thailand - andamaner havet_06

Guide – Her skal du rejse hen i januar, februar og marts

Guide – Her skal du rejse hen i januar, februar og marts

Duftende syrener og fuglekvidder synes en evighed væk, og det samme gør sommerferien. Heldigvis står solen højt på himlen andre steder i verden, hvor vi næsten kan garantere dig en energiopladning, der holder helt til Sankt Hans.

Høj solskin og en skyfri himmel gør det ikke bare sjovere at ligge på stranden. Det er også i de tørre måneder, du møder færrest myg og har den største sigtbarhed under vandet, ligesom du oftest også kan se frem til mere rolige sejlture. Vi tager et kig på gode rejsemål, der får dig til at glemme alt om slud, sne og sorte skyer i januar, februar og marts.

Fodspor langs stranden på Phan Thiet i Vietnam

Sol, adrenalinrus og grønne skove – Costa Rica

Vil du have en alt-i-én løsning, der på ingen måde er forudsigelig? Så sæt kurs mod Costa Rica! Hvad enten du er strandløve, eventyrer, madøre eller dyreelsker, er her nok at glæde sig til i det lille land, der har komprimeret det hele på et areal, der kun er en smule større end Danmark – og så kan vi endda love sol, behagelige temperaturer og et minimum af regn i januar, februar og marts.

Men hvad er det, der er så særligt ved Costa Rica, tænker du måske. Listen er lang, men det kan være, du tænker, det kunne være meget fedt at suse gennem tågeskovens trætoppe ad en metalwire? Kunne du monstro have lyst til at slappe af i varme kilder efter en vandretur til vulkaner og grønne skove? Er du livsnyder med hang til god mad og smukke strande? Drømmer du om at vække din indre eventyrer til live? Costa Rica venter på dig – se at komme afsted!

la-fortuna_rio-celeste_varme-kilde_01.jpg
costa rica - tamarindo_strand_02
costa rica - monteverde_ziplining_03
costa rica - irazu vulkan_01
Costa Rica er et tag-selv-bord af godter fra naturen.

Asiens smeltedigel – det vestlige Malaysia

Har du været i Thailand og Sri Lanka, og er du klar til at prøve noget nyt? Malaysia er et relativt overset rejsemål, og det kan undre. For her er alt det, der skal til for at få en formidabel, eksotisk ferie – strandparadiser, regnskov, højland, storbyer, kolonitidsbyer og et menukort, der er lige så sprudlende som befolkningen.

Vejrmæssigt kan Malaysia dog ikke skæres over én kam. Rejser du i sommermånederne, er der tørt og solrigt på øerne øst for Malaccahalvøen og på Borneo. Rejser du i vintermånederne, er der fremragende vejr på bl.a. Penang Island, Langkawi og Kuala Lumpur.  

malaysia - langkawi_beach_gondol_udsigt_02
malaysia - malaysia_georgetown_cykler_blaa_01
Det vestlige Malaysia: Et maksimum af oplevelser - et minimum af regn i januar, februar og marts.

Når du bare vil slappe af – Maldiverne

Går rejsen til Maldiverne, er det næppe det store eventyr, du har i tankerne – men nok nærmere en solferie med sand, vand og snorkling. At rejse til Maldiverne er en dyr fornøjelse og måske en ’once in a lifetime’ rejse, så planlæg med omhu.

Temperaturerne ligger omkring 30 grader året rundt, og nedbørsmængderne er sjældent overvældende. Men vil du have mest sol og mindst regn, så rejs i januar, februar og marts, som er de tørreste måneder og dermed også den tid på året, hvor havet er roligst og sigtbarheden er bedst.

strand
manta rokke_02
maldiverne aerial
girl white dress
Sol, sus og dus! Velkommen til Maldiverne.

Den sikre vinder - Sydvestthailand

Det kommer næppe som en overraskelse, at Thailand topper listen over solrige vinterdestinationer. Men Thailand er ikke bare Thailand. Der er regionale forskelle, der kan være afgørende for, hvor mange skyer, regnbyger og solstråler, du støder på.

Mens størstedelen af Thailand – både nord og syd – er underlagt høj sol og blå himmel i vintermånederne, er risikoen for regn størst i Siambugten, hvis du rejser i januar. Særligt Koh Tao, Koh Phangan og Koh Samui. Drømmer du om strandliv med uafbrudt sol, er oddsene altså bedre i det sydvestlige Thailand ved Andamanerhavet, hvor du bl.a. finder de populære turistdestinationer Phuket, Phi Phi og Krabi.

Drømmer du om mindre befærdede sider af paradis, kan du såmænd også få det. Tag fx turen til Koh Lipe, Koh Yao Noi, Koh Jum eller Koh Kradan – eller tag på eventyr blandt kalkstenskæmper og gudeskøn natur i nationalparken Khao Sok.

Det kommer næppe som en overraskelse, at Thailand topper listen over solrige vinterdestinationer

thailand - koh_lipe_long tail baad_01
thailand - andamaner havet_coral fisk_01
Der er en grund til, at Thailand er populært. Har du ikke været i Thailand, så se at komme afsted.

Hvaler, historie og et smut på safari - det sydlige Sri Lanka

Ligesom med Thailand kan du heller ikke skære Sri Lanka over en kam, og derfor kan det være svært at planlægge en 100% regnfri ferie, uanset hvornår på året, du vælger at rejse. Faktisk er klimaforskellene noget større her, end de er i Thailand. Derfor kan det være en rigtig god idé at vælge strand med omhu, så du ikke bliver skuffet, når du skal slappe af og fordøje de mange indtryk.

Vil du have høj sol og et minimum af regn, kan du med fordel vælge at afslutte en oplevelsesrig rejse i Sri Lanka på en af sydkystens strande. Fx ved hippieparadiset Unawatuna, Bentota eller Mirissa, tæt på kolonitidsbyen Galle. Foruden det gode strandliv er det også i perioden fra november til april, du kan komme på hvalsafari ved Mirissa.

Drømmer du om ”rigtig” safari på landjorden, er vintermånederne også ganske oplagte til et besøg i Yala National Park. Særligt fra februar, hvor parken officielt går ind i den tørre periode, er der store chancer for at spotte elefanter, leoparder, læbebjørne og andre sjove dyr, der søger mod vandhullerne for at drikke.

sri lanka - sri lanka polonnaruwa_munk_01
sri lanka - sri lanka strand_02
Du får fuld valuta for pengene, når du rejser til Sri Lanka, hvor det bugner med oplevelser og lækre strande.

Vil du have høj sol og et minimum af regn, kan du med fordel vælge at afslutte en oplevelsesrig rejse i Sri Lanka på en af sydkystens strande.

En fanfare af oplevelser - Vietnam

Vietnam ligger på ca. samme breddegrader som Thailand, og du kan derfor også forvente et lignende klima, der i store træk er både tørt og solrigt i vintermånederne. Mens temperaturen nemt når over 30 grader sydpå i bl.a. Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon, og Mekongdeltaet, kan du forvente en køligere fornøjelse med ca. 20 grader, hvis turen går til Hanoi eller Halongbugten. Her står synet af kalkstensklipper i denne periode knivskarpt på den blå, skyfri himmel.

Vietnam er mange ting på én gang, så gør dig selv den tjeneste at besøge mindst tre steder på din rejse. Selv inden for en relativ kort radius i det sydlige Vietnam, kan du opleve storbylivet på højeste blus i Saigon, Vietnams naturskønne livsnerve, Mekongdeltaet, og strandparadiset Phu Quoc.

Vil du vidt omkring i Vietnam kan du se frem til både rislandskaber, franske kolonitidsbyer og et flydende eventyr i Halongbugten. Er det vinter i Danmark, skal du bare se at komme afsted.

Vietnam er mange ting på én gang, så gør dig selv den tjeneste at besøge mindst tre steder på din rejse.

vietnam - halongbugten_20
laos - mekong floden_01
Vietnam - phu quoc_strand_02
I Vietnam skal du ikke vælge mellem det ene eller det andet. For her får du det hele... kultur, kulinariske oplevelser, afslapning og natur i særklasse.

Vin i lange baner og en kold dukkert - Cape Town

Hvis det er koldt og gråt i Danmark, må det selvsagt være varmt og idyllisk helt mod syd. Desværre ikke nødvendigvis. Vejrmæssigt kan Sydafrika være en blandet fornøjelse i vintermånederne, men Cape Town og vinlandet er en sikker vinder, når vinteren raser i Danmark. Dagtemperaturen ligger gennemsnitligt på 26 grader, og skulle barometret komme helt op at ringe, som det til tider gør, kan du glæde dig over, at du kan få en iskold dukkert i det sydlige Atlanterhav.

Cape Town er en by for levemennesket. Den ene skønne strand afløser den anden, de kulinariske oplevelser er i særklasse (og det samme er prisen), og så er der vinen, som er en historie for sig. Du skal ikke køre mere end 20 minutter ud af Cape Town, før de første fantastiske vingårde dukker op, og tager du turen til Franschhoek eller Stellenbosch, er vinen slet ikke til at komme udenom. Når vi skriver ”køre”, mener vi selvfølgelig, at du skal lade en chauffør om det, hvis der er vin på programmet.

Cape Town er en by for levemennesket. Den ene skønne strand afløser den anden, de kulinariske oplevelser er i særklasse og så er der vinen, som er en historie for sig.

sydafrika - stellenbosch_vinmark_03
sydafrika - sydafrika_befolkning_dreng_02
sydafrika - sydafrika_natur_knysna_strand_01
Cape Town er livsnyderi, du har råd til.

Charme, Cuba Libres og Caribien

Det turkisblå hav med de mange små perler, som vi kalder Caribien, er en storcharmør, når Danmark fryser. Her er skruet ned for regnen, mens temperaturen ligger lige der, hvor den skal, for at det føles helt perfekt. Men vigtigst af alt, så har de orkaner, der måtte have raset i løbet af efteråret, lagt sig.

Trods en paradisisk ynde, reggaemusik og en afslappet livsførelse er Caribien et vidt begreb. Tager du til Cuba, får du kommunismens mærkværdigheder at føle i by og land, og på De Vestindiske Øer træder du ind i et stykke rørende barskt danmarkshistorie, forklædt som Edens Have på en rigtig god dag. Andre steder er det en helt anden historie, der bliver fortalt.

Kan du ikke vælge mellem herlighederne, så overvej et krydstogt i Caribien og tag en bid af det hele.

cuba - cuba_bil_blaa_03
cuba - cuba_befolkning_kvinde_cigar_04
Cuba er ikke bare for bilelskere og storrygere. Cuba er mærkværdighedernes land for den eventyrlystne med hang til Caribien.

Det turkisblå hav med de mange små perler, som vi kalder Caribien, er en storcharmør, når Danmark fryser.

dansk vestindien - dansk vestindien_strand_soestjerne_01
Der er strandgaranti med topkarakter uanset hvor i Caribien, du slår dig ned.
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)