Det gule Fort Christiansværn i Christiansted

Rejser til Dansk Vestindien

Danske historier under Caribiens sol

Dansk Vestindien

Kært barn har mange navne…

De øer, som vi i dag kalder De Vestindiske Øer, hedder også US Virgin Islands eller De Amerikanske Jomfruøer. Mange kender dog også øerne som Dansk Vestindien, og det har naturligvis sin forklaring i, at St. Croix, St. Thomas og St. John har været danske kolonier. Øerne blev amerikansk territorium den 31. marts 1917.

I dag bor der omkring 110.000 mennesker på øerne, som er ganske små. Sammenlagt vil de dække halvdelen af Bornholm. St. Croix er den største ø med byerne Christiansted og Frederiksted, begge anlagt som garnisonsbyer med snorlige gader, der ligger vinkelret, som vi kender det fra Fredericia.

Gaderne har velklingende navne; Kongensgade, Kompagnistræde, Dronningens Tværgade osv., som i det gamle København.

Velkommen hjem!

Der er stadig stærke bånd til Danmark, og det er morsomt at møde både sorte og hvide amerikanere med danske navne, der gladeligt fortæller om familiebåndene til Danmark. Mange af vores gæster har oplevet at blive mødt med et ”Velkommen hjem!”, når de fortæller lokale, at de er turister fra Danmark.

Nedenfor kan du læse en kort historie om tiden, hvor De Vestindiske Øer var Dansk Vestindien – et mørkt men meget spændende kapitel i danmarkshistorien.

Ring eller skriv til os
Tinne Dejgaard Madsen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Tinne_Dejgaard_Madsen_fritlagt
Den bedste flyrute med stor fleksibilitet og minimal stress

I flyver med British Airways og ankommer til St. Croix eller St. Thomas i dagtimerne – udhvilede og stressfri! 

Når I skal hjem igen, forlader I først øerne sidst på eftermiddagen, så I har maksimal tid på øerne.

I har stor fleksibilitet med British Airways: I kan flyve ud og hjem alle ugens dage fra både St. Croix og St. Thomas. På udrejsen har I en overnatning i Miami – på hjemrejsen flyver I via Miami uden overnatning.

I kan vælge at forlænge rejsen med flere dage i Miami eller i New York. Ring til os og hør om mulighederne. 

Man kan også flyve til Vestindien f.eks. med KLM - men også denne rute kræver en overnatning i USA på udrejsen.

de vestindiske øer - st croix_busk island_snorkling_01

8 grunde til at rejse til De Vestindiske Øer med Stjernegaard

1. Vores mangeårige erfaring og store netværk

Det er vigtigt at have et netværk på De Vestindiske Øer, da der hersker en charmerende caribisk stemning, hvor man skal have sine venner og være oppe på mærkerne hele tiden for at få tingene til at fungere.

2. Personlig rådgivning

Alle vores rejsekonsulenter i Lyngby kender De Vestindiske Øer rigtigt godt og besøger dem jævnligt. Derfor kan de give en god personlig rådgivning, så du får præcis den rejse, du drømmer om.

3. Vores fantastiske fastboende danske rejseledere

Her har vi en kæmpe fordel! Vores fastboende medarbejdere/rejseledere har boet med deres familier på øerne gennem mange år. De har deres hverdag der, og ingen kender øerne bedre end dem. Du kan læse mere om vores rejseledere i Vestindien

4. Udflugter med vores danske rejseledere

Vi har sammensat udflugtspakker, der passer til de fleste af vores rejseforslag.

5. Meget inkluderet i rejsen

Hvis du vælger vores rundrejse Det tabte paradis, får du mange små, men vigtige ting med i prisen. Du kommer f.eks. på en smuk sejltur i solnedgangen, du deltager i en caribisk aften på stranden med middag og musik, og du får tre billetter til den lille færge, der sejler dig til stranden på Protestant Cay ud for Christiansted på under 5 minutter.

6. Fuld fleksibilitet og minimal stress

Vi benytter rutefly, der flyver hver eneste dag året rundt – derfor kan vi sammensætte en rejse, der passer præcist til dine ønsker og med det antal dage, du ønsker – med rutefly er du ikke bundet til at rejse ud og hjem på faste dage.

Med British Airways ankommer du til St. Croix eller St. Thomas i dagtimerne, udhvilede og stressfri efter en overnatning i Miami eller New York. Hjemrejsen kræver ikke overnatning undervejs og begynder fra Vestindien i løbet af eftermiddagen. Dermed får du maksimal tid på øerne.

7. Krydstogter kombineret med ophold på De Vestindiske Øer

Vi arrangerer hvert år i samarbejde med Royal Caribbean og Celebrity Cruises krydstogter i Caribien, der kombinerer en uge på havet med en uges ophold på St. Thomas og St. Croix. Det er en ideel kombination for dig, der sætter pris på en sørejse med mange oplevelser i særdeles komfortable rammer, og som samtidig har interesse for den danske historie i Vestindien.

8. Kombinationer med Miami eller New York

De Vestindiske Øer er paradisiske strande, driverliv og caribisk charme, og den oplagte kontrast hertil er selvfølgelig en spændende storby. Vi benytter rutefly via en amerikansk storby, oftest Miami eller New York, og derfor er det nemt for dig at kombinere din rejse med et ophold i The Big Apple eller ved Floridas strande.

Koloniseringen af Dansk Vestindien

Allerede i 1600-tallet begyndte danske handelsskibe at gå i land i Vestindien i et forsøg på at kolonisere øerne. I 1672 lykkedes det for Det Vestindisk-Guinesiske Kompagni at få fodfæste på St. Thomas og produktionen af sukkerrør tog fart.

I 1718 tog kompagniet St. John i besiddelse, selvom englænderne egentlig herskede her, og i 1733 købte man St. Croix af franskmændene. I 1755 overtog den danske stat øerne fra Det Vestindisk-Guinesiske Kompagni.

Herefter blomstrede øerne – set med danske øjne – og kolonierne tjente formuer hjem til København, hvor der blev bygget fine palæer, bl.a. i Frederiksstaden, for de penge, som sukkerproduktionen og slavernes gratis arbejdskraft kastede af sig.

Trekantshandlen mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien

Fra midten af 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet blev der sejlet omkring 111.000 slaver fra Guldkysten i Dansk Guinea på Afrikas vestkyst til Dansk Vestindien. De danske skibe medbragte våben og alkohol til Afrika, som man brugte som betaling for slaverne. Herefter blev slaverne sejlet til Dansk Vestindien, hvor de blev solgt. Skibene sejlede som det sidste ben i trekanten til Danmark med sukker.

dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie government_02
dansk vestindien - st thomas_befolkning_kvinde_01

Slaverne i Dansk Vestindien

Den største befolkningsgruppe i Dansk Vestindien var slaverne. Omkring 1780 var der næsten 35.000 slaver på øerne og omkring 4.500 frie indbyggere. Slaverne bestod af kreolere, der allerede var på øerne, da danskerne ankom, samt afrikanere, som danske skibe bragte til øerne som et led i trekantshandlen.

Slaverne levede under kummerlige forhold med hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, som håndværkere eller som tjenestefolk, og de havde ingen rettigheder. Kun ganske få slaver opnåede status som ”frinegre”. Der var i løbet af danskernes tid flere slaveoprør på alle tre øer i Dansk Vestindien, og det sidste i 1848 førte til slavernes frigørelse.

Handlen med slaver blev formelt forbudt i 1792, om end loven først trådte i kraft i 1803, men selve slaveriet fortsatte frem til 1848, hvor generalguvernør Peter von Scholten opgav at nedkæmpe et oprør på St. Croix.

Slaveriets ophør i 1848

Handlen med slaver blev som nævnt forbudt i 1792, og i historietimerne har vi måske hørt, at Danmark var den første nation, der forbød denne handel. Det er en sandhed med modifikationer, idet loven først trådte i kraft i 1803, og selve slaveriet fortsatte frem til 1848.

Ved at udskyde lovens ikrafttræden gav man plantageejerne mulighed for selv at ”producere” en generation af slaver, så man havde arbejdskraft nok til at klare sig, når selve handlen med slaver (men ikke slaveriet) blev forbudt.

Dansk Vestindien frem til 1917 og overdragelsen til USA

Efter slavernes frigivelse blev det vanskeligt for plantageejerne at opretholde en givtig forretning. Især St. Croix var hårdt ramt økonomisk, hvorimod St. Thomas klarede sig bedre på grund af den store naturhavn i Charlotte Amalie, som var et vigtigt stoppested for skibe, der sejlede til og fra USA.

Da den danske stat efterhånden satte penge til på øerne, voksede ønsket om at afhænde dem, og efter en folkeafstemning i 1916 vedtog den danske befolkning at sælge øerne til USA. Overdragelsen fandt sted den 31. marts 1917, og hvert år på denne dato fejrer man således Transfer Day i det tidligere Dansk Vestindien.

Undskyld for fortidens synder…?

I forbindelse med 100 året for overdragelsen af De Vestindiske Øer til USA i 2017 blev det heftigt diskuteret, om man som nation skulle undskylde for fortidens synder. Stjernegaard var så heldige at være til stede ved festlighederne i marts 2017, hvor det officielle Danmark repræsenteret ved statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt en fin og afbalanceret tale.

Statsministeren indkasserede dagens største bifald, da han gav udtryk for, at slaveri er utilgiveligt og aldrig kan retfærdiggøres, og da han udråbte de lokale helte, Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda som de sande helte. På denne måde sagde statsministeren undskyld for fortidens synder – dog uden at bruge ordet ’undskyld’. Det faldt i god jord ved højtideligholdelsen.

Sommerferieplaner? Rejs i juni, juli og august

Skal sommeren byde på ekstraordinære rejseoplevelser? Bliv inspireret til årets sommerferie fyldt med oplevelser, du med garanti aldrig glemmer!

Rejsetrends 2023: Her skal du holde ferie!

Opfyld din rejsedrøm! Fra Grønlands vinter over flodkrydstogt i Portugal til Egyptens pyramider.

Christian Degn er solgt: Vælg De Vestindiske Øer

Christian Degn har besøgt De Vestindiske Øer med kæresten Trine. Læs om deres eventyr her.

Danske og vestindiske helte

Historiebøgerne fortæller om helte i Dansk Vestindien, men det er forskellige helte alt efter om historiebogen er dansk eller vestindisk. Her er nogle af heltene:

Peter von Scholten, generalguvernør

Peter Carl Frederik von Scholten har i de danske historiebøger fået æren for slaveriets afskaffelse i den tidligere koloni, Dansk Vestindien. Han levede fra 1784 til 1854 og ankom til St. Thomas i 1814, hvor han begyndte som vejermester på havnen. I 1827 blev han udnævnt til fungerende generalguvernør, og i 1835 blev han generalguvernør og dermed øverste embedsmand i kolonien.

På St. Croix levede han sammen med Anna Heegaard, som var sort, og parret var optaget af at forbedre slavernes forhold. I 1848 ophævede han slaveriet efter en opstand på St. Croix, en handling som han ikke havde opbakning til fra regeringen i Danmark, og han valgte derfor desillusioneret at forlade øerne kort derefter. Du kan besøge hans fine mausoleum på Assistens Kirkegård i København.

Mary, Agnes og Mathilda, oprørsdronninger

Selvom slaveriet formelt var ophørt i 1848, fortsatte de tidligere slaver med at leve under meget hårde forhold, og uroen ulmede under overfladen. I 1878 startede et alvorligt oprør under ledelse af tre kvinder, Mary Thomas, Agnes Salomon og Mathilda McBean, som i dag har heltestatus på øerne.

De ledte et oprør i kølvandet på den såkaldte skiftedag, den eneste dag på året, hvor arbejderne kunne skifte plantage og dermed få en kortvarig følelse af frihed. Oprøret fik navnet The Fire Burn, fordi en del plantager og halvdelen af Frederiksted blev brændt af.

De tre kvinder som nu blev omtalt som Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda, blev sendt i kvindefængsel i København, og først i 1887 blev de sendt tilbage til øerne, hvor de i mellemtiden var udråbt til helte.

Individuelle rejser Fastboende danske rejseleder
de vestindiske øer - galleri - Peter von Scholten_01

Bestil katalog

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor få hverdage.

Bestil katalog

Historiske bygninger i det tidligere Dansk Vestindien

Når du besøger De Vestindiske Øer i dag, vil du blive mindet om Danmarks fortid på øerne på stort set hvert et gadehjørne. Intet andet sted uden for Danmark findes der så meget kulturarv og historisk arv samlet på et sted, og det er spændende at opleve.

Her har du en liste over nogle af de vigtigste bygningsværker på øerne bygget dengang, hvor øerne hed Dansk Vestindien (kilde: Freeguideusvi.com ved Kenneth Bo Jørgensen)

Fort Frederik

Dette smukke røde fort stod færdigt i 1760 og er måske verdens mindste men smukkeste og mest symmetriske militæranlæg. Det blev bygget for at skabe tryghed i "udkants-St. Croix" og var hjemsted for 50 soldater samt kommandanten og hans familie.

Fort Frederik er et af Dansk Vestindiens vigtigste historiske mindesmærker, idet det var på pladsen foran fortet, at generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i 1848. Pladsen hedder i dag General Buddhoe Square, opkaldt efter en af oprørslederne fra det oprør, der førte til frigivelsen af slaverne.

Fort Christiansværn

Det smukke gule Fort Christiansværn stod færdigt i 1749, og selvom det er et militærfort har det aldrig skudt med andet end løst krudt for at salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen. Indenfor i fortet kan man i dag få et indtryk af forholdene for de danske soldater, og ikke mindst for datidens fanger, idet fortet også blev brugt som fængsel.

Der herskede meget forskellige forhold for hvide og sorte fanger; de hvide fanger opholdt sig over jorden, mens de sorte – ofte bortløbne slaver – sad i fangehuller i kælderen i ulidelig stank og varme. Der hænger stadig kæder ned fra loftet. Fortet er åbent for besøgende hver dag.

Fort Christian

Dette er den ældste bygning på øen bygget i 1672 og opkaldt efter Christian 5. Fra det høje tårn i gården (som ikke findes mere) kunne man holde øje med pirater og oprørske slaver, og herudover tjente fortet som guvernørbolig, fængsel, kirke og auktionsplads for slavehandlen.

Fortet var stort nok til, at alle hvide borgere kunne overnatte i gården i krisetider. Fortet har været lukket i mange år på grund af restaurering men åbnede i forbindelse med 100 års dagen for overdragelse af øerne til USA. Åbningstiderne er dog ustabile.

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)