Rejse til Andalusien
Oplev appelsinfarvede Andalusien
Appelsinfarvede Andalusien
Orange fra top til tå
Andalusien er den frodige og okkerfarvede sandslette, de støvrøde og historiske mursten og solens varme og fortryllende stråler. Seværdigheder og storslået natur er pakket ind i et orange skær, og vi udforsker den historiske egn på denne komplette rejse til Andalusiens højdepunkter.
Den røde paladsby Alhambra knejser på toppen af Sabikah-plateauet og vidner om de mægtige bedrifter og magtkampe, der har udspillet sig i regionen. I Córdoba ser vi byens ikoniske blomstergader og undersøger den mystiske Moské-Katedral, en arkitektonisk enspænder fyldt med historie og buegange. I hovedstaden Sevilla ser vi nærmere på de store seværdigheder som verdens største gotiske domkirke og den smukke promenade langs regionens længste flod. Vi vandrer mellem oliventræer og støvede stier i Cabra-området og følger i maurernes fodspor gennem hele rejsen.
Om vi bevæger os i storbyerne eller over det affolkede land, er appelsintræerne fast følgesvend på rejsen. Den bløde frugt og de romantiske farver og dufte fra træerne sanseliggør den andalusiske oplevelse, og et glas friskpresset appelsinjuice kan sagtens opdrives.
Ligesom appelsinerne har filosofi, kunst og arkitektur blomstret under den andalusiske sol. Siden maurernes invasion af Spanien har moderne teknologi og oldgamle skrifter gået hånd i hånd, og regionen er blandt andet fadder til de verdensberømte malere Pablo Picasso fra Malaga og Diego Velázquez fra Sevilla.
På byvandringerne i Córdoba, Granada og Sevilla er vi alle udstyret med høretelefoner. Det er en smart løsning på netop disse udflugter, da vi besøger nogle af Spaniens største attraktioner, hvor der gælder visse forholdsregler for grupperejser. Alle kan således følge med i rejselederens spændende fortællinger, mens vi stadig nyder fordelene ved at være en lille gruppe sammenlignet med andre grupperejser.
Som noget helt særligt bor vi kun ét sted på rejsen i Andalusien, hvilket sparer os for unødvendige hotelskift og en masse transporttid. Vi har base i den hyggelige landsby Cabra, hvor vi bor på et firstjernet hotel med pool og halvpension (morgenmad og middag). Her nyder vi det kuperede terræn med oliventræer og frugtplantager. Pak alle dine sanser og rejs til Andalusien med Stjernegaard. Føl, smag, se og duft dig gennem den historiske region, der indkapsler det solbrændte Spanien og den sydeuropæiske kulturarv.