Krydstogt Caribien - Oplev Caribien på cruise | Stjernegaard
Krydstogt Caribien

Krydstogt i Caribien

Caribien egner sig særligt godt til krydstogter. Øerne i Det Caribiske Hav ligger som perler på en snor inden for kort afstand, og oplevelserne står i kø på de mange øer, der har hver deres særkende. Et krydstogt i Caribien begynder typisk i San Juan, Puerto Rico, eller i en af Floridas krydstogthavne, og vi arrangerer naturligvis fly og eventuelle ekstra overnatninger der, hvor krydstogtet begynder og/eller slutter.

Stjernegaard arrangerer mange forskellige krydstogter i Caribien med henholdsvis Royal Caribbean og Celebrity Cruises. Krydstogtet til Caribien kan med fordel kombineres med ophold i Dansk Vestindien, hvor vi har danske rejseledere boende, som gerne viser øerne frem på forskellige udflugter.

Stjernegaard har mange års erfaring i krydstogter til Caribien, og vores krydstogtteam sidder klar til at svare på spørgsmål og arrangere rejser – ring til os på 45 26 00 00. Se vores store program for krydstogter i Caribien nedenfor.

Gratis foredrag om Vestindien og krydstogter i Caribien
Tilmeld dig her >
Tak for din tilmelding

Vi har modtaget din tilmelding, og vender tilbage med en endelig bekræftelse indenfor 1 hverdag.

Tilmelding til foredrag om Vestindien og krydstogter i Caribien

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din tilmelding til foredrag. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Alle foredrag afholdes på vores kontor på adressen:
Lyngby Hovedgade 60, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby.
(Medmindre andet er anført)

Krydstogter - dansk rejseleder i Dansk Vestindien

Se afrejsedatoer Se oversigt
Krydstogt
Det bedste af Caribien (A)
16 dage fra kr. 27.990
Krydstogt
Det bedste af Caribien (B)
16 dage fra kr. 27.990
Krydstogt
Det bedste af Caribien (C)
15 dage fra kr. 23.990
Krydstogt
Det bedste af Caribien (D)
16 dage fra kr. 24.990

Krydstogter i Caribien

Se afrejsedatoer Se oversigt
  • krydstogter dbac katalog forside
    Krydstogt - Det bedste af Caribien
    Krydstogt m/ dansk rejseleder - 28 sider

Tak for din bestilling

Vi sender dig kataloget/katalogerne indenfor et par hverdage.

Bestil kataloger

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor et par hverdage.

Vælg venligst ét katalog. Du må højst vælge 3 kataloger

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din bestilling af katalog. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

labadee_strand_01

Til lands og til vands med et krydstogt i Caribien

Oplev St. Lucias frodige natur, livlige Barbados, de snørklede, trange stræder i Antigua og St. Maartens smukke strande, inden du går i land på De Dansk Vestindiske øer, hvor den spændende historie og de smukke strande kæmper om din opmærksomhed.

Forestil dig at flyde rundt på et luksuskrydstogt mellem små caribiske perler for derefter at slå rødder i en lille uge på de dansk vestindiske sand­strande. Det er det, mange af os forbinder med at komme i himlen, men det kan heldigvis lade sig gøre i levende live. Det er helt oplagt at kombi­nere et krydstogt med en oplevelsesrig daseferie, hvis du alligevel har set dig varm på Caribien.

En smeltedigel af blåt vand

At tale om Caribien som én destination er faktisk en skam. For Det Caribiske Hav er i virkeligheden en smeltedigel af en helt særlig kaliber. Euro­pæiske efterkommere lever side om side med mennesker, hvis forfædre blev fragtet i slaveskibe fra Afrika, og velbevarede rester af både spansk, hollandsk, engelsk, dansk og fransk kulturhistorie erstatter hinanden fra ø til ø.

Her er grumme beretninger i historiebøgerne, men her er også leben og calypsorytmer i lange baner. Selv om palmerne svajer over det turkisblå vand på hver eneste caribiske perle, så er der en verden til forskel, når du efter et besøg på Barbados går i land på St. Marteen eller Antigua.

Et caribisk krydstogt med Stjernegaard Rejser byder på hele buffeten af lækre strande, histo­riske mindemærker, koralrev og spændende kulturer, og så er der desuden skruet godt op for luksusbarometret. For når dagen går på hæld i det ene caribiske paradis, fortsætter den gode stemning om bord på de store, fantastiske skibe, hvor smagsoplevelserne er mange, og hvor for­midable shows i bedste Broadway-stil sætter sig på nethinden.

Når morgenen gryr, venter endnu en ø, endnu en kultur og endnu en strand. Måske dagen skal bruges på en historisk rundtur, måske er det stranden og snorkelmasken, der lokker – eller måske du gerne vil udforske øens botaniske indslag. Det er dit cruise, og du bestemmer!

Et levende museum

Efter en uges krydstogt er det tid til at finde tilba­ge til Danmark (i caribisk forstand, vel at mærke!), når du går i land på enten St. Thomas eller på St. Croix på de amerikanske Jomfruøer, som de hedder i dag. Her mærker du hurtigt, hvordan danskerne for et par hundrede år siden satte sine spor, og det kan virke næsten bizart, at du midt i paradis – omrin­get af turkisblåt vand, palmer og solskin – vandrer rundt i noget, der engang har været dansk.

Uanset om du holder ferien på St. Thomas eller St. Croix, får du serveret historien på nært hold, og selv om der er nok at opleve på egen hånd, bør du ikke gå glip af guidede ture med Stjerne­gaard Rejsers danske rejseledere, der har boet på øerne i utallige år. Her serveres anekdoter fra hverdagslivet såvel som de grusomme historier fra kolonitiden, når du kommer forbi den gamle regeringsbygning i Christiansted på St. Croix, eller når du vandrer rundt i gaderne i Charlotte Amalie på St. Thomas. Undervejs støder du på gade­navne som Kongens Gade og Vimmelskaftet, og bedst som du bliver i tvivl om, hvorvidt det blot er blevet højsommer i Danmark, vækkes du tilbage til den behagelige virkelighed af duften af rom og lyden af caribisk musik.

Fabelagtig natur venter

At åbne øjnene i Dansk Vestindien er som at se verden gennem Photoshop. Strandene er lidt hvidere end andre steder, vandet en anelse mere blåt og krystalklart, den danske arkitektur synes endnu mere dansk, mens palmerne befinder sig i den helt rette afstand til vandkanten. Men det er ikke bare overfladen, der er i orden. Under havet byder fisk og koraller op til fest, og særligt ved Buck Island, ca. en times sej­lads fra St. Croix, finder du et overdådigt dykke-og snorklemiljø, der byder på mere end 250 farverige fiskearter, krebsdyr og havskildpadder. Men mindre kan også gøre det, og uanset hvor på Jomfruøerne du befinder dig, er det værd at tage dykkerbrillerne på og hoppe i vandet.

Er du mere til fast grund under fødderne, byder både St. Thomas og St. Croix på fantastisk natur, og bl.a. den midterste del af St. Thomas er med sit kuperede terræn og frodige beplantning en sand oase for naturelskere. Vil du opleve det maritime liv og se øerne fra søsiden, bør du ikke snyde dig selv for en tur til St. John, den tredje og måske smukkeste af de tidligere danske øer.

Naturen er med dig overalt, og med den varme forførende brise, der hersker overalt i Dansk Vestindien, er der faktisk heller ikke nogen grund til ikke at lade sig selv komme i nærkontakt med Moder Jord.

  • Kombination
    • Kombinér et 7-dages krydstogt i Caribien med 5-6 nætter på de Dansk Vestindiske Øer. Vælg mellem 4 forskellige rejsekombinationer.
  • Vores fastboende danske rejseledere
    • I Dansk Vestindien bliver du taget imod af Stjernegaard Rejsers danske rejseledere, som vil vise dig til de bedste seværdigheder og fortælle hele historien. Udflugterne er inkluderet i rejsens pris.
  • Afrejser til vinter
    • Stjernegaard Rejser tilbyder caribisk krydstogt i kombination med et ophold i Dansk Vestindien fra november 2017 til marts 2018
  • Rederier
    • Du sejler med dejlige skibe fra Royal Caribbean eller Celebrity Cruises, der begge byder på høj kvalitet, hyggelige barer og caféer, isbarer, restauranter, underholdning, poolområde og meget mere.
kontor billede_2000px_sharpen
Kontakt en rejsekonsulent
Alice Hamurkesen
ah@stjernegaard.dk
Ring til os på
4526 0000
Alice Hamurkesen - rejsekonsulent
Kontakt en rejsekonsulent
Sune Falk Mikkelstrup
sf@stjernegaard.dk
Ring til os på
4526 0000
Sune Falk Mikkelstrup - rejskonsulent
Kontakt en rejsekonsulent
Jessica Roda Tolentino
jt@stjernegaard.dk
Ring til os på
4526 0000
Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
Kontakt en rejsekonsulent
Katja Kelstrup Hansen
kh@stjernegaard.dk
Ring til os på
4526 0000
Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent
Tak for din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt
Skriv til os

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din henvendelse.
Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.