Trekking til toppen af Mt. Kinabalu
Trekking til toppen af Mt. Kinabalu
Få sved på panden og en oplevelse for livet på en trekkingtur til toppen af Mt. Kinabalu i 4.095 meters højde. En tur fordelt over tre dage, hvor I bliver ét med naturen og står op til jeres livs måske smukkeste solopgang på toppen af bjerget og en udsigt, der er et syn for guder. I indkvarteres i sovesal, har helpension og selskab af en lokalguide.
Turen i overblik
Dagsprogram
I kører et par timer fra Kota Kinabalu til Kundasang i Mount Kinabalu National Park, hvor I indkvarteres for natten.
Efter morgenmaden starter jeres trek ved Timpohon Gate, hvorfra I vandrer gennem grøn og frodig natur, der langsomt skifter karakter til det mere rå og golde, som I kommer op i de højere luftlag. Undervejs nyder I den smukke udsigt over parken, til I ankommer til jeres overnatningssted i 3.352 meters højde. Afhængig af dagsformen tager vandringen 4-5 timer. I spiser frokost undervejs og får serveret aftensmad på jeres hostel.



I skal tidligt op for dagens vandring starter i nattens mulm og mørke kl. 2. Det er en hård tur med stejle stigninger, der venter jer de næste 3-4 timer. Ved de mest udfordrende stigninger er der reb, I kan holde fat i, men ellers er det bare om at tage stigningerne skridt for skridt, til I når toppen i 4.095 meters højde.
I er oppe på toppen ved solopgang, hvor I nyder en storslået udsigt over landskabet og skylaget. Efter en stund på toppen går turen igen ned ad. I bruger det meste af dagen på nedstigningen til Timpohan Gate, hvorfra I bliver hentet og kørt tilbage til Kota Kinabalu, hvor I tilbringer natten.
I har helpension på turen og selskab af en dygtig, engelsktalende guide.
Periode |
---|
Alt dette er inkluderet i rejsens pris
- Transport fra hotel i Kota Kinabalu til foden af Mt. Kinabalu t/r
- 2 nætter i simpel indkvartering
- Inkl. helpension
- Inkl. lokalguide og besøg på Kinabalu Natural History Gallery
Ikke inkluderet i prisen
- Turistskat på MYR 10 pr. nat pr. værelse (ca. 16 kr.), som skal betales direkte til hotellet
- Drikkepenge til lokal chauffør