costa rica - blog_par_regnskov

Rundrejser til Costa Rica

Oplev Costa Rica med dansk rejseleder

Hvorfor rejse med Stjernegaard på rundrejse med dansk rejseleder?

En rundrejse med dansk rejseleder er en grupperejse, der giver dig en oplevelse af Costa Rica, du sent vil glemme. Her er fuldt fokus på de store oplevelser, og intet går din næse forbi. Du rejser i selskab med en dygtig dansk rejseleder og en lille gruppe af max 20 deltagere, der ligesom dig er særlig nysgerrige på at vide mere om det særprægede dyreliv og den spændende natur, der gemmer sig her i Mellemamerikas grønne oase.

Rundrejsen er bygget op omkring en rejseplan, der viser dig den mest storslåede natur og de vigtigste højdepunkter. Planen sikrer dig, at du oplever så meget som muligt, samtidigt med at der også er tid og rum til at lade de store oplevelser rodfæste sig. 

Gratis foredrag om Costa Rica

Gratis foredrag om Costa Rica

Tilmeld dig her

Hvad er fordelen ved at rejse med en lille gruppe?

Når du rejser i en mindre gruppe, kommer du tættere på dine medrejsende, ligesom du får større mulighed for at spørge rejselederen om alt det, du ikke bør brænde inde med. Oplevelsen bliver mere fokuseret, samtidigt med du nyder godt af fleksibiliteten ved at rejse i en lille bus, der kan komme omkring steder, hvor de større busser er udfordret.

Når du rejser med Stjernegaard på rundrejse med dansk rejseleder, er du ikke bare én i flokken. Som de store oplevelser byder sig, bidrager rejselederen med sin helt særlige viden, og der opstår ofte en spændende dialog, der giver en dybere forståelse for det, du oplever. Du har rejselederen med dig hele vejen, hvilket betyder, du ikke skal bekymre dig om en eventuel sprogbarriere, logistik eller rejseplan. Derimod skal du bare nyde rejsen og suge til dig af alle de herligheder, der byder sig på vejen.

costa rica - manuel antonio national park_abe_03

Hvad gør Stjernegaards rejseledere til noget særligt?

Vores rejseledere er drevet af passion, de har mange års erfaring, og så har de et dybdegående kendskab til deres respektive rejsemål. De har rejst til Costa Rica og nærstuderet landet, og så taler de spansk og har en god forståelse for lokalbefolkningen og deres levevis.

Vi har håndplukket vores rejseledere, fordi de kan noget særligt – og fordi vi vil kunne garantere vores gæster en uforglemmelig rejse af højeste kvalitet.

costa rica - manuel antonio national park_landskab_01

Hvad er inkluderet i en rundrejse?

En rundrejse er fyldt med overraskelser, men udgifter er ikke en af dem. Du får naturligvis lov til at betale dine egne souvenirs, drinks og fornøjelser på egen hånd. Men derudover har vi faktisk sørget for at inkludere det meste, så du bare skal koncentrere dig om at nyde ferien.

  • Transport i forbindelse med det daglige program samt til og fra lufthavnen
  • Alle indkvarteringer på gode turistklassehoteller
  • Alle fly
  • Dansk rejseleder med mange års erfaring og en massiv viden om Costa Rica
  • Måltider: Morgenmad dagligt samt nogle frokoster og middage
  • Drikkepenge til guider og chauffører
  • Udflugter og entréer som beskrevet i programmet. Tilkøb af visse aktiviteter kan forekomme

Hvem skal vælge en rundrejse?

En rundrejse er en interessant rejseform for alle, der drømmer om at få en dybere forståelse for et rejsemål. På rundrejsen rejser du med gruppens helt egen ekspert, der beriger dig med viden og fortællinger om kulturen, naturen og historien undervejs. En bonus der er helt særlig for netop denne rejseform.

Alle videbegærlige mennesker med en interesse i Costa Rica kan nyde godt af en rundrejse med dansk rejseleder. Yderligere giver rundrejseformen for mange et ekstra element af tryghed, idet det hele er timet og tilrettelagt og rejselederen klarer meget af det praktiske og er klar til at hjælpe, såfremt der skulle være behov for det.

Kan jeg rejse på rundrejse uden en rejsepartner?

Kender du ikke lige nogen, der deler din interesse for Costa Rica? Eller er du bare dig selv? Så er rundrejseformen et ganske glimrende alternativ til at rejse på egen hånd. På rundrejsen indlogeres du på dit eget værelse, så du får mulighed for at være så privat, som du ønsker, samtidigt med du får fornøjelsen af at rejse en gruppe af ligesindede, der deler din interesse for Costa Rica.

Når du rejser sammen med en mindre gruppe, lærer du hurtigt dine medrejsende at kende, og med et program spækket med oplevelser, er der altid noget at tale om.

Drømmer du om at rejse alene, men er du nervøs for, hvorvidt det bliver for ensomt – så vælg en rundrejse!

Læs også vores blog 'Tør du rejse alene?'

costa rica - pura vida_skilt_01

Indkvartering – hvordan skal jeg bo?

På rundrejserne er det oplevelserne, der er i fokus, og du skal kun bruge begrænset tid på hotellet. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke skal bo godt. Derfor har vi valgt en række turistklassehoteller, der hvor du kan trække dig tilbage og få en god nats søvn.

Fælles for hotellerne er, at de tilbyder morgenmad og i øvrigt ligger godt placeret i forhold til de ting, du skal opleve på rundrejsen.

Individuelle rejser Rejs på egen hånd

Hvornår er det bedst at rejse til Costa Rica?

Costa Rica er bygget op om en række forskellige mikroklimaer, og der er således ikke ét endegyldigt svar på, hvornår det er bedst at rejse til Costa Rica. Overordnet skelnes der dog mellem ”den grønne sæson” og højsæsonen. Eller med andre ord: regntiden og den tørre periode. Regntiden løber fra maj til november, mens det meste af landet holder sig tørt fra december til april. På den caribiske kyst må der dog forventes regn det meste af året.

Hvornår kan jeg komme på rundrejse til Costa Rica?

Vi har lagt vores rundrejser over den danske vinter, når du har allermest brug for lidt solskin og eksotiske oplevelser. Rejser du i november, kan du se frem til at opleve Costa Rica i fuldt flor, lige efter regntiden hvor der er fuldt smæk på de grønne nuancer. Rejser du i februar, kan du se frem til at opleve Costa Rica, når det er mest tørt og solrigt.

Se vejret i Costa Rica

Arenal/La Fortuna

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
33° C
34° C
35° C
34° C
33° C
32° C
32° C
32° C
32° C
31° C
31° C
32° C
Nedbør i mm.
10 mm
5 mm
10 mm
20 mm
190 mm
220 mm
180 mm
220 mm
290 mm
250 mm
110 mm
30 mm
costa rica - skildpadde_01 2

Høj kvalitet og komfort

  • Flyrejse til og fra Costa Rica med god forbindelse, kun med et flyskift undervejs
  • Vi bor på nøje udvalgte, opgraderede hoteller og lodges med høj komfort og bedste beliggenhed
  • Vores skønne lodges, der ligger midt ude i naturen, fungerer som en perfekt base til at opleve dyreliv og fauna
  • Omfattende udflugtsprogram med naturoplevelser ud over det sædvanlige!
  • God tid til at nyde omgivelserne.
  • Vi har vores egen private bus og lokalguide med på hele turen.
  • Drikkepenge er inkluderet hjemmefra.
  • Mulighed for forlænget ophold ved stranden.

Kataloger om Costa Rica

Savner du inspiration til din Costa Rica-rejse, kan du gratis bestille op til 5 kataloger. Hvis du er interesseret i andre destinationer, kan du se alle vores kataloger her.

  • Stjernegaard katalog 2023 forside

    Verden er vidunderlig!

    Rundrejser m. dansk rejseleder, individuelle rejser og krydstogter - 132 sider
costa rica - manuel antonio national park_strand_03_hf

Er der mulighed for afslapning på rundrejsen?

På en rundrejse er der naturligvis fokus på de store oplevelser, men det ville være en skam ikke at nyde et par dage på en af Costa Ricas gudeskønne strande. Derfor har vi lagt nogle dage på stranden ind i slutningen af programmet, så du kan falde helt til ro og lade de mange indtryk rodfæste sig efter en oplevelsesrig rejse.

Selv om rejseplanen bugner med højdepunkter og indtryk, har vi selvfølgelig taget højde for, at der også skal være tid til at summe over oplevelserne og slappe lidt af undervejs.

Er det muligt at forlænge rundrejsen?

Efter en spændende rundrejse har du med stor sandsynlighed brug for at slappe godt af. Derfor har vi valgt at afslutte rundrejserne med nogle dage på stranden, så du kan komme helt og aldeles ned i gear, inden du rejser tilbage til Danmark. Har du brug for lidt ekstra dage, kan vi naturligvis forlænge rundrejsen, så du får mulighed for at synke helt ned i sandet og virkelig forstå, hvad ”pura vida” handler om. 

En drømmerejse med fantastiske oplevelser. Costa Rica er det land, som har været sværest for os at rejse fra igen.

4,5 (100 Anmeldelser)
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)