Rejse til Java og Bali med dansk rejseleder | Stjernegaard
Østens have og gudernes ø
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.5 (44 anmeldelser)

Østens have og gudernes ø

Rundrejse med dansk rejseleder
14 dage fra kr. 14.990

Små grupper: 10-22 deltagere

Dette er en rejse gennem Østens mystik, kulturer og traditioner. På Java og Bali venter en oplevelsesrig og behagelig rejse tilbage i tiden og en række af verdens mest spændende seværdigheder.

Når I ankommer til Java vil vores dansktalende rejseleder tage jer med ind bag facaderne og føre jer gennem de vidunderligste landskaber til bl.a. Borobodur, som er verdens største buddhistiske tempelkompleks. Det UNESCO-fredede tempel, der er beriget af 504 buddhastatuer og 2500 relieffer, er bygget af 2 millioner stenblokke hugget ud af bjerge og transporteret af elefanter.

Et andet højdepunkt (bogstaveligt talt) på Java er turen op til vulkanen Bromo, som trods højden på 2392 meter ikke er fysisk krævende. I vil opleve solopgangen inde midt i vulkanens enorme krater, hvor solens første stråler afslører det månelignende landskab, mens andre spektakulære vulkaner dukker op gennem morgendisen. En oplevelse, der vil lagre sig på nethinden i al evighed.

På togturen henover Java vil I forstå, hvad den store naturforsker Alfred Russel Wallace mente, da han beskrev Java som "Den ædle og frugtbare ø - selve Østens Have".

Vi får god indsigt i Javas kultur og spændende historie, og der er tid til at besøge de gamle royale paladser, der fortsat bebos. Mere simple kår oplever vi hos bønderne, når vi cykler roligt og ubesværet gennem lavlandets landbrugsområder, hvor det meste af arbejdet foregår som for hundrede år siden.

På Bali, hvor alt går op i en højere harmonisk enhed, venter en helt anden kultur med farvestrålende optog, levende templer og husaltre. Vi ser måske også maleriske kremeringer af de døde, som er en vigtig del af den balinesiske kultur, hvor guderne får deres daglige gaver. Ritualerne er mange, og vores erfarne rejseleder vil give indsigt i disse traditioner, som har stor indflydelse på en balinesers liv.

Selamat datang - velkommen!

Turen i overblik

Rute og højdepunkter

Se detaljeret dagsprogram >
Dag 1.
Danmark - Singapore
Fly med Singapore Airlines.
Dag 2.
Singapore - Semarang - Magelang
Kort flyskift i Singapore og videre til Semarang på Javas nordlige kyst, hvor I ankommer midt på formiddagen og modtages af vores dansktalende rejseleder. Frokost i byen og videre til Magelang.
Dag 3.
Magelang - Yogyakarta
Besøg ved det imponerende Borobodur, UNESCO-verdensarv og verdens største buddhisttempel opført helt tilbage i 700-800-tallet og kort efter dækket af et tykt lag aske fra Merapivulkanen. Videre til Yogyakarta.
Dag 4.
Yogyakarta
Cykeltur i landlig idyl gennem landsbyer og langs marker, stop ved templer og besøg i landsbyen. Det spektakulære hinduistiske Prambanantempel med det 47 meter høje Shivatårn. Herefter besøg i sultanens palads i Yogyakarta.
Dag 5.
Yogyakarta - Malang ved Mount Bromo
En fantastisk togrejse gennem Java til Malang. Landskabet domineres af de forvitrede kegleformede vulkaner. Der er i alt 121 på Java.
Dag 6.
Mount Bromo
Ad margueritruten gennem det frodige landskab og ind i nationalparken Mt. Bromo, hvor vi skal overnatte på Bromo Cottages.
Dag 7.
Mount Bromo - Ubud, Bali
Oplev selve Jordens skabelse i solopgangen på Mount Penanjakan. Vandretur til Mt. Bromos krater og tilbage til hotellet for at spise morgenmad. Senere på dagen fly til Bali og indlogering i Ubud på skønt hotel med udsigt til rismarker.
Dag 8.
Ubud
Dejlig cykeltur langs rismarkerne og ad snoede junglestier med kig til hverdagsliv.
Dag 9.
Ubud
En spændende introduktion til Balis komplekse, men velfungerende samfundsstruktur, frokost på skøn organisk restaurant og besøg på et af byens mange kunstmuseer.
Dag 10.
Ubud - Sanur
På vej til strandbyen Sanur gør vi holdt ved bl.a. Batukarutemplet, et af øens vigtigste templer, og Ulan Danu-templet i søen til ære for vandets gudinde. Frokost ved rismarkerne på de forvredne terrasser ved Jatiluwih – Balis flotteste og UNESCO-verdensarv. Inden vi ankommer til Sanur, ser vi Tannah Lot-templet i havet – et af Balis mest fotograferede motiver. Ankomst i Sanur sidst på eftermiddagen.
Dag 11-12.
Fridage i Sanur
Afslappende dage i Sanur - en af de hyggeligste strandbyer på Bali. Atmosfæren er afslappet, og her er heldigvis fortsat en god blanding af turister og lokale. Mulighed for udflugter, f.eks. ud på havet.
Dag 13.
Sanur, hjemrejse
Vi forlader hotellet i løbet af eftermiddagen for at køre til lufthavnen. Afrejse til København via Singapore.
Dag 14.
Ankomst til Danmark
Bemærk
Der er mulighed for at forlænge opholdet på bali med yderligere 2 nætter eller mere.
Se detaljeret dagsprogram >

Vejret i Indonesien

Indonesien har tropisk klima og gennemsnitstemperaturen er 28 grader året rundt. Den tørre periode begynder i april og slutter med udgangen af oktober. Fra november til marts kan der forekommer heftige regnskyl hen på eftermiddagen, men der er meget sjældent tale om dagsregn i Indonesien. Langs kysten sørger en kølende brise for, at der er behageligt ved vandet. I højlandet midt på øen kan aftnerne godt være lidt kølige, så medbring altid en sweater, hvis I skal besøge bjerglandsbyer.

Java: Jakarta Fold ind Fold ud
  • Java: Jakarta
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
30° C 30° C 32° C 33° C 33° C 31° C 32° C 32° C 33° C 33° C 31° C 32° C
24° C 24° C 25° C 25° C 25° C 25° C 25° C 25° C 26° C 26° C 25° C 25° C
385 mm 310 mm 100 mm 258 mm 133 mm 83 mm 31 mm 34 mm 29 mm 33 mm 175 mm 84 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

Sumatra: Medan Fold ind Fold ud
  • Sumatra: Medan
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
29° C 31° C 31° C 31° C 32° C 32° C 32° C 32° C 32° C 31° C 30° C 29° C
22° C 22° C 22° C 23° C 23° C 22° C 22° C 22° C 22° C 22° C 22° C 22° C
138 mm 94 mm 110 mm 151 mm 245 mm 150 mm 173 mm 196 mm 207 mm 256 mm 247 mm 158 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • Bali
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
33° C 33° C 34° C 34° C 33° C 31° C 30° C 30° C 31° C 34° C 33° C 33° C
24° C 24° C 24° C 25° C 24° C 24° C 23° C 23° C 23° C 24° C 24° C 24° C
345 mm 274 mm 234 mm 88 mm 93 mm 53 mm 55 mm 25 mm 47 mm 63 mm 179 mm 276 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • bali og java RR katalog forside
    Indonesien - Java og Bali
    Rundrejse m/ dansk rejseleder - 12 sider

Tak for din bestilling

Vi sender dig kataloget/katalogerne indenfor et par hverdage.

Bestil kataloger

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor et par hverdage.

Vælg venligst ét katalog. Du må højst vælge 3 kataloger

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din bestilling af katalog. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

  • Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_10
  • Indonesien - java_yogyakarta_cykeltaxa_03
  • bali - ubud_rismark_05
  • Indonesien - sumatra_befolkning_pige_01
  • Indonesien - java_yogyakarta_rismark_01
  • bali - bali_befolkning_boern_05

Andre spændende rundrejser

  • Se rejsen

    CUBA

    Cuba fantastico

    14 dage fra kr. 19.900

    • Små grupper, 10-24 deltagere
    • Det centrale og vestlige Cuba
    • Caribisk kultur og smuk natur
    • Inkl. 5 dage tropisk badeferie
    • Danmarks bedste rejseledere
  • Se rejsen

    BORNEO

    Ultimative naturoplevelser

    13 dage fra kr. 21.990

    • I hælene på Sir David Attenborough i Sabahs dybe regnskove
    • Inkl. Sukau Rainforest Lodge
    • En kompromisløs rundrejse
    • Små grupper, kun 14-20 deltagere
  • Se rejsen

    INDONESIEN

    Det ultimative eventyr

    14 dage fra kr. 19.990

    • Små grupper: 10-22 deltagere
    • Orangutanger i det fri
    • Frodig jungle og rygende vulkaner
    • Templer i verdensklasse
    • Mulighed for forlængelse på Bali