Få succes med parferien
Skal parferie være romantisk? Er Maldiverne det ultimative rejsemål for to? Skal man gøre alting sammen?
Der findes mange safariformer i Afrika, og Botswana er én af dem. Her kan du komme tæt på de dyr, du normalt kun ser bag glas, skærm og gitter. Men sammenligningen stopper her. Botswana er sit eget kapitel.
Botswana er et af dem. Og her stopper sammenligningen også for en stund.
For Botswana udmærker sig ved at holde fokus på dyrene og naturen – og ved at skærme sig selv mod masseturisme. Her handler det ikke om store grupper eller mange spor i landskabet, men om plads, balance og respekt for det område, du bevæger dig ind i.
Midt i landet ligger Okavango-deltaet. Det er et af verdens få indlandsdeltaer, hvor vandet ikke løber ud i havet, men breder sig i et fladt landskab og skaber en patchwork af øer, vandveje og siv. Regnen falder i Angolas højland og bruger måneder på at nå frem, så deltaet står grønt netop i den periode, hvor resten af Botswana er tørt. Det får dyr i alle størrelser til at søge hertil. Elefanter, bøfler, antiloper, rovfugle og alt det derimellem. Her oplever du safari både til lands og til vands – i små, traditionelle kanoer, motorbåde eller åbne safaribiler, hvor lydene og stilheden fylder lige meget.
Mod nord løber Chobe-floden. Her lever en af verdens største elefantbestande, og du ser dem ofte bade, drikke og krydse vandet i flok. Fra en båd har du et særligt udsyn til flodheste, krokodiller og et imponerende fugleliv, mens lyset skifter over fladen. Det er ét af de steder, hvor scenen står klar, og dyrene selv vælger at gå på.
Og så er der rustrøde Kalahari. En ørken, der er meget mere end sand. Rustrøde toner, brede horisonter og nætter, der får stjernehimlen til at se næsten opsat ud. Her møder du San-folket – et af verdens ældste jæger-samler-samfund. De læser landskabet som en bog og fortæller om spor, planter og dyreadfærd i et sprog, der er formet af årtusinder.
Når du ikke er ude, bor du på små lodges, ofte placeret langt væk fra større veje og bebyggelse. De er bygget, så naturen er hovedrollen, og så du kan mærke omgivelserne – uden at gå på kompromis med en seng, der er god at sove i. Du vågner til fugle og går i seng til lyde, du ikke hører derhjemme.
Og ja, du kan se løver, elefanter, leoparder, bøfler, flodheste og krokodiller her. Men det er ikke det, der gør Botswana speciel. Det er måden, du ser dem på. Uden ti andre køretøjer, der venter på din udsigt. Uden råb, radioer og motorstøj.
Her får du tid til at se en flok elefanter krydse floden i roligt tempo. Tid til at følge en løve, der lægger sig i skyggen. Tid til at høre vandfuglene lande i sivene. Og med held kan du støde på en flok afrikanske vildhunde, der bevæger sig som et tænkende kollektiv gennem bushen. Det er én af de mest fascinerende pattedyr på kontinentet – og du finder dem sjældnere andre steder.
Når mørket falder på, kommer natdyr frem, og stjernehimlen tager over. Hyæner patruljerer, ugler kalder, og lejrbålet bliver et naturligt midtpunkt. Det er ikke “show”. Det er bare sådan, det er.
Botswana er for rejsende, der ønsker safari uden trængsel, med ro omkring oplevelserne og plads til fordybelse. Her handler det ikke om at krydse dyr af en liste, men om at være til stede i et landskab, hvor naturen styrer dagsordenen.
Her er naturen ikke til låns. Du får bare lov at kigge med.
Du nyder godt af vores store erfaring med rejser til både Afrika og Det Indiske Ocean.
Vi har nøje udvalgt et resort på østkysten, som lever op til alle vores forventninger til den ideelle vinterferie på Zanzibar. Vi bor på den strækning, der er mest fredelig, og hvor der endnu er et præg af lokalliv. Du kan eksempelvis møde tang-høsterne, og her er færre strandsælgere under de høje kokospalmer.
Zanzibar er oplagt, hvis du ønsker at kombinere afslapning under solens lune på puddersandstrandene med spændende og unikke udflugter til lands og til vands. Ift. drømmerejsen til Maldiverne kan du nemlig godt forvente at møde lokallivet på rejsen til Zanzibar.
Vi har et dedikeret team, som kan arrangere din drømmerejse og hjælpe med dine særlige ønsker og budget.
Når du rejser til Zanzibar og bor på østkysten, hvor vores foretrukne resort ligger, oplever du helt automatisk et fascinerende naturfænomen: tidevand!
Hver tolvte time har havet trukket sig flere hundrede meter tilbage, inden det igen slikker sandstranden helt oppe ved resortets kystsikringer seks timer senere.
Tidevandet er en del af oplevelsen på Zanzibar. Hotellerne på særligt østkysten har beskyttende kystlinjesikringer og lange badebroer ud i Det Indiske Ocean, så du altid kan nå ud til lagunerne, selvom der skulle være ebbe. Når det sker, dukker det skjulte liv under havoverfladen op, og du kan spadsere ud på den tørre havbund, hvor glimtende konkylier, farverige søstjerner og skaller ligger gemt mellem småpytter. Der vil også ligge tang, og det kræver badesko at gå ud i sandet.
Det er solen og månen, der påvirker havet. Ved fuld- og nymåne er forskellen mellem flod og ebbe stor, og det er derfor en god idé at tjekke en månekalender, inden du rejser til Zanzibar. Ved lavvande under fuldmånens skær efterlader tidevandet visse steder op til 800 meters blottet sandbund, som du kan udforske til stor fascination.
Du bader formentlig primært i havet, når der er højvande, og heldigvis har resortet tre dejlige pools, hvor vandet aldrig forsvinder.
Det er utroligt at betragte havet, der trækker sig tilbage, og det giver en helt særlig forståelse af naturen, hvis du en dag står op, og vandet er forsvundet. Tal med personalet på resortet om tidevandets planer for dagen, ingen kender havet bedre end de!
I virkeligheden er Zanzibar et ørige, som udgøres af flere småøer, øen Pemba og hovedøen Ungaju.
På vores breddegrader er det dog oftest hovedøen, der er i tankerne, når man taler om Zanzibar. Zanzibar hører til landet Tanzania, der ligger på det afrikanske kontinents fastland og tidligere hed Tanganyika.
Zanzibar putter sig i Det Indiske Ocean bare 35 kilometer fra Tanzanias fastland og hovedstaden Daar es Salaam. Øen har en lang historie som handelscentrum, sultanat og britisk protektorat. Zanzibars strategiske placering bandt Afrika, Østen og Den Arabiske Halvø sammen, og blandt andet derfor har øen en lang fortid som slavehandelsplads.
Godt halvdelen af befolkningen bor i hovedbyen Zanzibar City, hvis historiske kvarter hedder Stone Town. Området er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og indbyder til eventyr i de snævre gyder, sanselige basarer og ved sultanens palads.
I ser fantasifulde træskæringer på byhusene fra slavehandlernes tid, og I støder også på Queen-forsangeren Freddie Mercurys barndomshjem, da briten er født på Zanzibar.
I hjertet af øen ligger nationalparken Jozani, hvor I kan se de røde colobusaber, der kun lever her, mere end 50 sommerfuglearter, den endemiske Zanzibarleopard og med lidt held: kamæleoner! Her er også tropisk mangroveskov med boardwalks i vandkanten ved de store trærødder.
Zanzibar ligger lige syd for ækvator, hvilket giver øriget et tropisk klima, der ikke varierer det store i temperatur over året. Det bedste rejsetidspunkt er i vores vintermåneder, men du kan godt forvente temperaturer omkring 27-32 grader hele året.
Regnsæsonen løber fra marts til maj og igen i november og december, og vi rejser primært til Zanzibar i vores vintermåneder fra januar til marts. Klimaet på Zanzibar er køligere end på Tanzanias fastland, da brisen fra havet mildner. Havet selv er over 25 grader året rundt.
Badetøjet står først for! Solcreme, solbriller og luftigt sommertøj står ligeledes på dosmersedlen, når rejsen går til en bountyø med høje temperaturer og stærk sol. Det er en god idé at medbringe badesko, da havbunden gemmer på koraller og skaller, der kan være skarpe. En bog eller to, og dit eget udstyr, hvis du
Vi tilbyder udflugter til forskellige sider af Zanzibars nuancer. Du kan besøge en autentisk landsby i selskab med en guide fra byen, tage på byvandring i hovedbyen og det UNESCO-beskyttede Stone Town-kvarter eller sejle ud med en traditionel dhow-sejlbåd til store snorkeloplevelser.
Som tidligere handels- og slavecentrum er zanzibarianerne af blandet herkomst med rødder fra afrikanske kystfolk, arabiske, indiske og persiske handelsfolk. Der bor omkring 750.000 mennesker, og næsten 99% af indbyggerne i Zanzibar er muslimer.
Det officielle sprog i Zanzibar er swahili. Sproget er udbredt i Østafrika og officielt sprog i Tanzania, Kenya, Uganda og Rwanda. Swahili er også betegnelsen for de muslimske folkegrupper i samme områder. Og med et smil og et ’Jambo!” (Hej!) er du hurtigt inde i varmen.
Øriget Zanzibar dannede i 1964 Republikken Tanzania med landet Tanganyika på det afrikanske fastland. Zanzibar har eget parlament og præsident, men bruger eksempelvis Tanzania Shillings. Zanzibar udgør mindre end 1% af Tanzanias areal.
Det er faktisk et ørige bestående af hovedøen Unguja, den mindre Pemba-ø og en række småøer. Unguja bliver ofte omtalt som Zanzibar, og derfor kan du på vores breddegrader sagtens støde på idéen om, at Zanzibar er én ø!
Skal parferie være romantisk? Er Maldiverne det ultimative rejsemål for to? Skal man gøre alting sammen?
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.