Rejsen begynder i Banff National Park, hvor vi for første gang møder synet af høje bjergtinder, tusindårige gletsjere og dybe blå søer.
Videre går det til den betagende Moraine Lake, til Lake Louise og ad Icefields Parkway – en af verdens smukkeste køreture – til Jasper National Park.
Vi får mulighed for at gå en tur på Athabasca-gletsjeren og sejle på den ufatteligt smukke Maligne Lake, og herefter går turen gennem cowboy- og guldgraverlandet til OL-byen Whistler, hvor vi får endnu flere spektakulære billeder på nethinden, mens vi sidder i verdens længste og højeste gondol.
Vi slutter i Vancouver, som ligger smukt ved Strait of Georgia til næsten alle sider.
Vi rejser i små grupper med maks. 25 deltagere og har en særdeles dygtig dansk rejseleder med, som fortæller vidt og bredt om naturen, dyrene, de skønne byer og de oprindelige folk, First Nations, hvis kultur har rødder tusinder af år tilbage i tiden.
Glæd jer til en rundrejse med fokus på mere sightseeing og mindre kørsel med oplevelser i naturen og i storbyer i de helt rigtige doser og med maksimal forkælelse for øjet.