Cairngorms nationalpark_02
Skotland - Getaways med privat fly

Rejse til Skotland

Hjertet af højlandet

Jagten på eventyr

Vi flyver direkte til eventyrernes epicenter, sejler og søger efter lokale sagn, og vandrer i noget af verdens smukkeste natur i det skotske højland. På ferie i Skotland, hvor oplevelserne står i kø snart vi lander i Inverness, kendt som højlandets hovedstad. 

Inverness er den perfekte base til at udforske højlandet og er fyldt med særpræget lokalliv, spændende butiksstrøg, anmelderroste restauranter og lokale pubs. Vi tager på byvandring i den historiske by og sætter ellers pris på den korte afstand til de absolutte højdepunkter i højlandet.

Vi bor et stenkast fra Loch Ness og får undervejs rig mulighed for at vinde Loch Ness-lotteriet og blive de næste i historien til at skimte det legendariske væsen i overfladen. ’Nessie’, som kendere og beundrere har døbt det kvindelige søuhyre, har siden 1933 skabt overskrifter over hele verden. Vi kører langs søbredden og sejler på bådcruise med kig til det historiske Urquhart Castle.

På heldagsudflugt til Isle of Skye ser vi det fantastiske vandfald ved Kilt Rock, hvor vi for en stund låner dalstrøgene af højlandskvæget og nyder udsigten over kyststrækningerne. Vi ser de fantastiske Black Cuillin-bjerge, der skyder op fra midten af øen, samt vandløb, vandfald og grønne dalstrøg, hvor myterne gemmer sig i det tunge krat.

Vi bestiger Cairngorms Mountain i nationalparken af samme navn, den største på De Britiske Øer. Nationalparken ligger tæt på Inverness og indkapsler den skotske natur, som vi kender fra film og myter. Som belønning følger panoramaudsigten over området, inden vi besøger et lokalt destilleri, hvor vi for alvor kan fejre vores pragtpræstation.

Getaways med privat fly

På rejsen til Skotland flyver vi direkte fra København til Inverness i højlandet. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi samarbejder med Danish Air Transport (DAT), hvor vi har booket sæder i propelflyet ATR-72. Vi springer de(n) unødige mellemlandinger i London og Glasgow over og bruger i stedet mere tid i det fortryllende landskab i højlandet.

Vi rejser i en lille gruppe á 20-25 deltagere i selskab med en dygtig dansk rejseleder med stort kendskab til den skotske historie og kultur. Vi bor på et godt hotel midt i Inverness og tager på daglige, private udflugter enten på gåben eller i egen bus med lokal chauffør.

Glæd jer til en fantastisk miniferie i det betagende højland, hvor myter og mageløs natur går hånd i hånd.

Rute og højdepunkter

Sted
Nætter
Højdepunkter

4 nætter i Inverness Inverness
4
Højdepunkter
Fra historiske Inverness besøger vi Cairngorms Nationalpark og jagter eventyrene ved Loch Ness og på Isle of Skye, når vi sejler og vandrer gennem den skotske mytologi, inden vi dykker ned i den verdensberømte whisky fra Speyside.

Gratis foredrag om Stjernegaard Getaways

Gratis foredrag om Stjernegaard Getaways

Kom til foredrag om vores getaways med dansk rejseleder til Østersøen, Gotland, Det skotske højland, Jersey og Nordirland – miniferier med direkte fly fra København.

Tilmeld dig her

Andre spændende rundrejser

JERSEY

Kanaløernes perle

getaways med privat fly
Ålandsøerne, Tallinn, Gotland, Bornholm

Fly-øhop i Østersøen

Getaways med privat fly
Nordirland

Nuancer fra Nordirland

Getaways med privat fly
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)