Safari på Tabin Wildlife Resort
Forlængelse
Safari på Tabin Wildlife Resort
Kom helt tæt på naturen og dyrene på Tabin Wildlife Resort i Sukau-regnskoven. Her har I to overnatninger i charmerende hytter, omgivet af vilter natur, hvor I står op til dyrenes lyde og naturens dufte.
Medbring: badetøj, evt. kikkert, flaske til drikkevand, myggespray, iglesokker, langærmet T-shirt og lange bukser, shorts, let regnfrakke, solhat, komfortable sko (to par), toiletsager og kamera
Bemærk: Turistskat på MYR 10 pr. nat pr. værelse (ca. 16 kr.), som skal betales direkte til hotellet
DAG 1
I kører ad grusveje til Danum Valley, et gigantisk skovområde på 438 km2.
Efter ankomst spiser I frokost, inden I skal ud på en gåtur ad parkens stier og over gyngende broer, hvor I får regnskoven helt tæt på. Regnskoven er hjem for træleoparden, sumatranæsehornet, pygmæelefanten og orangutangen samt en række andre dyr, som I kan være heldige at spotte.
Efter aftensmaden skal I opleve regnskovssafari i åben bil, hvor I forhåbentlig ser nogle af skovens natdyr.
- Helpension
DAG 2
I står tidligt op og følger med guiden ud på en fugletur.
Naturen omkring Tabin Wildlife Resort gemmer på mere end 300 fuglearter, og de fleste er i fuldt vigør fra morgenstunden. Efter en opkvikkende morgentur går I tilbage til resortet og spiser morgenmad.
Efter morgenmaden skal I ud på en vandretur gennem et frodigt, grønt skovområde, hvor der venter flere dyr. I kommer forbi træer og planter i et væld af afskygninger og kommer frem til et vandfald, hvor I kan tage en dukkert, hvis humøret er til det. Hvis ikke, kan I gå en tur i området omkring vandfaldet eller holde en velfortjent pause.
Som dagen så småt går på hæld, kan I tage med på en køretur i solnedgangen og spotte endnu mere wildlife, inden aftensmaden serveres.
Vil I se endnu flere af naturens natteravne, kan I gå en tur ad resortets natursti, efter aftensmaden.
- Helpension
DAG 3
I spiser morgenmad og slapper af, inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen.
- Morgenmad
- Frokost
-
- Transport fra Sukau til Tabin Wildlife Resort
- 2 nætter på Tabin Wildlife Resort
- Inkl. helpension
- Inkl. lokalguide og aktiviteter
- Indenrigsfly Lahad Datu - Kota Kinabalu
-
- Turistskat på MYR 10 pr. nat pr. værelse (ca. 16 kr.), som skal betales direkte til hotellet
- Drikkepenge til lokal chauffør