thailand - koh kradan_dykning_01

Rejser til Koh Kradan i Thailand

Rejser • vejret • hoteller

4,6 (1116 Anmeldelser)

Koh Kradan

Robinson Crusoes gemmested

Er det overhovedet muligt at rejse til Thailand og opleve øde-ø-idyl? Koh Kradan har ikke mange ting at prale af, men til gengæld kan øen virkelig også prale af det, den har. Koh Kradan er minimalisme i ordets fineste betydning, og foruden en perfekt strand med et ligeså perfekt koralrev samt et skønt resort, finder I ikke så meget andet her. Det perfekte sted at holde ferie for jer, der vil opleve bountyidyl i ro og mag.

På Koh Kradan går det meste af tiden på stranden, og det kan såmænd også være svært at fjerne sig fra sin plads i solen. For det er kun ganske få steder, I i samme grad får fornøjelsen af at nyde synet af kalkstensklipperne i horisonten af turkis vand og blå himmel, alt imens fødderne synker langsomt ned i det hvide, uspolerede sand.

Koh Kradan er barfodsluksus og badeferie, når det er bedst, men man vil unægtelig også opleve en vis grad af Robinson Crusoe-stemning, for det er intet problem at føle sig helt alene i det skønne strandparadis. Skulle I få brug for lidt afveksling til strandlivet, kan I hoppe på en båd til nogle af områdets fineste snorkelsteder eller til de omkringliggende øer. Alternativt kan I begive jer ind i landet, hvor overkommelige vandreruter gennem det grønne er en fin afveksling til strandlivet og et krydderi til jeres ferie.

Vejret på Koh Kradan er bedst fra november til marts, mens det ikke anbefales at rejse i regntiden fra juli til oktober, hvor I må forvente et klima, der byder på en del regn. 

thailand - thailand_land Koh Kradan
Det siger vores gæster ...
;

Hoteller på Koh Kradan


The Sevenseas Resort ★★★

The Sevenseas Resort gemmer på et af de bedste stykker strand på Koh Kradan. Med et hyggeligt poolområde og en ydmyg restaurant og strandbar er resortet velegnet til et stille hvil kun forstyrret af Andamanerhavets brusen. Det gør ikke noget, at I har god tid i omgivelserne, når I skal bruge det lokale personale i baren eller på værelserne, da det meste foregår efter 'Island-time' på Koh Kradan.

I stifter bekendtskab med strandkanten, allerede når speedbåden sætter jer af, så sørg for at klæde jer på, så I kan gå gennem vandet de sidste par meter. Sevenseas er et simpelt fristed på en dejlig ø med ganske få hoteller og en ubekymret feriestemning indhyllet i et virkelig godt rev, der kan udforskes med snorkel og maske.

Der er fire værelsestyper på The Sevenseas Resort: 

I første række fra strandkanten finder I villaerne Siri og Santi. Disse 11 villaer på 82 m2 ligger direkte på stranden og har egen terrasse med privat sala og uhindret havudsigt.

I anden række finder I Villa Siam med havudsigt, hvorfra I kigger mellem villaerne i første række, med ca. 30 meter til vandkanten. 

Deluxe-værelserne på 44 m2 beliggende 50-60 meter fra stranden med åbne badeværelser og egen terrasse uden havudsigt. 

Premier Deluxe-værelserne er 51 m2 store og er beliggende på første sal over Deluxe-værelserne med en lille altan med udsigt over haven.

78 værelser
0 m Strand
Ingen By
Pool
Bar
Restaurant
Aircondition
Sikkerhedsboks
TV
Balkon / Terrasse

Mali Resort Koh Kradan ★★★

Bag palmer, bregner og små forhaver gemmer de luksuriøse villaer sig få skridt fra det fristende hav. På jeres egen terrasse kan I nyde udsigten over Andamanerhavet, ligesom det stilfulde interiør inden døre kalder på nydelse og afslapning om aftenen. Resortet rummer 10 balinesiske villaer med dejlige senge, tv, sofa, aircondition og et rummeligt badeværelse.

 

10 værelser
0 m Strand
Bar
Aircondition
TV
Balkon / Terrasse
Wifi
Morgenmad

Rejser til Koh Kradan

Andamanerhavet

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
32° C
33° C
33° C
33° C
32° C
31° C
31° C
31° C
30° C
30° C
31° C
31° C
Nedbør i mm.
42 mm
30 mm
60 mm
157 mm
345 mm
286 mm
284 mm
272 mm
417 mm
351 mm
188 mm
71 mm

Billeder fra Koh Kradan

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)