På sansernes ø
På sansernes ø
Helt ud i krogene - i hælene på de lokale
Sammen med Triska, Rias eller Ari Oka, vores dansktalende rejseledere på Bali, har vi sammensat en rundrejse, der vil vise jer de mest unikke steder på Bali. Vi rejser i små grupper med maksimalt 20 gæster, hvilket gør det muligt for os at komme helt tæt på balinesernes liv - det gælder for alle vores rundrejser til Bali.
Vi begynder rundrejsen i Candi Dasa på østkysten tæt ved den imponerende 3.000 meter høje Agung-vulkan og bevæger os nordpå ad snoede veje gennem små landsbyer og forbi kunstfærdige risterrasser. Vi kører langs de højtragende vulkaner, der vidner om naturens enorme kræfter, men nyder også den frugtbarhed, der følger efter vulkansk aktivitet.
Vi når frem til Balis nordligste punkt og overnatter i Lovina, hvor vi oplever delfiner, der springer rundt om bådene i solopgangen. Herefter går turen mod Munduk, et ganske særligt område, hvor noget af områdets bedste kaffe dyrkes. Her er markedspladser med en eksplosion af dufte og kulører: chili, guava, nelliker, bananer, ingefær og mange andre eksotiske afgrøder.
Efter to nætter i Munduk kører vi videre til Ubud gennem et af de mindst turistede områder. Måske møder vi tilfældigt en hel procession af yndige kvinder, der kommer vandrende i deres smukke og farverige påklædning med en meterhøj opsats med frugt og andre smukt arrangerede offergaver til guderne. Vi nyder Ubud, øens kunstneriske centrum med et væld af muligheder. Vi opsøger gallerier og møder arbejdende kunstnere, og er vi heldige, bliver vi måske inviteret til begravelse eller bryllup. Her vil vi være vidne til et udstyrsnummer i opsatser, dragter og eksotiske hovedbeklædninger, der i fantasi langt overgår selv de royales i den vestlige verden.
Turen slutter med nogle dage i Sanur – en af de hyggeligste strandbyer på Bali. Byen er ikke kun en badestrand, men en landsby med templer, skoler, forretninger og et godt lokalt liv. Det perfekte sted at fordøje rejsens mange oplevelser. Det er naturligvis muligt at forlænge rejsen med nogle ekstra dage ved stranden i Sanur. Se også vores andre spændende rundrejser til Bali, der byder på masser af oplevelser i dette lille paradis.
Velkommen til Bali!
Rute og højdepunkter

Triska var helt fantastisk hele vejen igennem, hun gav et grundigt og spændende indblik i balinesisk levevis, deres traditioner og kultur. Det var meget interessant og et kæmpe minde for livet.