Skip to main content

Heldagsudflugt til Teotihuacan, Basilikaen ved Guadalupe og De Tre Kulturers Plads

mexico - teotihuacan pyramids_03 mexico - Mexico_Tlatelolco_de tre kulturers plads_01

Heldagsudflugt til Teotihuacan, Basilikaen ved Guadalupe og De Tre Kulturers Plads

Gå på opdagelse i Mexicos tre epoker fra indianernes mytiske samfund til de spanske kolonister og det moderne Mexicos voldsomme men fascinerende historie på denne  udflugt med engelsktalende lokalguider.

I bliver hentet på hotellet af jeres guide og kørt til dagens første stop ved De Tre Kulturers Plads i kvarteret Tlatelolco. Det store samlingspunkt er en hyldest til de tre epoker i Mexicos historie: den mesoamerikanske tid, spaniernes kolonisering og den nutidige selvstændighed. Pladsen stod færdig i 1966 og er designet af den mexicanske arkitekt Mario Pani, og den spiller en stor rolle for studerende i Mexico, da det europæiske universitet fra 1536 og det store UMAN-Universitet ligger her. I 1968 hændte en forfærdig massakre på pladsen, da studerende demonstrerede mod de Olympiske Lege i byen. Der blev åbnet ild, og dødstallet er endnu uklart og spænder fra 44 til 400. I beundrer universitetsbygningerne og ser monumentet for massakren, inden I fortsætter mod nord til Teotihuacan-ruinbyen.

Teotihuacan er berømt for særligt Sol- og Månepyramiderne, som er en af de største attraktioner i hele Mexico. Ruinkomplekset er det største i hele landet og er i dag udpeget som verdensarv af UNESCO. Teotihuacan er omgivet af stor mystisk, men på denne udflugt får I et godt indblik i den fascinerende aztekerkultur. I selskab med jeres egen lokalguide får I en dyb indsigt i alt det, man trods alt ved om området, inden I har tiden til at udforske stedet på egen hånd. Her kan I gå på opdagelse mellem de mindre pyramider og vandre gennem fortidsbyen ad ’De Dødes Vej’, der går gennem komplekset.

Efter besøget i Teotihuacan sætter I kursen tilbage mod Mexico City, men først gør I holdt ved landets vigtigste helligdom: Basilikaen ved Guadalupe. Helligdommen er den mest besøgte katolske kirke i verden, og de ældste dele af byggeriet stammer helt tilbage fra 1531. Mange katolikker tager hvert år den 12. december på pilgrimsrejse hertil for at ære Jomfru Maria, der er afbildet på en kappe. Stedet emmer altså af religionshistorie i verdensklasse, og når I har set basilikaen og katedralen i jeres tempo, bliver I kørt hjem til jeres hotel i Mexico City.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 505

Fakta om udflugten

  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Inkl. entréer
  • Heldagsudflugt
  • Gruppeudflugt
Mexico

Der er kun positivt at sige om Annemarie! Smilende og behagelig som person. Uovertruffen rejseleder. Kan ikke gøres bedre.

Kaj Sørensen, Silkeborg
4.5   (64 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

mexico - mexico_befolkning_kvinde_dans_17

Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse

Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder 3 dages strandferie.

Mexico City (3 nætter) San Cristóbal de las Casas (2) Palenque (2) Campeche (1) Mérida (2) Akumal (3)
mexico - mexico mad_taco_03

Mexico à la carte Mexico Individuel rejse

Tag på et kulinarisk eventyr til de bedste mexicanske madbyer, hvor gastronomi er en kunstart. I oplever også hovedstaden og slutter med strandferie. Bon appétit!

 

Mexico City (3 nætter) Puebla (2) Oaxaca (3) Puerto Escondido (4)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)