blog_rr_seniorer

Derfor vil du vil elske en rundrejse med dansk rejseleder

5 gode grunde til at rejse på rundrejse med dansk rejseleder

Bali eller Bhutan? Mauritius eller Machu Picchu? Sarong eller snesko? Der er mange ting, du skal overveje, inden du booker din rejse – og det handler langt fra kun om rejsemål og godt vejr. Tænk over, hvad formålet er med din rejse. Trænger du til at koble fra, eller higer du efter store oplevelser og ny viden? Vil du opleve verden på egne præmisser, eller vil du inspireres og beriges i selskab med en passioneret kender?

Familieferie, solorejse, krydstogt, cykelferie, badeferie eller rundrejse… der findes en rejsetype til hver og én! Vi vender og drejer rejseformen ’rundrejser med dansk rejseleder’ og ser nærmere på, hvad det er, der er så særligt ved de populære grupperejser.

Se alle vores rundrejser med dansk rejseleder her!

blog_rr_machu
Oplev verden med nogen, der er lige passionerede som dig selv.

Du har eksperten lige ved hånden

Når du rejser på rundrejse med dansk rejseleder… ja, så siger det næsten sig selv, at du har selskab af en dansk rejseleder, og det er ikke hvem som helst, der er betroet denne opgave.

Det er ikke udenadslære – men indlevelse – der kendetegner en god rejseleder. Stjernegaard har håndplukket de bedste eksperter, der scorer højt på både personlighed, viden og passion for det land I besøger – og han eller hun kan blive din billet til et kig bag facaden eller genvejen til de oplevelser, du aldrig havde fundet frem til på egen hånd. Faktisk viser vores spørgeskemaer, at 8 ud af 10 giver rejselederen topkarakter.

Mød alle vores rejseledere her!

pernille rasmussen
niels fessel
mogens sigersdal_270516
ayu triska
peter p canada
Mød nogle af vores rejseledere: Øverst tv: Pernille Rasmussen, øverst th: Niels Fessel, nederst tv: Mogens Sigersdal, nederst i midten: Ayu Triska, nederst th: Peter Porskjær.

Gruppen er lille – oplevelserne er store

Er du socialt anlagt, men vil du samtidig ikke bare være en i mængden? Når du rejser på rundrejse med Stjernegaard, rejser du sammen med en lille gruppe af 10-25 deltagere, og det er der en hel særlig grund til. De små grupper er akkurat store nok til at danne grobund for et godt fællesskab og nye bekendtskaber – men de er ikke større, end at alle får chancen for at komme ind på livet af hinanden.

Når du rejser med en lille gruppe, skal du ikke stå i kø for at komme ind i bussen, alle kan høre hvad der bliver sagt og alle bliver hørt. Med andre ord er der plads til at stille alle de spørgsmål, der trænger sig på, ligesom der er grobund for en god dynamik og dialog.

blog_rr_vandring
Rundrejserne byder ofte på et godt miks af lettere vandreture, kultur og historiske oplevelser.

Alt er timet og tilrettelagt… (næsten!)

Glem alt om forældede guidebøger, sprogbarrierer og manglende stedsans. Følg i stedet i hælene på rejselederen, der tager jer forbi de største seværdigheder, ad bagvejen, ind bag facaden og langt ud i den smukkeste natur. Rejseleden ved helt nøjagtigt, hvor og hvornår munkene går deres morgenrunde og samler almisser. Hvornår junglens dyr viser sig. På hvilken restaurant du får den bedste laksa i Malaysia. Og hvilken cubansk bar, der serverer den bedste mojito.

Rundrejsen er timet og tilrettelagt, så du trygt kan glemme alt om planlægning og logistik og fokusere på eventyret, der tager form for hver oplevelse, der byder sig. Et gennemprøvet koncept under kyndig ledelse af en af Danmarks bedste rejseledere. Med det sagt er der selvfølgelig også afsat tid til at lade indtrykkene rodfæste sig og gøre plads til de uventede oplevelser, der byder sig. Det kan være, at rejselederen på Bali får et tip om en spontan ceremoni, og før du ved af det, er du en del af festligheden. En oplevelse, du aldrig var faldet over på egen hånd. 

blog_klitter.2

Du rejser uden om klichéerne

Nok går mange af rundrejserne til nogle af verdens største højdepunkter, men det er ikke en kliché af en rejse, der venter dig. Foruden at se alt det obligatoriske, der skal krydses af tjeklisten, får I også sat tingene i perspektiv.

På en rejse til Cambodia besøger I Siem Reap ligesom rundt regnet 95% af de øvrige turister, men I dykker også dybt ned i historien og hører om livet i dag. Rejser du til Myanmar, skal du selvfølgelig cykle rundt mellem pagoderne i Bagan og opleve Mandalay, men også her drysser rejselederen stjernestøv over oplevelsen, når hverdagsfortællinger og smugkig til en markant anderledes virkelighed, bliver en del af eventyret.

colombia - cambodia_befolkning_dreng_baad_02
bali - ubud_rismark_16
bolivia_la pez_befolkning_06
Vi tager os tid til at fornemme lokallivet og komme ud i de smukkeste afkroge.

Du møder nye venner… måske for livet

Deler dine venner ikke dit brændende ønske om at glide ned ad Mekongfloden på et flodkrydstogt eller tage på portvinssmagning i Portugal? Eller er det svært at støve en venneflok sammen til en rejse til Patagonien? Så er rundrejsen ikke bare din mulighed – men dit kald!

På en rundrejse har du noget til fælles med dine medrejsende, før du overhovedet har mødt dem, og i fællesskab kan jeres interesse for det givne rejsemål blomstre, alt imens oplevelserne vælter ind. Rejser du alene på en rundrejse, har du altid nogen at dele oplevelserne med, samtidig med du har muligheden for at trække dig tilbage på dit eget hotelværelse. Du er sammen med resten af gruppen på de daglige udflugter, til fællesmiddage og når I kører fra A til B… og om lykken tilsmiler dig, får du måske også nye venner – og rejsevenner – for livet.

blog_rr_seniorer
Få nye venner for livet!
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)