Heldagsudflugt i Ubud: Vi begynder dagen med at besøge Ibu Rais legendariske hus i Ubud, hvor vi lærer om familiens historie og balinesisk kultur gennem private fotos. Derefter udforsker vi Ubud-marked og besøger et tempel dedikeret til "gudinden for business" Her starter alle gode sælgere dagen med et lille ritual, så man sikrer, at dagens handler lykkes. Vi ser også kongepalads og Puri Saraswati, Ubud Water Palace. Turen fortsætter ned ad Jl. Kajeng, der er udsmykket af lokale kunstnere, og vi får indsigt i Balis unikke samfundsstruktur. Frokost nydes på Sweet Orange, en restaurant i rismarkerne, hvor vi smager lokale råvarer. Hvis I har lyst, kan dagen kan afsluttes på et af Balis kunstmuseer, hvor byens kreative ånd præger de smukke lokaler.
Inkl. frokost på Sari Organic, varighed 6-7 timer.
Halvdagsudflugt på cykel: Cykeltur med vores guider gennem Ubuds landlige idyl, hvor vi oplever det autentiske landsbyliv, betagende natur og store gæstfrihed, mens vi i adstadigt tempo kommer rundt på de snørklede småveje. Vi spiser en hyggelig frokost i landsbyen.
Alle kan deltage på cykelturen, varighed 6-7 timer.
Halvdagsudflugt: En skøn dag fyldt med aktiviteter i Payungan Village, hvor Kadek, som kun taler engelsk, vil vise jer rundt i sin landsby som vi har samarbejdet med i mange år. Dagen begynder med en sejltur i gummibåd (rafting) ned ad floden gennem Balis smukke natur, en betagende og udramatisk måde at opleve landskabet på. Der er passager på floden, hvor det kilder i maven, men turen er kategoriseret som 2, hvilket betyder, at børn ned til 6 år kan deltage. I landsbyen får vi muligheden for at kigge indenfor og se, hvordan en bondefamilie lever. Her dyrkes ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager i mange afskygninger. Vi spiser en god frokost og får også lov til at besøge byens tempel - kort sagt et unikt indblik i den landlige idyl.
Inkl. frokost
Heldagsudflugt: Vi skal udforske det nordøstlige Bali, opleve smuk natur og store seværdigheder. Vi kører ad margueritruten med flere fotostops gennem det fantastiske landskab og besøger Gunung Kawi-templet fra det 11. århundrede, skåret ud af klippesiden. Herefter besøg på kaffeplantage og ved den vulkanske kratersø, Danau Batur ved det enorme månelignende landskab. Til sidst Beji-templet, som er tilegnet gudinden for frugtbarhed.
Inkl. frokost
Heldagsudflugt: Vi skal helt ud på øens vestligste hjørne til Barat National Park, Balis uberørte perle. Vi starter på Menjangan Island, hvor der venter jer en snorkletur i et fabelagtigt marinelandskab spækket med fisk og koraller - Bali mest uberørte koralrev. Herefter fortsætter vi med en times vandretur i nationalparken, måske spotter vi en menjangan-hjort, et vildsvin, en flok aber, der bader, eller en doven leguan.
Turen er inklusiv en god frokost.
Heldagsudflugt: Vi begynder med et besøg ved det mægtige Gitgit-vandfald, et helligt sted for balineserne. Herefter besøg ved Candi Kuning, der er kendt for sine vilde orkidéer, og det fabelagtige hindutempel, Ulun Danu, som ligger midt ude i en søen. Vi besøger det mystiske mos-beklædte tempel, Lahur Batukaru, der siges at være hjemsøgt af ånder, og tager på en spektakulær vandretur i Jatiluwih, uden sammenligning de mest imponerende risterrasser på Bali. Til sidst Taman Ayun-templet, er et af øens smukkeste templer.
Inkl. en god frokost