Loch_Lomond_02
Skotland - Rundrejse med dansk rejseleder

Det bedste af Skotland

10 dage fra 14.990 kr.

Det bedste af Skotland

Faretruende kyster og fløjlsbløde dalstrøg med whisky til

Skotland har bare det hele. Smaragdgrønne enge, lyngklædte hedelandskaber og barske bjergkæder kridter banen op for sejlivede myter om forhistoriske dyr og magiske væsner. Tilsæt så stolte traditioner, en særegen kultur, en perlerække af slotte og et strejf tåge over de mere end 30.000 ferskvandssøer, og du har det ideelle sammenkog af natur og kultur. Og vi har planlagt den bedste rute gennem det hele.

På denne rejse har vi prioriteret god tid til de store naturoplevelser, hvor vi blandt andet har to overnatningerne på Isle of Skye, der både rummer faretruende klippeformationer og fløjlsbløde dalstrøg. Vi bor også i af hjertet af Cairngorms Nationalpark, hvortil det verdensberømte whiskyområde Speyside støder op.  

I Edinburgh vandrer vi den kulturelle højborg tynd med besøg på Edinburgh Castle, Calton Hill og The Royal Mile. Vi hører om den skotske historie og kamp med den britiske krone, inden vi besøger landets største by, Glasgow. I grænselandet til Højlandet tager vi på bådcruise på Loch Lomond, hvor vi kigger efter områdets sjældne dyr og nyder godt af en ny synsvinkel til de skovklædte bakker. Vi overnatter i Oban på vestkysten, inden vi sejler til Kerrera Island, hvor vi har en hel dag til at vandre ved de stejle klippesider og over de frodige bakketoppe.

Vi ser Skotlands højeste bjerg, Ben Nevis, og hører historien om Jakobitoprøret ved Glenfinnan, inden vi er fremme på Isle of Skye, hvor naturen spiller hovedrollen. Vi ser Fairy Glen, Fairy Pools og Kilt Rock og hovedbyen Portree på øen i de Indre Hebrider. På Loch Ness venter et eventyrligt bådcruise, hvor alle mand bedes holde hænderne inden for rælingen, når vi én gang for alle spejder efter ”Nessie”, det mytiske væsen, der kendes over hele verden.

I Speyside besøger vi et af de verdensberømte whiskydestillerier, hvor vi så småt begynder at forstå den distinkte identitet i landet, inden vi runder af med en hel dag i Cairngorms Nationalpark, Storbritanniens største af slagsen.

Vi har altså samlet det bedste af Skotland på rejsen, hvor vi som vanligt rejser i små grupper á 15-25 deltagere med en dygtig, dansk rejseleder. Alle udflugter samt morgenmad er inkluderet i rejsens pris, der garanterer legendariske eventyr i den barske natur.

Rute og højdepunkter

skotland_detbedsteafskotland Klik og se stort kort

Se dagsprogram og billeder

Ring eller skriv til os
Dorte Mouritzen
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Dorte Mouritzen - rejsekonsulent
Sted
Nætter
Højdepunkter

2 nætter i Edinburgh Edinburgh
2
Højdepunkter
I den skotske hovedstad besøger vi det imponerende Edinburgh Castle, kigger nærmere på den grandiose arkitektur og går The Royal Mile med hyggelige specialforretninger og atelier.

2 nætter i Oban Oban
2
Højdepunkter
Vi ser Glasgow, tager på bådcruise på Loch Lomond og besøger Inveraray Castle, inden vi er fremme i Oban på vestkysten. Vi har en hel dag på Kerrera Island, hvor vi vandrer i den smukke og hårdføre natur.

2 nætter i Isle of Skye Isle of Skye
2
Højdepunkter
Med stop ved Ben Nevis og Glenfinnan på vej til Isle of Skye, hvor vi har to overnatninger. Her udforsker vi den spektakulære natur og ser blandt andet Fairy Pools, Kilt Rock, Dunvegan Castle og hovedbyen Portree.

1 nætter i Fort William Fort William
1
Højdepunkter
Vi går i eventyrernes fodspor på bådcruise på Loch Ness, hvor det mytologiske væsen ”Nessie” angiveligt huserer. Vi besøger borgruinen Urquhart ved søbredden og ser Eilean Donan Castle

2 nætter i Speyside Speyside
2
Højdepunkter
Vi dykker ned i whiskyens spor og besøger flere berømte destillerier i Speyside, inden vi har en hel dag til at udforske Skotlands største nationalpark, Cairngorms.

Forside Krydstogt_Kroatien_til lands og til vands Egypten_nefer nefer

Nyhed: Oplev Europa i ét katalog

Søger du inspiration til din rejse - bestil vores Europa katalog

Se kataloger

Andre spændende rundrejser

Grønland

I midnatssolens skær

Rundrejse med dansk rejseleder
Portugal

Pragtfulde Portugal

Rundrejse med dansk rejseleder
Norge og Sverige

På sporet af vikinger gennem fjorde og fjelde

Rundrejse med dansk rejseleder
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)