burma - bagan_ayarwaddy_flod_fisker

Burmaekspertens 5 favoritter

Burmaekspertens 5 favoritter

Stjernegaards rejseleder Kasper Stensgaard har været fast bosiddende i Myanmar siden 2012, hvor han har udforsket det kendte og det ukendte ned til mindste detalje. Tropiske strande og uspolerede junglelandskaber såvel som stammefolkene langt ude i den burmesiske ødemark. Læs Kaspers fem bud på, hvad du skal opleve foruden favoritterne Bagan, Inlesøen, Mandalay og Yangon.

Bagan på cykel

De fleste, der rejser til Burma, besøger Bagan, men selv om tempelbyen er et af landets helt store trækplaste, kan du alligevel opleve en uspoleret side af succesen. Tag cyklen, smid kortet væk med vilje og se, hvad der sker. Du vil hurtigt spotte de store templer, som alle kender, men det er faktisk langt sjovere at gå på opdagelse i de små, oversete templer, som der er findes flere tusinde af.

Som du cykler gennem grusvejene i det knastørre landskab, dukker der hele tiden nye templer op, som alle har noget personligt over sig. De små templer blev nemlig i sin tid doneret af velhavere, hvis mission i livet var at tjene penge nok til at lave et tempel, da dette skulle øge chancerne for reinkarnation. 

Se vores rejser til Myanmar.

burma - bagan_tempel_luftballon_06

Mød bjergenes stammefolk

Vil du udforske en endnu uspoleret del af Burma, får du i Shan State en følelse af at være lysår fra civilisationen. To timer fra Mandalay ligger Pyin Oo Lwin, hvor du stiger på et tog, der tager dig over Goteik-kløftens gamle engelske bro, der med sine op til 102 meter er landets højeste.

Efter en overvældende tur på seks timer med udsigt til Shan-plateauet, stiger du af toget i Hsipaw, der er udgangspunkt for utallige trekkingruter, som både udfordrer de trænede og tilgodeser den gennemsnitlige fysik. Her kommer du helt tæt på en levevis fra en svunden tid, når du møder bønder på oksekærrer og stammefolk, der holder ældgamle traditioner i live, men den mest spektakulære oplevelse får du måske, når mørket falder på, og du overnatter i træhytter hos de lokale i bjergene.

Elpærer og internet har endnu ikke fundet vej til ’Udkantsburma’, men du kan til gengæld glæde dig over en uspoleret udsigt til Mælkevejen. I Shan State får du følelsen af at være langt væk og have det hele for dig selv, men du er alligevel ikke længere væk, end du kan få serveret en kold Myanmar Beer.

Den mest spektakulære oplevelse får du måske, når mørket falder på, og du overnatter i træhytter hos de lokale i bjergene.

Det nye ø-paradis

Det er næsten ikke til at tro, men der findes faktisk uspolerede paradisstrande, som er så godt som ukendte. Endnu. Myeik, der er en øgruppe i det sydlige Burma, består af mere end 800 øer, som indtil nu har ligget øde hen, og kun få velhavere har haft mulighed for at besøge øerne. Hidtil har øerne kun været beboet af søsigøjnere, som trækker i land på øerne under monsunen, men snart vil der blive etableret overnatningsmuligheder, ligesom det også bliver muligt at besøge øerne på bådture og krydstogter.

Myeik vil med sine frodige regnskove og kridhvide strande give Thailand hård konkurrence, og øerne er uden sammenligning Burmas svar på paradis. Stjernegaard står selvfølgelig på spring og er klar med rejser til Myeik, så snart muligheden byder sig.

De tatoverede damer i Chin State

Chin State i det vestlige Burma gemmer på storslået natur i form af uberørt regnskov, der lægger op til trekking og naturoplevelser, men ikke mindst skal du iføre dig de kulturelle briller, når du besøger området.

I Chin State vil du møde flere kvinder, der er grønne i ansigterne af tatoveringer, og det er der en helt særlig grund til. Området er spækket med rivaliserende stammer og for at undgå kvindetyveri, tatoveres kvinderne i ansigtet, så det er tydeligt at se, hvor de hører til. I det hele taget er det en region, hvor du føres tilbage i tiden, og du vil således også se, hvordan traditionerne holdes i hævd med mænd, der jager med musketter og bønder, der kører på oksekærrer.

burma - burma_befolkning_dame_01
Tatoveret dame i Chin State

For at undgå kvindetyveri, tatoveres kvinderne i ansigtet, så det er tydeligt at se, hvor de hører til.

Tilbage i tiden i Mandalay

Befinder du dig i Mandalay, er der god grund til at spejde mod den anden side af Ayeyarwaddy-floden, hvis det er autenticitet og traditionel kultur, du drømmer om. Landsbyen Hin Yet Su ligger på en lille ø på den modsatte side af floden ud for 26th Street, blot fem minutters sejlads væk med lokal båd. Her bor de lokale i huse på pæle og sejler rundt i kano, fordi floden i regntiden ofte går over sine bredder, men der er dog mulighed for at gå tørskoet i land.

I landsbyen kommer du helt tæt på en svunden tid og ser, hvordan beboerne bruger oksekærrer og andre traditionelle metoder til at holde liv i dagligdagen, og du kan endda smage på en helt igennem autentisk frokost, der ikke har set skyggen af import. Landsbyen er omtrent så lokal, som den kan blive, og det er sjældent, at turister og lokale fra Mandalay, bevæger sig derover.

Derfor bør du medbringe en lokal, engelsktalende guide fra Mandalay, så du får fuld forståelse for det helt unikke sted, der gemmer sig et stenkast fra metropolen.

Se vores rejser til Myanmar.

burma - mandalay_u bein bridge_06
burma - mandalay_befolkning_03
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)