Vulkaneventyr på fire hjul
Download katalog over rejsen

6 dage fra 16.290 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Réunion Vulkaneventyr på fire hjul

Individuel rejse 6 dage fra 16.290 kr.

Reunion Cilaos1

Det tabte paradis

Réunion er en unik blanding af enestående naturskønhed, kulturel mangfoldighed og spændende eventyr.

Med en skøn beliggenhed i det Indiske Ocean øst for Madagaskar, byder dette franske 'tabte paradis' på en overflod af oplevelser.

For natur- og eventyrelskere ér Réunion virkelig et sandt slaraffenland. Øen er kendetegnet ved sit spektakulære vulkanske landskab, kridhvide sandstrande, azurblå hav, dramatiske klippekystlinjer, frodige regnskove, imponerende vandfald og varme kilder. 

Renunion Vulkan Piton De La Fournaise
Reunion Cilaos

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Intens naturoplevelse med UNESCO-verdensarv
  • Naturreservater på land og under vand
  • Både kyststrækning og frodigt højland
  • Frihed til oplevelser i eget tempo
  • Oplev kreolsk stemning i Hell-Bourg
Reunion Vandfald

Et uforglemmeligt 'roadtrip'

Øen har et imponerende netværk af vandrestier, som fører gennem det ene betagende terræn efter det andet - med spektakulære udsigter over det omkringliggende landskab.

En tur til Piton de la Fournaise, en af verdens mest aktive vulkaner, er en uforglemmelig oplevelse. 'Månelandskabet' er præget af spor efter lavastrømme, som vidner om, at vulkanen er blandt verdens mest aktive.

Réunions mangfoldige kultur er præget af en unik fusion mellem europæisk, afrikansk, indisk og asiatisk indflydelse. Denne farverige kulturelle mosaik afspejler sig i alt lige fra mad til musik og religion. Øens kulinariske scene er et festfyrværkeri af smagsoplevelser, der afspejler de forskellige kulturers indflydelse.

At udforske Réunion på egen hånd i bil er en fantastisk måde at opleve øens skønhed og kulturelle mangfoldighed på. Øen er ikke større end, at man sagtens kan lære den at kende på fire dage i sit helt eget tempo. Ruten og hotellerne er fastlagte på forhånd, men der er rigeligt med tid til at nyde de snoede kystveje, der følger øens dramatiske klippekystlinjer, og bjergvejene, der fører gennem frodige regnskove og forbi brølende vandfald.  

Samtidig gør oplevelsen på egen hånd det muligt at stoppe ved seværdigheder og udsigtspunkter undervejs. Mange af øens mest ikoniske vartegn, såsom Piton de la Fournaise, er netop let tilgængelige med bil, hvilket gør det nemt at udforske disse naturens underværker på nært hold.

Gør også stop ved lokale markeder, caféer og restauranter for at prøve øens autentiske køkken og lære mere om dens unikke kultur og historie. 

Reunion Island Vulkaneventyr På Fire Hjul 2024

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Saint-Gilles Les Bains 1 nætter: Saint-Gilles Les Bains 1 Ness By D-ocean +
Cilaos 1 nætter: Cilaos 1 Hotel Le Vieux Cep +
La Plaine des Cafres 1 nætter: La Plaine des Cafres 1 Les Geraniums +
Hell-Bourg 1 nætter: Hell-Bourg 1 Le Relais Des Cimes +

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal I bo

Ring til os, hvis I ønsker andre hoteller. I kan opgradere ét eller flere steder.

345250576 2478452155665938 58785522708074504 N Inkluderet i prisen
Réunion

Ness By D-ocean

+

Hotel-Residence & Spa, Ness by D-Ocean er en unik oase direkte ved den berømte Saline les Bains-lagune på den vestlige kyst af Réunion.

Se hotel
Levieuxcep (2) Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Le Vieux Cep

+
Se hotel
506732805 Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Les Geraniums

+
Se hotel
Le Relais Des Cimes (3) Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Le Relais Des Cimes

+
Se hotel
Reunion Plaine Des Sables

Dagsprogram

Dag 1

København - Mauritius

I flyver fra Københavns Lufthavn og sætter kursen mod Mauritius. I flyver det sidste stræk mod Det Indiske Ocean gennem natten og ankommer til Mauritius på rejsens anden dag - klar til en ferie i strandkanten.

Reunion Island Vulkaneventyr På Fire Hjul 2024
Reunion Piton De La Fournaise1 Reunion Vandfald

Dag 2

Mauritius – Réunion, Saint-Gilles Les Bains

Ved ankomst til Mauritus er der forbindelse med fly videre til Réunion.

Det er en ganske kort strækning,som det kun tager en lille time at flyve. I lufthavnen på Réunion bliver I budt velkommen og får udleveret vouchers, kort og udlejningsbil. Herefter sætter I kurs få kilometer mod vest til Saint-Denis, hovedstaden på Réunion, hvorfra turen går yderligere vestpå til jeres hotel i badebyen Saint-Gilles Les Bains, som er en malerisk kystby på den vestlige del af øen.

Med sine hvide sandstrande, farverige fiskerbåde og charmerende havnepromenade er byen et populært rejsemål for turister, der søger sol, hav og afslapning.

  • Morgenmad

Her skal i bo

345250576 2478452155665938 58785522708074504 N Inkluderet i prisen
Réunion

Ness By D-ocean

+
Reunion Strand
Reunion Delfiner seychellerne - seychellerne_havskildpadde_01

Saint-Gilles Les Bains er en hyggelig badeby på Réunios nordvest-kyst.

Dag 3

Saint-Gilles Les Bains – Cilaos

Næste morgen sætter I kurs  mod Cilaos, en charmerende landsby, der ligger omgivet af dramatiske bjerge og frodige dale.

Få kilometer, før I når byen Saint-Louis, er fænomenet "Le Souffleur" et stop værd. Her strømmer havvand ind i en undersøisk grotte, som ender i en lille åbning, hvor lufttrykket presser vandet ud i en imponerende kaskade.

Lidt længere nede ad vejen mod Étang-Salé venter Gouffre de l'Étang-Salé, en cirka hundrede meter dyb basaltklippe-korridor, der er dannet af vulkanudbrud, og som i dag byder de brusende bølger fra Det Indiske Ocean et dramatisk velkommen.

Fremme i Saint-Louis drejer I igen nordpå ad den eneste vej, som fører den sidste strækning op til Cilaos. Vejen kaldes 400-svings-vejen, og det giver hurtigt mening hvorfor. Den smalle vej snor sig stille op gennem spektakulære landskaber med sving og tunneller og den ene vidunderlige ’lost world’-udsigt efter den anden.

Fremme i Cilaos, kan I gøre et stop ved den smukke kirke Notre-Dame-des-Neiges (Vor Frue af Sneen) og dens charmerende blomsterhave, inden I når frem til hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Levieuxcep (2) Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Le Vieux Cep

+
Reunion Gouffre

Dag 4

Cilaos – La Plaine des Cafres

Ruten fra Cilaos til Plaines des Cafres er en naturskøn køretur, der fører jer gennem nogle af øens mest spektakulære landskaber.

Turen starter ned ad de snoede veje og stejle bakker fra Cilaos-dalen med imponerende klippeformationer og frodige bjergskråninger.

Undervejs oplever I et dramatisk skift i terrænet fra bjergområderne mod de mere åbne sletter i Plaines des Cafres. Udsigten ændrer sig fra tætte skove og dybe kløfter til åbne marker og grønne enge omgivet af smukke bjergkæder i horisonten.

På vejen passerer I små landsbyer og lokale gårde, hvor I får et herligt glimt af det daglige liv på øen. Vejen er kendt for sine mange sving og kurver, hvilket gør kørslen til en spændende udfordring for eventyrlystne sjæle. Fremme i Plaines des Cafres, hvor I skal overnatte, bliver I belønnet med en storslået udsigt over det højtliggende plateau og dets vidunderlige omgivelser.

Ligheden med et Alpe-landskab er ikke til at tage fejl af, når I betragter de mange grønne enge, bølgende bakker og græssende køer. Udover sin uovertrufne naturskønhed er byen også hjemsted for landbrug, primært kvægopdræt.

Gå en tur og oplev områdets charme på en vandring ad de mange stier i området.

I kan evt. også kigge indenfor på nogle af de lokale gårde og oplev den autentiske livsstil i denne højtliggende region af Réunion.

  • Morgenmad

Her skal i bo

506732805 Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Les Geraniums

+
Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Reunion Landskab Reunion Marii In Salazie1

Dag 5

La Plaine des Cafres, besøg ved vulkanen Piton de la Fournaise, transport til Hell-Bourg

I dag skal I nyde en af de mest aktive vulkaner i verden - et højdepunkt på jeres rundtur.

Dagen begynder tidligt, så I kan nå at fange en utrolig solopgang over Plaine des Sables og Pas de Bellecombe fra Piton de Fournaise.

Piton de la Fournaise er en af de mest aktive vulkaner i verden med lejlighedsvise små, men relativt uskadelige udbrud, hvor lavaen bevæger sig mod havet uden væsentlige gaseksplosioner.

Lokalbefolkningen har et kærligt forhold til vulkanen, da den er en stor del af deres identitet. Og i tilfælde af udbrud sætter de sig ofte blot i deres biler og sikrer sig de bedste udsigtspunkter til dette helt igennem utrolige skue. Vulkanen går i gennemsnit i udbrud hver niende måned, hvilket gør den til en af de mest aktive vulkaner i verden.

Om eftermiddagen kører I via St. Benoît til den lille kreolske bjerglandsby, Hell-Bourg, der betragtes som øens smukkeste og mest autentiske kreolske område.

Faktisk er byen sjovt nok blevet kåret til "den smukkeste landsby i Frankrig", da Réunion jo tilhører den franske stat.

Vel fremme på hotellet venter en sidste aften på Réunion.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Le Relais Des Cimes (3) Inkluderet i prisen
Réunion

Hotel Le Relais Des Cimes

+
Reunion Vandfald (2)
Reunion Piton De La Fournaise1 Reunion

Dag 6

Hell-Bourg – Saint-Denis, fly til Mauritius

Køreturen fra Hell-Bourg til St. Denis og lufthavnen fører jer gennem Cirque de Salazie og Voile de la Mariée, hvor krystalklare vandfald strømmer ned ad den store, frodige bjergside.

Solens stråler glimter i vandet og spreder en behagelig duft og friskhed gennem hele den grønne dal. I fortsætter forbi bananplantager og bourbonvanilje-plantager, indtil I når St. Denis.Bourbon-vaniljestangen, som er den klassiske vaniljestang, stammer fra en mexicansk orkide, der dyrkes mange steder i verden, dog primært på Madagaskar. Men den blev faktisk allerførst dyrket på øen Réunion, der dengang hed Bourbon, og det er derfra, at den har fået sit navn.

Lav nogle små stop undervejs for at få fuldt udbytte af dette fantastiske landskab. Vel fremme i lufthavnen afleverer I udlejningsbilen, hvorefter I flyver retur til Mauritius. Her kan rejsen med fordel forlænges. Ring venligst til os og hør nærmere om dette. Læs mere om Mauritius her.

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent

Katja Kelstrup Hansen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Rejser til Det Indiske Ocean

NYHED! Reunion Cilaos

Vulkaneventyr på fire hjul Réunion Individuel rejse

Den smukke ø Réunion ligger øst for Madagaskar og er et sandt paradis for naturelskere. Nem at komme til kun en times flyvning fra Mauritius.

Saint-Gilles Les Bains (1 nat) Cilaos (1) La Plaine des Cafres (1) Hell-Bourg (1)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)