Dette skønne resort ligger på den vestlige side af Gili Air med sandstrandene blot ét minut væk på gåben.
Det er et familievenligt resort med swimmingpools til både voksne og børn, og generelt står den her på afslapning i flotte, idylliske omgivelser. Resortet har blot fem værelser, og dermed har man virkelig haft tid og plads til at kæle for indretningen på resortet.
Resortet udbyder leje af cykler, så I selv kan træde jeres vej rundt i naturen på øen, men I kan også forhøre jer om mulighederne for diverse udflugter såsom snorkling, fisketure eller sejltur i kano.
Her er masser af hyggelige områder, hvor man kan slappe af i bløde møbler, ligesom I kan nyde solskinnet på liggestolene i poolområdet i haven.
Resortet har egen restaurant, snackbar og spafaciliteter, og på værelserne har i gratis wifi, aircondition, hårtørrer, sikkerhedsboks samt eget bad og toilet.