Rejser til Danum Valley
Rejser • vejret • hoteller
Danum Valley
Natur for fuldt blus
Danum Valley er et forfriskende tilflugtssted for naturentusiaster, hvor der er fuldt blus på flora- og faunaoplevelserne. Reservatet måler omtrent 436 kvadratkilometer og betragtes af mange som Borneos flotteste. Men også som den mest alsidige regnskov med intet mindre end 15.000 forskellige plantearter, 120 forskellige pattedyrsarter, 40 slags fisk og ca. 300 forskellige typer af reptiler samt et utal af insekter og sommerfugle.
For nogle vil oplevelsen af Danum Valley bestå i at læne sig tilbage og suge regnskovens lumre renhed til sig. For andre er det pygmæelefanter, orangutanger, malajbjørne og sumatranæsehorn, der er den helt store attraktion. Nationalparken kan opleves på vandreture gennem det grønne, over hængebroer gennem trætoppene og i vandet – på en badering ned ad floden eller under et forfriskende vandfald.
Når du rejser med Stjernegaard får du mulighed for at bo på det charmerende Borneo Rainforest Lodge, der som en del af opholdet tilbyder vandreture gennem det frodige landskab og natsafari i selskab med en dygtig naturvejleder. Hertil er der skruet godt op for en gennemført lodgestemning, der fuldender opholdet.

Det siger vores gæster ...

