sm_norrona_01
Færøerne og Island - Rundrejse med dansk rejseleder

Nordatlantens perler

10 dage fra 20.990 kr.

Nordatlantens perler

Et nordisk togt i naturens favn inkl. sejlads fra Tórshavn til Østisland

Nok deler vi historien om vikingerne og kongerækken, men trods de mange historiske og aktuelle bånd til Island og Færøerne er Nordatlantens perler drønende eksotiske. I Island er naturen bogstaveligt talt spillevende, mens de rustikke færøske landskaber er som taget ud af et eventyr… og et eventyr er lige præcis, hvad der venter os på denne rundrejse til Færøerne og Island.

Vores rejse starter allerede ved indflyvningen over de 18 grønne øer, der byder os velkommen til Færøerne, og allerede på dag 1 skal vi opleve det isolerede bygdeliv og se det maleriske vandfald Múlafossur. Vi skal opleve en af verdens mindste hovedstæder og begiver os langt uden for lands lov og ret, når vi besøger små bygder og vandrer gennem fåreflokke med den færøske muld knirkende under sålerne. Flere steder får vi fornemmelsen af at være hensat til en anden tid. En fornemmelse der kun styrkes, når vi hører sagaer om forstenede kæmper.

Efter fire dage på Færøerne fortsætter vi rejsen over havet til det østlige Island. Vi får fornøjelsen af at sejle ud gennem et hav af dramatiske øer og landskaber i den lavthængende sommersol for næste morgen at sejle ind gennem den 18 kilometer lange Seydisfjördur.

Det østlige Island byder på en rå uendelighed, hvor vi til tider føler os uendelig tæt på klodens maskinrum. Geologien blotter sig på finurlig vis og vi bliver vidne til naturens kræfter, såvel som vi får en forståelse for, hvordan mennesket gennem generationer har indfundet sig i og med naturen. Vi kører langs Østfjordene og videre sydpå. Vi vandrer til vandfald, sejler i en lagune af små isbjerge og ser vulkanske strande, hvor resterne af is fra en nærliggende gletsjer lyser op som små diamanter. Undervejs kommer vi forbi kløfter og klippeformationer, og naturen får en ekstra dimension, når vi hører historier om trolde, der har taget form af klipper. På sidste etape af rejsen oplever vi højdepunkter som Sólheimajökullgletsjeren, Geysir, Gullfoss Thingvellír og Skógafoss, inden vi slutter af i Reykjavík med storbyliv i miniformat.

 Vi rejser med dansk rejseleder og en lille gruppe á 15-25 deltagere på en rejse, der forener højdepunkterne med det ukendte og uberørte på både Færøerne og i Island. En oplevelsesspækket rejse, hvor vi får de små detaljer med. Ikke mindst når vi sejler gennem Færøernes ølandskab og gennem fjorden til Østisland. En sanselig rejse, der disker op med rå og yndige landskaber, der både kan høres, mærkes og sågar duftes. Vi har inkluderet alle udflugter, så du får det hele med.

 Glæd dig til et møde med to lande, der både er genkendelige og markant anderledes!

Rute og højdepunkter

island faeroerne_nordatlantes perler Klik og se stort kort

Se dagsprogram og billeder

Ring eller skriv til os
Louise Holm Nielsen
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

LHN
Sted
Nætter
Højdepunkter

3 nætter i Tórshavn Tórshavn
3
Højdepunkter
Byvandring i Tórshavn og ud på landet til maleriske Múlafossur, Gásadalur, Saksun Tjørnuvík og Gjógv. Vandfald og vandreture i den dramatiske natur tilføjet sagnomspundne udsigter.

1 nætter i På havet På havet
1
Højdepunkter
Vi tager afsked med Færøerne på sejlads gennem øhavets dramatiske kulisse, overnatter til søs og vågner op til en storslået udsigt, når vi sejler gennem den 18 kilometer lange fjord til Seydisfjördur i Østisland.

1 nætter i Hallormsstadur Hallormsstadur
1
Højdepunkter
Vi fornemmer vidderne og den uendelige natur, der kendetegner Østisland, når vi besøger Vatnajökull National Park og vandrer til vandfaldene Litlanesfoss og Hengifoss.

1 nætter i Skaftafell (Østfjordene) Skaftafell (Østfjordene)
1
Højdepunkter
Turen går langs den kringlede kystlinje af fjorde med smukke udsigter og lokalhistorie undervejs. Vi sejler på Glacier Lagoon og besøger Diamond Beach og overnatter i Skaftafell.

1 nætter i Vik (Sydkysten) Vik (Sydkysten)
1
Højdepunkter
Vandfald i en kulisse af søjlebasalt, den imponerende kløft Fjadrágljúfur og barske, sagnomspundne kystlandskaber på turen fra Skaftafell til Vík i det sydlige Island.

1 nætter i Den gyldne trekant Den gyldne trekant
1
Højdepunkter
Vi skal vandre til Sólheimajökullgletsjeren, høre sagaen om vikinger ved vandfaldet Skógafoss og backstage på et andet vandfald, inden vi indkvarteres ved Geysir i Den gyldne trekant.

1 nætter i Reykjavík Reykjavík
1
Højdepunkter
Dagen starter med besøg ved gejseren Strokkur, efterfulgt af Gullfoss og demokratiets arnested, Thingvellír National Park. Vi tager på byvandring i Reykjavík og nyder vores sidste aften med en god middag.

Vi inviterer til gratis foredrag

Vi inviterer til gratis foredrag

Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.

Se alle foredrag

krydstogt_det aegte alaska Argentina_chile_rundrejse katalogforside canada_RR katalog forside

Bestil rejsekataloger

Søger du inspiration til din næste rejse - bestil vores kataloger

Se kataloger

Andre spændende rundrejser

Grønland

I midnatssolens skær

Rundrejse med dansk rejseleder
Færøerne

Nordatlantens grønne juvel

Rundrejse med dansk rejseleder
Spanien

Appelsinfarvede Andalusien

Rundrejse med dansk rejseleder
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)