At ankomme til denne usædvanlige ø er lidt ligesom at træde ud ad en tidsmaskine, for Sumba er så markant anderledes end alt andet, I formentligt har oplevet.
Vi har sat en spændende udflugtspakke sammen, som I kan tilkøbe og som indeholder udflugter på både Bali og Sumba. I kan blandt andet opleve besøg hos stammefolk, der følger en oldgammel animistisk religion og vandringer til smukke laguner og plaskende vandfald.
I begynder rejsen i byen Bangli, som ligger centralt i Balis højland. Her skal I bo på et fantastisk hotel, som egentligt er et privat hjem bygget i smuk balinesisk stil med mange bygninger med hver deres funktion. Hjemmet er udvidet med nogle fine bungalows, og når man tjekker ind her, bliver man en del af familien og en del af den landsby, der omgiver hotellet.
Mens I bor i Bangli, kan I deltage i en række udflugter (tilkøb) sammen med vores dansktalende balinesiske guide. I kommer blandt andet på vandretur i smuk natur, besøger et eventyrligt vandfald og på cykeltur mellem rismarkerne, og herudover kan I vælge mellem forskellige båd sjove og interessante aktiviteter på hotellet, såsom madlavningskurser, dragebygning, traditionel dans og musik og mange andre sjove ting.
Efter fire overnatninger på Bali, følger jeres guide med, når I flyver ud over Det Indiske Ocean til Sumba. Når I lander på denne usædvanlige ø, vil I opdage, at øen er så markant anderledes end alt andet, I formentligt har oplevet. Sumba ligger i Sunda-havet i den østlige del af Indonesien. Øen er dobbelt så stor som Bali, men her bor kun knap en sjettedel af Balis samlede befolkning, så den er bestemt ikke overbefolket. Og så har vi slet ikke nævnt antallet af turister på Sumba, som er forsvindende lille i forhold til Bali – måske derfor bliver Sumba også kaldt for The Forgotten Island.
På denne smukke øperle skal I, hvis I tilkøber udflugtspakken, blandt andet på besøg hos stammefolk, der følger en oldgammel animistisk religion og på vandretur til smukke laguner og plaskende vandfald. Efter fire dage på Sumba flyver I tilbage til Bali og bor først i Ubud i det grønne højland og senere i strandbyen Sanur. Begge steder kan I blande afslapning og oplevelser i det forhold, som passer lige netop jer.
Jeres guide forlader jer, når I har tjekket ind på jeres hotel i Ubud, men vi har et stort program af udflugter, som I kan plukke fra. Også i Ubud og Sanur er udflugterne med lokale dansktalende balinesere som guides (tilkøb).
Rejsen er et led i vores Mageløse oplevelser-koncept, hvor I rejser på egen hånd på faste afgange, men hvor transporter mellem lufthavn og hoteller samt udflugterne foregår i grupper af op til 20 gæster. Det betyder, at vi kan tilbyde rejsen til en fornuftig pris – lige midt i højsæsonen.
På denne rejse tilbyder vi en stor udflugtspakke, som er spækket med spændende udflugter på Bali og Sumba. Med på alle udflugterne er vores dansktalende balinesiske guide, som er yderst vidende om forholdene på Sumba og har et netværk på øen.
Vi anbefaler stærkt, at I tilkøber udflugtspakken, hvor I får en stribe af unikke oplevelser og samlet set en langt bedre ferie og det fulde udbytte af rejsen til Bali og Sumba.