Klichéen om ældre damer, der med rundsave på albuerne kæmper sig vej til kaptajnens bord, er måske sjov, men er den sand?
Og hvad med maden… Er det slatne salater i buffeten, du skal forvente? Vi tager krydstogtmyterne én for én og ser nærmere på, hvad der er sandt og falsk.
Du oplever en række forskellige lande eller øer på en uge eller to, du kan spise et nyt sted hver aften og nyde godt af underholdning i mange afskygninger. Ofte har du en eller to hele dage på havet i løbet af et krydstogt, men selv når du ikke går i land, er du ikke henvist til at stirre ud i horisonten fra solopgang til solnedgang.
Afhængig af krydstogtskibet kan du bruge dagen ved poolen, deltage i en yogatime, få en gang massage i spaen eller forlyste dig med vandrutsjebaner, en tur i casinoet, klatring eller madlavningskurser.