Yala National Park - Oplev elefanter, påfugle og krokodiller fra safari-jeep
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.3 (122 anmeldelser)

Tissamaharama / Yala

De vilde dyrs legeplads

Med base på et dejligt hotel tæt på nationalparkens porte, kan I i Yala opleve elefanter (omkring 300 lever i parken), læbebjørne, krokodiller, bøfler, og, hvis I er virkeligt heldige, leoparder.

Leoparderne findes i parken og holder med sikkerhed øje med jer, men det sker sjældent, at de giver sig selv til kende. Trods det, skulle Yala faktisk være et af de steder i verden, hvor der er størst chance for at se leoparder i det fri. Også fuglelivet er fantastisk her i parken – hav kameraet parat, så I kan forevige det, I ser.

Yala er Sri Lankas mest berømte nationalpark og blev oprettet i 1938. Før den blev nationalpark, fungerede den som jagtrevir for den britiske elite. Der hentes heldigvis ikke flere trofæer herfra til England længere, og i dag trives nationalparken som hjemsted for 44 arter af pattedyr og 215 fuglearter, hvoraf mange kun lever her.

Billeder fra Tissamaharama / Yala

Hoteller i Tissamaharama / Yala

Tissamaharama / Yala

Hibiscus Garden Hotel ★★★

Et hyggeligt lille hotel beliggende i tropiske, nærmest landlige omgivelser og et rigtigt godt udgangspunkt for safarioplevelser i Yala National Park.

De 20 værelser er fordelt i mindre huse rundt omkring i den tropiske have, som er beplantet med mange smukke og eksotiske blomster og har en sø, der tiltrækker spændende fugleliv. Værelserne er rummelige og tilbyder alle moderne faciliteter. 

I haven finder I også hotellets pool, hvor I kan slappe af efter dagens safarioplevelser, samt et par hyggelige åndehuller i træernes skygge. Hotellets restaurant ligger på første sal i hovebygningen.

sri lanka - hibiscus garden_udendoersareal_01
  • 20 værelser
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • Wifi

Tissamaharama / Yala

Cinnamon Wild Yala ★★★★+

"Take a walk on the wild side" - siger Cinnamon selv om deres skønne hotel, der ligger lige ved indgangen til Yala National Park, komplet med egen kattelemurflok, der muntrer sig med at springe rundt på taget. På stikvejen ind til hotellet kan I være heldige at se pelikaner og krokodiller i søen og rådyr i græsset. Det sker også, at en elefant fra nationalparken forvilder sig ind på hotellets område.

Der er to værelsestyper: jungle chalet og beach chalet - begge hyggeligt indrettet med masser af træ og andre naturmaterialer. Fra beach chalet'et er der udsigt over Det Indiske Ocean, og fra begge værelserstyper kan man være heldig at se vilde dyr.

Sulten stilles i Tuskers, hovedrestauranten oven på receptionen, og tørsten i den hyggelige Pugmarks Bar eller i Roof Top Bar, som byder på resortets bedste udsigt. Cinnamon arrangerer også bush dinner inde i nationalparken.

Her er naturligvis både pool og spa til afslapning efter safari i nationalparken. 

Læs mere Læs mindre
sri lanka - cinnamon wild_01
  • 68 værelser
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Spa

Tissamaharama / Yala

Elephant Reach Hotel ★★★

Dette lille hotel ligger tæt på Yala National Park i en hyggelig og frodig have med gamle træer, hvorunder elefantskulpturer har søgt skygge. Midt i haven ligger en god pool omgivet af liggestole, der dog først bliver brugt, når hotellets gæster vender tilbage fra dagens elefantsafari i Yalaparken. 

Her findes to værelsestyper, superior og de lidt større deluxe chalet - begge værelsestyper har egen terrasse eller balkon. Måltiderne indtages i den delvis åbne restaurant Tusks (stødtænder), og ovenpå denne ligger Mahouts Lounge an Bar, hvor man kan nyde en drink efter dagens oplevelser. 

sri lanka - elephant reach_vaerelse_06
  • 35 værelser
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter

Tissamaharama / Yala

Mandara Rosen ★★★+

På Mandara Rosen er I omgivet af natur og fuglefløjt, og hotellets have er en dejlig, frodig oase med smukke gamle træer. Midt i haven ligger en stor pool, der praler af at tilbyde musik under vandet. Hotellets gæster samles i restauranten, der har en hyggelig bar på terrassen med udsigt over poolområdet. Menukortet spænder vidt fra srilankanske retter til forskellige andre internationale køkkener.

Her er fine værelser indrettet i moderne stil og med god plads. Deluxe Double-værelserne og suiterne har egen balkon. Hotellet har en ayurveda spa og et lille fitnesscenter.

sri lanka - mandara rosen_pool_01
  • 52 værelser
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Wifi
  • Fitnesscenter
  • Spa

Tissamaharama / Yala

Lavendish Okrin Hotel ★★★

Okrin Hotel er et godt udgangspunkt for safariture i Yala National Park, der ligger blot 13 km derfra. Her finder I gode, rummelige værelser og en pool i haven, hvor man kan køle ned og sole sig i liggestolen efter et besøg i nationalparken.

Kokkene tilbereder retter fra det srilankanske og internationale køkken i den overdækkede restaurant. Der er ca. 3 km ind til nærmeste by, Kataragama.

sri lanka - lavendish okrin_vaerelse_02
  • 17 værelser
  • By: 2 km
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter

Tissamaharama

Chaarya Resort & Spa ★★★

Hotellet ligger i dejlige frodige omgivelser ca. 30 minutters kørsel fra nationalparken.

En moderne og rustik atmosfære med gode faciliteter, herunder en dejlig pool, en spa og og velanlagt have. Værelserne er godt indrettet med pæne mørke træmøbler og balkon.

sri lanka - hotel chandrika_pool_01
  • 40 værelser
  • By: 500 m
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Sikkerhedsboks
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi

Tissamaharama / Yala

Coconut Garden Hotel ★★★

Et virkeligt hyggeligt hotel og et godt udgangspunkt for udforskning af den mægtige Yala National Park, der ligger ca. 30 minutters kørsel herfra. Hotellet er omgivet af bananplantager og landlig idyl og har gode værelser.

Når I ikke er på safari, kan I slappe af ved hotellets pool og holde øje med farvestrålende påfugle, sommerfugle og andre skabninger, der lever på hotellets store område. 

sri lanka - coconut garden_01
  • 12 værelser
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • Wifi

Tissamaharama / Yala

Noel Rodrigo's Leopard Safaris

Kom helt tæt på naturen og bo i telt inde i Yala National Park i Noel Rodrigo's Safari Campsite  en helt unik oplevelse for de eventyrlystne! Campen tilbyder Mobile Tents og de mere luksuriøse Lodge Tents at Yala Camp, som i modsætning til førstnævnte har rigtige senge, aircondition, fast gulv og privat bad og toilet.

Campen tilbyder et 2 nætter / 3 dages program med frokost, game drive og middag på dag 1, to game drives og alle måltider på dag 2 og afrejse på dag 3. Noel (kendt som Sri Lankas Leopard Man) og hans personale er pionerer indenfor deres felt og kender nationalparken ud og ind. Med dem får I en enestående safarioplevelse i Yala.

sri lanka - noel rodrigo_02
  • 9 værelser
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks

Tissamaharama / Yala

Tree Tops Yala ★★★

Vil I bo i egen bungalow i trætophøjde, så er muligheden her! Tree Tops Yala har tre soveværelser med eget bad og toilet samt spisestue og køkken. Bungalowen er rustikt indrettet med smukt træ og beton og fra balkonerne er der fabelagtig udsigt til store vidder. Påfugle og rådyr kigger gerne forbi. I det fjerne ligger et vandhul, hvor elefanterne kommer for at drikke.

Benytter man alle senge, der der plads til 13 personer. I er ikke på egen hånd, bungalow'ens personale sørger for dagligdagens fornødenheder, mens I koncentrerer jer om dyrelivet i Yala National Park.

sri lanka - tree tops yala_02
  • 3 værelser
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi

Tissamaharama / Yala

Tamarind Lake ★★★

Et dejligt hotel med virkelig god beliggenhed i smuk, smuk og frodig natur og i umiddelbar nærhed af Yala National Park. Værelserne er fordelt på tre etager, og alle har terrasse eller balkon med udsigt over Detagamuwa-søen og det bagvedliggende højland.

Foran hotellet, ud mod søen, ligger en god pool, hvor man kan slappe af efter safarioplevelser i nationalparken.

sri lanka - Tamarind lake_01
  • 25 værelser
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter

Tissamaharama / Yala

Mahoora Tented Safari Camp Yala ★★★+

Kom helt tæt på naturen og bo i en ægte safari-camp i udkanten af nationalparken. I indkvarteres i gode telte med alle faciliteter som rigtige senge og naturligvis eget bad og toilet. Opholdet er på All Inclusive-basis og inkluderer dermed alle måltider og drikkevarer.

Efter oplevelser i nationalparken samles I om bålet og nyder en drink inden middagen, der serveres under stjernerne. Dette er CO2-neutral ferie i pagt med naturen. 

sri lanka - Mahoora tented safari camp yala_01
  • 5 værelser
  • Bar
  • Restaurant
  • Balkon/Terrasse

Tissamaharama / Yala

Ekho Safari Tissa Hotel ★★★★

Dette dejlige hotel er et godt udgangspunkt, når I skal udforske dyrelivet i den store Yala National Park. Når I ikke sidder i jeepen, kan I slappe af ved hotellets pool eller fra liggestolen på dækket nyde udsigten over den smukke, blanke Tissa Lake. 

Værelserne ligger i en 3-etagers bygninger med udsigt til haven eller søen. Ekho Safari Tissa Hotel har naturligvis egen restaurant og også et lille fitnesscenter.

sri lanka - Ekho safari tissa hotel_03
  • 50 værelser
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Wifi

Rejser til Tissamaharama / Yala

Sri Lanka
Det klassiske Sri Lanka
16 dage fra kr. 15.865
2 Sigiriya 2 Kandy 2 Ella 2 Yala 5 Unawatuna
  • Yala
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
34° C 34° C 35° C 36° C 34° C 33° C 34° C 34° C 34° C 35° C 34° C 35° C
28° C 28° C 29° C 30° C 29° C 29° C 29° C 28° C 28° C 28° C 27° C 27° C
50 mm 73 mm 40 mm 75 mm 170 mm 18 mm 16 mm 13 mm 7 mm 207 mm 293 mm 137 mm

Kilde: dmi / accuweather.com