Smagfuldt og stilsikkert resort beliggende på den maleriske ø Flores, kun 5 km fra Labuan Bajo.
Her tilbyder Sudamala Komodo en skøn lille oase ud til bugten, hvorfra der er udsigt til de mange øer i Floreshavet. Herfra er der masser af eventyr lige rundt om hjørnet. Besøg de vaniljedyrkende landsbyer i højlandet, spindelvævsrismarker eller grotter med millioner af år på bagen, hvor siderne er prydet med fossiler fra fortiden.
Nyd en gåtur i solnedgangen på stranden eller en dukkert i poolen, inden I skal overnatte i de elegante værelser med store komfortable terrasser eller balkoner og alle førsteklasses faciliteter. Restauranten er ligeledes hyggelig og stemningsfuld og foretrækkes ofte af hotellets gæster, så husk at bestille bord.
Begiv jer ud på eventyr enten i bil eller til søs, hvis det er Flores' marine og naturlige skønhed, der skal udforskes. Vi kan arrangere jeres dykker- eller snorkelture på de omkringliggende koralrev.
Sudamala Komodo Resort fungerer som porten til vidundere i Komodo National Park
Der er også mulighed for at sejle på en heldagsudflugt i speedbåd til Padar Island, Pink Beach, Rinka Island og Komodo Island, hvor de drabelige Komodo-varaner lever frit på de sidstnævnte øer.
På Sudamala Komodo oplever I både afslapning og eventyr, der gør netop Flores til en af jeres største rejseoplevelser.