Skip to main content

2 dage på Coco Riverside Lodge i Mekongdeltaet

vietnam - coco riverside lodge_cykeltur_02 vietnam - coco riverside lodge_hytte_01

2 dage på Coco Riverside Lodge i Mekongdeltaet

Dag 1

I bliver hentet på hotellet i Ho Chi Minh City om morgenen og sætter kurs mod Trung Nghia-landsbyen i hjertet af Mekongdeltaet, hvor I skal tilbringe et par dage omgivet af Vietnams mest frugtbare natur. Undervejs på turen holder I pause i to landsbyer, hvor I skal besøge en pagode og en producent af kokosslik, inden I fortsætter det sidste stykke til Coco Riverside Lodge.

Efter I er tjekket ind, spiser I frokost og slapper lidt af, inden I om eftermiddagen skal ud på en cykeltur gennem den grønne idyl til omkringliggende landsbyer, hvor det emmer af lokalt liv. I cykler forbi rismarker, sivmarker og frugtlunde i et roligt tempo og nyder den beroligende kontrast til storbyens liv og leben.

Tilbage på lodgen får I lov til at være med på sidelinjen, når aftensmaden skal tilberedes – og er I friske på det, får I også lov til at hjælpe til, inden I selv sætter jer til bords og nyder måltidet. Efter aftensmaden skal I besøge lodgens nabo, en lokal pensioneret landmand, der bidrager med et par hyggelige fortællinger om livet i landsbyen.

Dag 2

Dagen starter med en sejltur til et lokalt marked og en kokosfabrik, hvor I får nogle glimt af det ærkelokale hverdagsliv i Mekongdeltaet. Herefter tager I tilbage til lodgen, hvor I spiser morgenmad og får en introduktion til det lokale håndværk i forskellige afskygninger. I har lidt tid til at slappe af, gå en tur og nyde naturen, inden I vinker farvel til jeres værter og kører tilbage til Ho Chi Minh City.

 

Privat udflugt
Pris pr. person ved 2 personer kr. 2.275
Pris pr. person ved 1 person kr. 4.195
Pris pr. barn under 12 år kr. 1.930

Fakta om udflugten

  • Engelsktalende guide
  • Gruppeudflugt
  • Velegnet for børn og voksne
  • Transport inkluderet
  • Inkl. måltider

Rejser, hvor udflugten er mulig

Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_kurv_02

Essensen af Vietnam Vietnam Individuel rejse

Vietnams must-sees! Oplev Halongbugten, historien og charmerende Hoi An. Gode hoteller - mange udflugtsmuligheder. 

Hanoi (3 nætter) Halongbugten (1) Nattog Hanoi-Hué (1) Hué (2) Hoi An (4) Ho Chi Minh City (3)
Vietnam - phu quoc_strand_02

Pragtfulde Vietnam Vietnam Individuel rejse

Oplev en perlerække af Vietnams højdepunkter og slut af med badeferie på Phu Quoc. Inkl. udflugter i Mekongdeltaet. 

Hanoi (2 nætter) Halongbugten (1) Hoi An (3) Vinh Long, Mekongdeltaet (2) Phu Quoc (4) Ho Chi Minh City (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)