I står meget, meget tidligt op i dag. Udenfor lægger det bløde mørke sig fortsat overalt, mens I gør klar til dagens eventyr. På dette tidspunkt er jeres primære lyskilde en lommelygte eller en pandelampe.
Det er ikke teknisk svært at bestige Ijen-bjerget, for der er anlagt et rigtigt fint stisystem hele vejen op til krateret - det svære aspekt er selve stigningen, for det er stejlt – men det er altså overkommeligt for folk, som er almindeligt godt gående.
Ijen er det vulkanområde i Java, som ligger længst imod øst, og her er adskillige vulkanske højdedrag. Vulkanerne Ijen og Raung er de mest aktive, og Ijen, som vi skal bestige i dag rejser sig 2.769 meter over havets overflade.
På vandreturen imod toppen går I ad velanlagte vandrestier med en guide igennem en frodig skov med træbregner, jordbregner og smukke træer, hvoraf er prydet med gule blomster – men det er som sagt mørkt eller halvmørkt, når vi vandrer her.
Belønningen for vandreturens anstrengelser venter jer oppe på toppen af vulkanen. Er vejret klart, og er det stadig mørkt nok, kan I se et spektakulært naturfænomen, der opstår om natten. Lysende blå flammer danser på klipperne nede i bunden af krateret – det kaldes for ”blå lava” og er et resultat af forbrændingen af svovlgasser – et magisk syn.
Når I står på kanten af krateret, og oplever daggryet, hvor solens stråler langsomt breder sig over det betagende landskab og udsigten over vulkanen, er I vidner til et af de mest uforglemmelige eventyr i Indonesien.
Det er ganske simpelt en vanvittig oplevelse, hvor man står med en kæmpe waow-følelse, ærefrygt og forundring i kroppen på det helt særlige sted, hvor naturen taler til os i ild, sten og stilhed.
Retter I blikket ned i krateret, kan I beundre et lige så betagende farvespil i den turkisblå sø i bunden af krateret. Søen er omkranset af lyse klipper, som er svære at kigge på i den skarpe sol – og ud ad sprækkerne i klipperne nær søens kant strømmer svovlholdige gasskyer ud. Klistret op ad kraterets indre vægge er aflejringer af nye og ældre størknede lavastrømme.
Find et sted at sætte jer ned og tag hele dette fascinerende sceneri ind. Kratersøen er cirka en kilometer lang og 200 meter bred, og den er verdens højest beliggende syreholdige kratersø med en pH-værdi på 0,4 på en skala fra 0 til 14, hvor 7 er neutral værdi.
Den turkisblå farve skyldes vandets surhedsgrad, der stammer fra saltsyre og svovlsyre, der blander sig med opløste metaller. Vandets temperatur er cirka 35 grader, og søens farve afhænger af den vulkanske aktivitet og kan variere fra turkis over grøn til grå.
Nede i krateret ligger også den svovlmine, som leverer klipper til det svovlrensningsanlæg, som I besøgte i går. Og på vandreturen op til krateret vil I med stor sandsynlighed møde arbejdere, som har jobbet med at bære de tunge svovlblokke op fra kraterets bund og ned fra toppen i to kurve, som de bærer med en bærestang, der hviler på nakken og skuldrene.
Det er et vellønnet arbejde efter indonesiske forhold – men hårdt arbejde! Hver arbejder bærer omkring 80 kg svovlklipper ad gangen, og de kan kun nå 1-2 ture om dagen. I alt flytter arbejdere samlet omkring 9–10 tons svovl hver dag.
Efter at have besteget den betagende vulkan, er det blevet tid til at drage tilbage til Bali og byen Lovina, som ligger helt oppe på nordsiden af øen.
Her skal I tilbringe de næste tre nætter – og har I lyst, er der mulighed for at forlænge med 1-2 nætter – tal med din rejserådgiver om mulighederne.