Skip to main content

Besøg på Mexico Citys markeder

mexico - Mexico_San Juan market_01 mexico - Mexico_Flower market_01

Besøg på Mexico Citys markeder

Duften af krydderier danser i luften, og farverne blander sig ustandseligt med hinanden.

Denne udflugt er en sanselig oplevelse med besøg i Mexico Citys bedste og mest særegne markeder.

Udflugten er privat og inkluderer transport til tre forskellige markeder i hovedstaden. I besøger først blomstermarkedet og hernæst handelsmarkedet med krydderistande og frugter i endeløse rækker.

På San Juan-markedet i hjertet af byen ser I med egne øjne det mangeartede mexicanske køkken. Majstortillaer bliver vendt over ilden i et fascinerende tempo og forsvinder lige så hurtigt ned i maven på de lokale.

Her finder I specialtacoer med hjortekød eller bæltedyr, som er overraskende populære, og de modige kan sætte tænderne i tørrede græshopper og larver, der er stegt i chili og salt og siges at blive morgendagens superfood. Man kan også nøjes med at smage nogle af de tropiske frugter, som man måske aldrig har set før. Lad sanserne bestemme! Smagsprøver er inkluderet undervejs, og I bliver kørt hjem til jeres hotel, når udflugten er slut.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 780

Fakta om udflugten

  • Engelsktalende guide
  • Privat udflugt
  • 3 x markedsbesøg
  • Inkl. smagsprøver
  • Varighed: 3 timer
Mexico

Den bookede tur til Frida Kahlo´s hus blev aflyst pga manglende billetter. Camilla gjorde alt for at redde turen og til sidst fik hun fat på 2 billetter til os. Det var helt fantastisk.

Piotr
4.7   (315 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)