thorshavn_01
Færøerne og Island - Rejse til Færøerne og Island

Hoteller

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning

Tórshavn 4 nætter i Tórshavn
4
Overnatning
Hotel Føroyar ★★★★

Ved Vatnajökull Nationalpark 2 nætter i Ved Vatnajökull Nationalpark
2
Overnatning
Hotel Klaustur ★★★
Fosshotel Núpar ★★★

Hella i Sydisland 2 nætter i Hella i Sydisland
2
Overnatning
Hotel Stracta ★★★

Reykjavík 1 nætter i Reykjavík
1
Overnatning
Fosshotel Lind ★★★

Bemærk: Nedenstående hoteller bruger vi så vidt muligt på denne rundrejse. Der tages forbehold for valg af hoteller på den konkrete afrejsedato, men de vil altid være af minimum samme standard som beskrevet.


Torshavn

Inkluderet i prisen

Hotel Føroyar ★★★★

Uden for Torshavn på Færøerne ligger Hotel Føroyar, indpasset i terrænet, så det næsten er et forsvindingsnummer. De to parallelle fløje med 110 værelser følger en terrænkurve og er indbyrdes forskudte, så der fra den øverste fløj er udsigt over den foranliggende. Bag værelsesfløjene ligger en 2-etages bygning med reception, lobby, konferencerum og restaurant.

Hotellet med dets græsbelagte tag matcher flot det omkringliggende grønne landskab. Træværket er sorttjæret og tagene er dækket med græstørv i tråd med færøske traditioner. Samtlige værelser har udsigt til Nólsoy Fjord og Tórshavns bymidte, som ligger 2 km derfra. Hotel Føroyar er designet af de danske arkitekter Friis & Moltke. Det har en enestående beliggenhed hævet over Torshavn med en pragtfuld udsigt over den lille hovedstad, havet og Nolsoy. Omkring hotellet er der små stisystemer, som kan udforskes ved lejlighed.

Hotellet er smagfuldt indrettet og her findes både et lækkert Spa område, lille fitnesscenter til fri afbenyttelse, billardrum, vinkælder og lobby-bar. Alle værelser er indrettet i lyst, moderne design af Philippe Starck og Montana. De har alle moderne faciliteter som hårtørrer, strygejern, tv og Nespresso-kaffemaskine. Værelserne har dobbeltseng eller to enkeltsenge og er 24 m². Der er også mulighed for at få en ekstra seng sat ind på værelset, så man kan sove tre personer sammen.

Hotellet har to restauranter, Ruts og Bar 1933. Ruts ligger i lokalerne, hvor den daglige morgenmad også serveres, og har en lige så pragtfuld udsigt som resten af hotellet. Her kan man enten bestille en fiske- eller vegetarmenu, og restauranten er uden tvivl på listen over de bedste restauranter på øerne. Det andet spisested på hotellet er Bar 1933, der ligger i hotellets hyggelige lobbyområde. Her serveres lettere retter som muslinger, charcuteri, en god bøf eller lækker burger.

220 værelser
Bar
Restaurant
TV
Wifi
Kaffe- og tefaciliteter
Fitnesscenter
Minibar
Eget bad og toilet
Morgenmad
Hårtørrer
24-timer reception

Skaftafell

Inkluderet i prisen

Hotel Klaustur ★★★

Hotel Klaustur ligger i nærheden af Skaftafell ved en lille landsby med det mundrette navn "Kirkjubæjarklaustur". Her bor bare 120 mennesker, og vi er altså ganske uforstyrrede i den prægtige, islandske natur. Den har vi al mulighed for at udforske netop herfra, og således er det et oplagt hotel for den oplevelsesrige rundrejse.

Alle værelser har kig til det omkringliggende landskab, moderne møbler og dejlige senge. Der er eget bad og toilet med hårtørrer, og toiletartikler er inkluderet. Hotellets restaurant serverer en fin morgenbuffet, som er inkluderet i opholdets pris. Man kan også spise middag på hotellet, der har en lang tradition for at udforske og forny det islandske køkken. I sommermånederne kan middagene nydes i aftenlyset på hotellets hyggelige terrasse.

57 værelser
Restaurant
TV
Eget bad og toilet
Morgenmad
Hårtørrer

Skaftafell

Inkluderet i prisen

Fosshotel Núpar ★★★

På Fosshotel Núpar bor du langt ude i naturen med panoramaudsigt over Vatnajökulls lavafelt, bjerge og gletsjere, ca. 45 minutter fra Skaftafell National Park.

Hotellet er ideelt til dig, der gerne vil være omgivet af natur, langt fra byliv, f.eks. i forbindelse med nordlysrejser, hvor fraværet af lys sikrer en strålende klar og mørk nattehimmel. 

Hotellet er enkelt og moderne indrettet i lyse nuancer. Her finder I en god restaurant samt en lounge. Værelserne er ligesom resten af hotellet moderne indrettet og har direkte adgang til en terrasse, så man hurtigt kan komme ud at se nordlyset, hvis det dukker op midt om natten.  

99 værelser
Bar
Restaurant
TV
Kaffe- og tefaciliteter

Hella

Inkluderet i prisen

Hotel Stracta ★★★

I udkanten af den lille landsby Hella i det sydlige Island ligger det moderne Hotel Stracta. Herfra er der aldrig langt til den næste store oplevelse i Islands forunderlige natur, og det er altså det ideelle hotel til rundrejsen, hvor vi udforsker Den Gyldne Cirkel

Værelserne er enkelt indrettet og med gode senge. Hotellet tilbyder en meget populær 'wake up'-service i vintermånederne, så alle kan komme ud af fjerene, hvis nordlyset viser sig på himmellærredet. 

Udenfor venter en helt særlig oplevelse i hotellets sauna eller spabade, der er til fri afbenyttelse for gæsterne. Bemærk at der er begrænset plads.

Hotellet driver en velrenommeret restaurant og en hyggelig bistro med bar, der serverer diverse egnsretter og som buffet eller à la carte. I souvenirbutikken kan man finde de lækreste uldprodukter fra området som varme sweatre eller huer.

148 værelser
Bar
Restaurant
TV
Wifi
Spa
Eget bad og toilet
Morgenmad

Reykjavik

Inkluderet i prisen

Fosshotel Lind ★★★

Hotel Fosshotel Lind ligger i udkanten af det centrale byliv i hovedstaden Reykjavik, og alle seværdigheder og fornøjelser i hovedstaden er altså inden for gåafstand. Kvarteret lige rundt om hotellet er mere roligt, og der ligger blandt andet flere gallerier og småforretninger.

Hotellet er simpelt og moderne indrettet, og det er en hyggelig base inden eller efter de store oplevelser i Reykjavik. Morgenmaden serveres i hotellets egen restaurant, og en drink kan anskaffes i baren. Værelserne rummer alle fornødenheder og har gode senge, plads til kufferten og eget bad og toilet.

78 værelser
800 m By
Bar
Restaurant
Wifi
Eget bad og toilet
Morgenmad
24-timer reception
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.565 anmeldelser)