter.
Phuket lufthavn er nem at overskue, emigration og bagageudlevering foregår hurtigt og effektivt. I bliver mødt af Stjernegaards repræsentant i ankomsthallen, som kører jer til jeres hotel i Khao Lak. Nyd Andamanerhavets glitrende blå hav og den skønne strand ved Apsara Beachfront Resort de følgende fire dage.
I Khao Lak hersker der en meget afslappende stemning.
Udbuddet af forretninger og restauranter er begrænset, hvis man sammenligner med den travle Phuket lige syd for. Nyd driverlivet på Apsara Beachfront Resort, hvor omdrejningspunktet er stranden med restaurant, swimmingpool og havkajakker, der ligger klar til brug.
Khao Lak er et godt udgangspunkt for udflugter. Besøg for eksempel de fantastiske Similanøer på en heldagsudflugt eller sejl i kajak rundt om James Bond Island i Phrang Nga-bugten.
Efter morgenmaden afhentes I på jeres hotel og kører nordpå til Phang Nga-provinsen.
Efter omkring to timers kørsel er I fremme ved Khao Sok-nationalparken, og nu er det tid til at opleve regnskovens største dyr.
Her venter jer et par spændende timer i selskab med en mahout og hans tonstunge trækdyr, hvor I kommer helt tæt på elefanterne, når I oplever, hvordan mahouten og hans elefant opfører sig i hinandens selskab. Det er en rørende oplevelse at se, hvor tætte menneske og dyr er i elefantens eget miljø. En god oplevelse for både børn og voksne.
Efter en dejlig frokost skal I ned ad floden i kanoer. Nyd sceneriet på den smukke tur, hvor dekorative kalkstensklipper omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen.
Her er natur og dyreliv i overflod, I vil sikkert være heldig at se næsehornsfugle, der flyver højt over hovedet, eller krybdyr, der soler sig på flodbredden.
En imponerende klippevæg rejser sig 100 meter mod himlen, for foden af bjerget løber floden, og i dette frodige område ligger jeres camp.
I indkvarteres i 12 kvm store afrikanske luksussafaritelte. Teltene er udstyret med stort badeværelse, og I sover i rigtige senge, der er elektricitet, og for døren og vinduerne er der opsat myggenet, så I kan slappe af hele natten uden uønskede gæster.
Inden aftensmaden vises film, og I kan få undervisning i tilberedelsen af en af de traditionelle thailandske retter.
Efter maden går snakken livligt blandt campens gæster, mens der laves eksotiske drinks i Jungle Bar.
I vågner til lyden af junglens dyr, der er fuglekvidder i buskene og fra de høje trætoppe lyder gibbonabernes territoriale opkald, der går som et ekko igennem dalen.
I nyder en kop friskbrygget kaffe eller te sammen med jeres morgenmad, og herefter bliver I kørt ud til den 165 m2 store Cheow Larn-sø, som er resultatet af et stort dæmningsbyggeri fra slutningen af 1980’erne.
I går om bord i en longtailbåd og sejler ud i et af Thailands smukkeste naturscenerier. Opad det smaragdgrønne vand skyder grønne øer – mere end hundrede i alt – og hele området minder om Guilin-området i Kina eller Halongbugten i Vietnam.
Inde på land er regnskoven tæt og ufremkommelig og levested for områdets rige dyreliv, vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, vildsvin, næsehornsfugle, forskellige abearter, hundredvis af tropiske fugle, padder, krybdyr - ja sågar de store kattedyr - så det er med at have kameraet parat!
Båden lægger til ved en ponton i søen, hvor I spiser frokost og slapper af.
Her vil der også være mulighed for en svømmetur i det smaragdgrønne vand, så I skal huske badetøj – håndklæder kan I låne på stedet.
I løbet af eftermiddagen går turen tilbage til jungle-campen, hvor I kan tage et bad, inden I mødes med campens andre gæster i Jungle Bar, hvor også aftensmaden serveres.
Efter en god nats søvn og en velvoksen morgenmad er I klar til de sidste oplevelser i regnskoven inden badeferien i Krabi.
I går i hælene på campens guider ud i noget af verdens ældste regnskov for at kigge på spændende flora og fauna. Eksotiske planter som orkideer, bregner og bambus fanger jeres opmærksomhed sammen med høje træer, hvis rødder vokser ind og ud i et landskab, som Tarzan ville elske at svinge sig rundt i.
Fra trækronerne holder nysgerrige aber måske øje med jer, og smukke sommerfugle blafler forbi jeres hoveder. Hvis vejret tillader det, fremtryller guiderne en snack til jer bagt i bambus.
Ved frokosttid er I tilbage i campen, hvor I kan nå et forfriskende bad, inden jeres rejse ud til stranden i Krabi begynder.
I Krabi skal I som udgangspunkt bo på et dejligt resort ved vandet, men I kan naturligvis også vælge at opgradere jeres hotel.
I står op til synet af palmekroner, der svajer let i morgenbrisen, spiser en dejlig morgenmad og fortsætter måske dagen ved poolen eller ved stranden. Ude i bugten ligger kalkstensøerne, som kan udforskes fra en longtailbåd, og under overfladen venter fisk og koraller.
I kan også tage på en tur til Railay Beach, hvor I enten kan nyde livet ved en af områdets strande, klatre op ad klippevæggen eller besøge lagunen, der ligger godt gemt bag klipper og træer.
I er måske ikke færdige med at udforske Phang Nga-bugten, som I kender godt fra Koh Yao-øerne. Tag f.eks. med på en sejltur til flere af bugtens små øer, hvor I oplever grotter, laguner og uspolerede bountystrande. Som I sejler tæt forbi klipper og strande, spotter I måske aber, og med snorkelmasken på får I også mulighed for at se det farverige liv, der gemmer sig under overfladen.
I kan også vælge at udforske Krabi til lands. Krabi er udgangspunkt for utallige spændende oplevelser for store og små, og selv om I nok vælger at bruge en del tid med at læse bøger og bygge sandslotte, kan det varmt anbefales at krydre daseferien med nogle uforglemmelige indtryk på en guidet tur.
Selv om strandene og havet ofte stjæler opmærksomheden, har Krabi også masser at byde på til lands. Oplev bl.a. den gigantiske buddha, der spejder ud over landskabet ved Tiger Cave Temple, for derefter at udforske den grønne jungle, der gemmer på blå languner, mangrove og vilde dyr, inden I afslutter dagen med et dyp i de naturlige, varme kilder ved Krabi Hot Springs. Eller hop på cyklen og udforsk de lokale landsbyer i selskab med en guide.
Vil I opleve det lokale, uspolerede liv, kan vi varmt anbefale en morgenstund ved Nong Thale-søen. Her oplever I en helt særlig stemning og nyder en traditionel morgenmad, som solen stiger og landsbyen liver op. Her er mulighed for at padle i kajak eller svømme i søen – men ikke mindst får I et spændende indblik i det lokale liv.
Et andet sted I kan opleve det ærkelokale liv er på den lille ø, Koh Klang med besøg på lokale markeder og et møde med lokalbefolkningen.
En anden måde at få lidt lokale indput er er på et madlavningskursus, hvor I lærer om den thailandske kogekunst - alternativt kan I møde de lokale elefanter på en fornuftig måde på et elefanthjem, hvor de nuttede kæmper bliver behandlet godt, og hvor I kan lære om dem på nært hold.
Efter en skøn ferie skal I sidst på eftermiddagen forlade jeres resort. I tjekker ind i lufthavnen i Krabi og flyver videre til København.
I ankommer til Danmark efter en behagelig flyvetur hjem og kan se tilbage på en skøn ferie i Thailand.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.