thailand - koh_lipe_long tail baad_02

Rejser til Koh Lipe i Thailand

Rejser • vejret • hoteller

4,6 (1116 Anmeldelser)

Koh Lipe

En rejse til Thailands ende

Geografisk set er Koh Lipe nærmere Malaysia end resten af Thailand, og det er derfor også lettere besværligt at rejse hertil. Men har I først taget turen, er I ikke i tvivl om, at den har været strabadserne værd - dog skal I regne med at dele øen med en del andre, der har samme drømme som jer om at holde ferie langt væk. Men der er plads til alle på Koh Lipe! 

Koh Lipe er en ganske lille ø på bare 5 km2, og det er således svært at komme helt på afveje. Til gengæld er det ingen sag at komme helt ned i gear og holde ferie i slowmotion, for de hvide strande og det blågrønne vand fås næsten ikke bedre nogen steder i verden. Af samme grund er øen som skabt til aktiviteter i og på vandet, og en lejet kajak kan hurtigt vise sig at blive en god investering, da den gør det muligt at nå nogle af øens mere ufremkommelige kyststrækninger. Et andet brugbart remedie er snorkelmasken, der åbner op for uforglemmelige oplevelser under overfladen.

Øen består af to større strande samt et par mindre, isolerede steder. De to hovedstrande forbindes med en lang ’Walking Street’ med masser af restauranter, og mens Pattaya Beach er livlig både dag og aften, er det muligt at finde fred og ro på Sunrise Beach samt på den mindre Sunset Beach, som selvfølgelig også byder på en skøn solnedgang.

Vejret på Koh Lipe er bedst, når det er vinter i Danmark fra november til marts. Det anbefales ikke at rejse til Koh Lipe i regntiden fra juli til oktober, hvor det sydthailandske klima byder på en del regn og uklart vand med høje bølger. 

thailand - thailand_land Koh Lipe
Det siger vores gæster ...
;

Hoteller på Koh Lipe


Mali Resort Pattaya Beach ★★★★

Med bedste beliggenhed på Koh Lipes sydvendte Pattaya-strand findes det skønne Mali Resort, som ligger direkte ud til den kridhvide strand og det turkisfarvede Andamanerhav. Denne strand ligger på læsiden af øen om vinteren.

Resortets amerikanske ejer har kælet for detaljerne og skabt et resort, som lever op til alle drømme om et tropisk paradis, og når I bliver sat af på stranden foran resortet, tror vi, at I ligesom os vil føle, at I er havnet det helt rigtige sted. Resortets bungalows er opdelt i villaer i balinesisk stil, som ligger med eller uden havudsigt, og lidt mindre hytter i den såkaldte Garden Wing.

De balinesiske villaer ligger i en skøn have, hvor gartneren konstant nusser om græsplænen og de smukke planter. Villaerne er store og velindrettede med bl.a. virkelig gode senge, tv, aircondition, kæmpestort udendørs badeværelse med to brusere og terrasse foran. Hytterne i Garden Wing er lidt mindre og har ikke samme smukke design som de balinesiske villaer, men er udstyret med samme fornødenheder som villaerne (dog med indendørs badeværelse) og med samme korte afstand til vandkanten. Vi kan absolut stå inde for kvaliteten af begge typer hytter.

Resortet har en fin (og relativ billig) restaurant, et lille massagested på stranden og en særdeles hyggelig strandbar, som også gør det ud for reception. Alt i alt et supergodt resort, som får vores bedste anbefalinger.


Se video fra Mali Resort på Koh Lipe (3:19 min)

 

34 værelser
0 m Strand
Ingen By
Bar
Restaurant
Aircondition
Sikkerhedsboks
TV
Balkon / Terrasse
Wifi

Mali Resort Sunrise Beach ★★★★

Mali Resort Sunrise Beach ligger i rolige omgivelser på den østlige side af Koh Lipe helt ned til havet og stadig i gåafstand til øens restauranter og butikker.

Resortet har 34 skønne overnattelsesmuligheder i form af indbydende suiter og smukke villaer, der alle er hyggeligt og smagfuldt indrettet i moderne asiatisk stil med mørke trægulve og kridhvide lagener. De store skydedøre i glas fører ud til den private terrasse, og bagerst ligger de moderne badeværelser opført i rustik stil. Ned mod havet ligger den udendørs restaurant, der serverer retter fra thai-køkkenet og det internationale køkken, og få meter fra vandkanten står liggestolene klar til at blive indtaget.

Alt i alt har de amerikanske ejere af Mali Resorts skabt en fantastisk oase, der passes og plejes af et dedikeret personale. Her hersker den gode stemning, og serviceniveauet er højt hele vejen rundt.

34 værelser
0 m Strand
Pool
Restaurant
Aircondition
Sikkerhedsboks
TV
Balkon / Terrasse
Wifi

Rejser til Koh Lipe

Andamanerhavet

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
32° C
33° C
33° C
33° C
32° C
31° C
31° C
31° C
30° C
30° C
31° C
31° C
Nedbør i mm.
42 mm
30 mm
60 mm
157 mm
345 mm
286 mm
284 mm
272 mm
417 mm
351 mm
188 mm
71 mm

Billeder fra Koh Lipe

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)