Det nordøstlige USA var en del af de tretten originale stater, som lagde grunden til nationen USA, som vi kender den i dag.
På denne rejse besøger vi nogle af centrale steder, der dannede baggrund for, hvordan byggestenene for den nye unge nation, USA, blev lagt. Det var også her, de store tanker blev tænkt af The Founding Fathers omkring politik, jura, økonomi og kultur efter en lang og opslidende uafhængighedskrig mod kolonimagten England.
Vi starter i USAs hovedstad Washington, D.C., hvor der er så meget at se, at det kan tage pusten fra selv den mest garvede globetrotter. Byen har nogle af de bedste museer i verden, som vi naturligvis besøger, og der er også tid på egen hånd, hvis du er nysgerrig efter noget helt særligt. Derudover lægger vi selvfølgelig også vejen fordi alle byens mange ikoniske bygninger som blandt andet The Capitol, Det Hvide Hus og flere andre.
Efter tre overnatninger i Washington, D.C. kører vi videre igennem det smukke nordøstlige landskab til Philadelphia - byen, hvor USAs demokratis vugge stod. Vi får nok ikke lov til at ringe med Liberty Bell, men vi ser den – og andre historisk afgørende steder, hvor tanken og ideen om Amerikas Forenede Stater opstod og tog form.
Vi slutter rejsen i det økonomiske og kulturelle centrum i USA: New York City har altid været stedet, hvor storfinans, kultur og gastronomi gennem årene har sat deres spor – ikke alene i USA, men også i verden. Vi har tre nætter i byen, så der er god tid til at komme hele vejen rundt om denne ikoniske storby, der har gennemgået en rivende udvikling.
Vi besøger bl.a. Ground Zero-monumentet, spadserer i Brooklyns gamle havnekvarter ved East River, der i dag er et dejligt park- og rekreativt område. Vi ser også de nyere kvarterer High Line Park og The Meatpacking District, der er transformeret fra begyndende slum til et supertrendy neighbourhood.
Vi ser så meget i New York, at det er umuligt at remse det hele op.
Vi bevæger os primært rundt i byen med metroen eller på gåben, så husk de gode travesko. I alle tre byer bor vi centralt på gode økonomiklasse-hoteller og som altid på Stjernegaards rundrejser er vi afsted en mindre gruppe på 20-25 personer.
Glæd dig til denne rejse, der er pakket med gode oplevelser til en god pris!