Heldagsudflugt til Tulum-ruinerne og naturreservatet Sian Ka’an


Heldagsudflugt til Tulum-ruinerne og naturreservatet Sian Ka’an
I bliver hentet hjemme på hotellet af jeres chauffør og guide for dagen og sætter mod de berømte Tulum-ruiner.
De forhistoriske ledestjerner om en civilisation, der forsvandt, ligger klinet op til de salte bølgeskvulp fra Det Caribiske Hav. På trods af den kystnære placering er ruinerne ved Tulum én af de bedst bevarede mayabyer.
Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt mellem tropiske planter, caribisk strand, stejle klippesider og mayakultur på én gang. Omgivelserne adskiller sig betragteligt fra ruinbyer i tilgroede jungler, og I kan endda tage en svømmetur på besøget.
Lidt syd for Tulum begynder naturreservatet Sian Ka’an – eller himlen som det UNESCO-beskyttede område kaldes. Her får naturen og dyrene lov at passe sig selv, og der bor store kolonier af havskildpadder, myreslugere, brøleaber og jaguarer. Naturparken er et grønt floddelta, og den bedste oplevelse fås fra skibsdækket på en lille båd, der kan sno sig gennem kanalerne. I kommer helt tæt på dyrelivet i selskab med en skarpsindig skipper, der har øje for de skjulte dyr i træer og buske.
Med redningsvesten på glider I gennem mangroveskoven, og hvis lysten og lejligheden byder sig, kan I hoppe i det krystalklare vand. Til udflugten hører også en frokost, som I spiser i løbet af dagen, inden I bliver kørt hjem til jeres hotel.
Bemærk: Udflugten kan tilkøbes fra Akumal, Tulum, Playa del Carmen, Campeche og Valladolid.
Pris pr. person | kr. 1.575 |
---|
Fakta om udflugten
- Engelsktalende guide
- Transport inkluderet
- Heldagsudflugt
- Privat udflugt
- Entré til Tulum-ruinerne og Sian Ka’an
- Frokost
Den bookede tur til Frida Kahlo´s hus blev aflyst pga manglende billetter. Camilla gjorde alt for at redde turen og til sidst fik hun fat på 2 billetter til os. Det var helt fantastisk.
Piotr
Rejser, hvor udflugten er mulig
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

