Vejret på Bali
Hvornår er det bedst at rejse til Bali?
Bali ligger mindre end 1000 kilometer fra ækvator og har et tropisk klima med en gennemsnitlig temperatur på 28 grader hele året.
Der findes ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Bali på, og du kan generelt se frem til godt vejr på din rejse, uanset hvornår du rejser. Men vil du opleve Bali fra sin mest tørre side, bør du rejse mellem april og oktober.
Vejret på Bali er bedst i den danske sommer
Bali er en oplagt rejsemål i sommerferien, da vejret på Bali i juni, juli og august oftest arter sig fra sin aller pæneste side. Du får altså det bedste vejr på Bali, hvis du rejser i den danske sommer.
Fra november til marts kan du opleve kraftig regn i eftermiddagstimerne, men dagsregn ses dog sjældent. Temperaturen svinger, alt efter om du befinder dig ved kysten eller i højlandet, så skal du besøge bjerglandsbyer, er det en god idé at medbringe en sweater eller en sommerjakke.
Vil du have et overblik over vejret året rundt, så tjek vores klimatabeller over Bali og de omkringliggende rejsemål.