Andamanerhavets perler Thailand Individuel rejse
Oplev 3 skønne perler med masser af lokal charme, skønne sandstrande, landsbyliv, smaragdgrønne oaser og gode hoteller.
Tag på opdagelsesrejse i en kajak til øerne Koh Phee og Koh Talabeng i smukke kalkstensklædte bugter og gennem hemmelighedsfulde grotter.
Med afhentning på hotellet sejler I fra Koh Lanta i longtailbåd mod øerne, der ligger små tre kvarters sejlads væk. I ankommer til Koh Phee, som også kaldes Ghost Island på grund af sin slående lighed med et kranie. Øen har altid haft en særlig betydning for lokalsamfundet med sit karakteristiske udseende, der gennem mange år er formet af vind og vejr. Vi udforsker øen og grotterne her, hvorefter vi sejler til Koh Talabeng.
Klippeøen er kendt for to kalkstensklipper, der måler 70 meter og danner indgang til en smuk sandstrand. Her hopper vi over i kajakkerne og sejler rundt om øen. Der er ingen strøm i vandet, og alle kan være med i den kyndige guides selskab.
Efter rundturen serveres der en dejlig frokost på stranden, hvor der også er tid til at dase i solen. På hjemvejen runder I grotten Presart med longtailbåden og vender herefter tilbage til Koh Lanta.
Udflugtspris |
Pris pr. person
|
---|---|
- - | kr. 420 |
- - | kr. 410 |
- - | kr. 395 |
Meget, meget spændende rejse. Vi fik meget at vide om landet generelt og alt gik op i en højere enhed. Jeg var begejstret.
Charlotte, København
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.