Dansk Vestindien - drømmerejser med historisk perspektiv
Dansk Vestindien

Historien om Dansk Vestindien

Kært barn har mange navne…

De øer, som vi i dag kalder De Vestindiske Øer, hedder også US Virgin Islands eller De Amerikanske Jomfruøer. Mange kender dog også øerne som Dansk Vestindien, og det har naturligvis sin forklaring i, at St. Croix, St. Thomas og St. John har været danske kolonier. Øerne blev amerikansk territorium den 31. marts 1917.

I dag bor der omkring 110.000 mennesker på øerne, som er ganske små. Sammenlagt vil de dække halvdelen af Bornholm. St. Croix er den største ø med byerne Christiansted og Frederiksted, begge anlagt som garnisonsbyer med snorlige gader, der ligger vinkelret, som vi kender det fra Fredericia.

Gaderne har velklingende navne; Kongensgade, Kompagnistræde, Dronningens Tværgade osv., som i det gamle København.

Velkommen hjem!

Der er stadig stærke bånd til Danmark, og det er morsomt at møde både sorte og hvide amerikanere med danske navne, der gladeligt fortæller om familiebåndene til Danmark. Mange af vores gæster har oplevet at blive mødt med et ”Velkommen hjem!”, når de fortæller lokale, at de er turister fra Danmark.

Nedenfor kan du læse en kort historie om tiden, hvor De Vestindiske Øer var Dansk Vestindien – et mørkt men meget spændende kapitel i danmarkshistorien.

Gratis foredrag om Dansk Vestindien
24. januar kl. 18:00 - 19:30
12. februar kl. 18:00 - 19:30
12. marts kl. 18:00 - 19:30
01. april kl. 18:00 - 19:30
Tilmeld dig her >
Tak for din tilmelding

Vi har modtaget din tilmelding, og vender tilbage med en endelig bekræftelse indenfor 1 hverdag.

Tilmelding til gratis foredrag om Dansk Vestindien

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din tilmelding til foredrag. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Alle foredrag afholdes på vores kontor på adressen:
Lyngby Hovedgade 60, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby.
(Medmindre andet er anført)
de vestindiske øer - galleri - st croix_christiansted_gult fort_14_gul

Mere personligt

Vores rejsekonsulenter kender øerne rigtig godt og kan give en god personlig rådgivning, så du får præcis den rejse du drømmer om. Uanset om du tager med på vores udflugter, kan du få glæde af en god snak med en eller flere af vores tre fastboende danske medarbejdere/rejseledere.

De hjælper med gode råd og personlige erfaringer uanset, om du skal på en udflugt eller du vil købe medicin eller vælge nogle af de bedste restauranter.

Fuld fleksibilitet

Du kan komme af sted den dag og det antal dage du ønsker. Du kan også kombinere det antal dage på hver ø, som du ønsker. Du kan også bo på St. John.

30 års erfaring

Det er vigtigt, fordi der hersker en charmerende caribisk stemning på øerne, hvor man skal have sine venner og være oppe på mærkerne hele tiden for at få tingene til at fungere.

Her har vi en kæmpe fordel, fordi vi har vores egne medarbejdere/rejseledere, der nu har boet med deres familier på øerne gennem mange år. De har deres liv på øerne, og ingen kender øerne bedre end dem.

Koloniseringen af Dansk Vestindien

Allerede i 1600-tallet begyndte danske handelsskibe at gå i land i Vestindien i et forsøg på at kolonisere øerne. I 1672 lykkedes det for Det Vestindisk-Guinesiske Kompagni at få fodfæste på St. Thomas og produktionen af sukkerrør tog fart.

I 1718 tog kompagniet St. John i besiddelse, selvom englænderne egentlig herskede her, og i 1733 købte man St. Croix af franskmændene. I 1755 overtog den danske stat øerne fra Det Vestindisk-Guinesiske Kompagni.

Herefter blomstrede øerne – set med danske øjne – og kolonierne tjente formuer hjem til København, hvor der blev bygget fine palæer, bl.a. i Frederiksstaden, for de penge, som sukkerproduktionen og slavernes gratis arbejdskraft kastede af sig.

Slaverne i Dansk Vestindien

Den største befolkningsgruppe i Dansk Vestindien var slaverne. Omkring 1780 var der næsten 35.000 slaver på øerne og omkring 4.500 frie indbyggere. Slaverne bestod af kreolere, der allerede var på øerne, da danskerne ankom, samt afrikanere, som danske skibe bragte til øerne som et led i trekantshandlen – læs mere nedenfor.

Slaverne levede under kummerlige forhold med hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, som håndværkere eller som tjenestefolk, og de havde ingen rettigheder. Kun ganske få slaver opnåede status som ”frinegre”. Der var i løbet af danskernes tid flere slaveoprør på alle tre øer i Dansk Vestindien, og det sidste i 1848 førte til slavernes frigørelse.

Handlen med slaver blev formelt forbudt i 1792, om end loven først trådte i kraft i 1803, men selve slaveriet fortsatte frem til 1848, hvor generalguvernør Peter von Scholten opgav at nedkæmpe et oprør på St. Croix. 

Trekantshandlen mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien

Fra midten af 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet blev der sejlet omkring 111.000 slaver fra Guldkysten i Dansk Guinea på Afrikas vestkyst til Dansk Vestindien. De danske skibe medbragte våben og alkohol til Afrika, som man brugte som betaling for slaverne. Herefter blev slaverne sejlet til Dansk Vestindien, hvor de blev solgt. Skibene sejlede som det sidste ben i trekanten til Danmark med sukker.

Slaveriets ophør i 1848

Handlen med slaver blev som nævnt forbudt i 1792, og i historietimerne har vi måske hørt, at Danmark var den første nation, der forbød denne handel. Det er en sandhed med modifikationer, idet loven først trådte i kraft i 1803, og selve slaveriet fortsatte frem til 1848.

Ved at udskyde lovens ikrafttræden gav man plantageejerne mulighed for selv at ”producere” en generation af slaver, så man havde arbejdskraft nok til at klare sig, når selve handlen med slaver (men ikke slaveriet) blev forbudt.

Kort over Dansk Vestindien

Dansk Vestindien frem til 1917 og overdragelsen til USA

Efter slavernes frigivelse blev det vanskeligt for plantageejerne at opretholde en givtig forretning. Især St. Croix var hårdt ramt økonomisk, hvorimod St. Thomas klarede sig bedre på grund af den store naturhavn i Charlotte Amalie, som var et vigtigt stoppested for skibe, der sejlede til og fra USA.

Da den danske stat efterhånden satte penge til på øerne, voksede ønsket om at afhænde dem, og efter en folkeafstemning i 1916 vedtog den danske befolkning at sælge øerne til USA. Overdragelsen fandt sted den 31. marts 1917, og hvert år på denne dato fejrer man således Transfer Day i det tidligere Dansk Vestindien.

Undskyld for fortidens synder…?

I forbindelse med 100 året for overdragelsen af De Vestindiske Øer til USA i 2017 blev det heftigt diskuteret, om man som nation skulle undskylde for fortidens synder. Stjernegaard var så heldige at være til stede ved festlighederne i marts 2017, hvor det officielle Danmark repræsenteret ved statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt en fin og afbalanceret tale.

Statsministeren indkasserede dagens største bifald, da han gav udtryk for, at slaveri er utilgiveligt og aldrig kan retfærdiggøres, og da han udråbte de lokale helte, Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda som de sande helte. På denne måde sagde statsministeren undskyld for fortidens synder – dog uden at bruge ordet ’undskyld’. Det faldt i god jord ved højtideligholdelsen.

  • Dansk Vestindien2018
    De Vestindiske Øer - Rejseforslag
    Rejser m/ eller uden dansk rejseleder - 32 sider
  • krydstogter dbac katalog forside
    Krydstogt - Det bedste af Caribien
    Krydstogt m/ dansk rejseleder - 28 sider

Tak for din bestilling

Vi sender dig kataloget/katalogerne indenfor et par hverdage.

Bestil kataloger

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor et par hverdage.

Vælg venligst ét katalog. Du må højst vælge 3 kataloger

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din bestilling af katalog. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Danske og vestindiske helte

Historiebøgerne fortæller om helte i Dansk Vestindien, men det er forskellige helte alt efter om historiebogen er dansk eller vestindisk. Her er nogle af heltene:

Peter von Scholten, generalguvernør

Peter Carl Frederik von Scholten har i de danske historiebøger fået æren for slaveriets afskaffelse i den tidligere koloni, Dansk Vestindien. Han levede fra 1784 til 1854 og ankom til St. Thomas i 1814, hvor han begyndte som vejermester på havnen. I 1827 blev han udnævnt til fungerende generalguvernør, og i 1835 blev han generalguvernør og dermed øverste embedsmand i kolonien.

På St. Croix levede han sammen med Anna Heegaard, som var sort, og parret var optaget af at forbedre slavernes forhold. I 1848 ophævede han slaveriet efter en opstand på St. Croix, en handling som han ikke havde opbakning til fra regeringen i Danmark, og han valgte derfor desillusioneret at forlade øerne kort derefter. Du kan besøge hans fine mausoleum på Assistens Kirkegård i København.

Mary, Agnes og Mathilda, oprørsdronninger

Selvom slaveriet formelt var ophørt i 1848, fortsatte de tidligere slaver med at leve under meget hårde forhold, og uroen ulmede under overfladen. I 1878 startede et alvorligt oprør under ledelse af tre kvinder, Mary Thomas, Agnes Salomon og Mathilda McBean, som i dag har heltestatus på øerne.

De ledte et oprør i kølvandet på den såkaldte skiftedag, den eneste dag på året, hvor arbejderne kunne skifte plantage og dermed få en kortvarig følelse af frihed. Oprøret fik navnet The Fire Burn, fordi en del plantager og halvdelen af Frederiksted blev brændt af.

De tre kvinder som nu blev omtalt som Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda, blev sendt i kvindefængsel i København, og først i 1887 blev de sendt tilbage til øerne, hvor de i mellemtiden var udråbt til helte.

de vestindiske øer - galleri - Peter von Scholten_01
dansk vestindien - st croix vindmolle_01_HF

Historiske bygninger i det tidligere Dansk Vestindien

Når du besøger De Vestindiske Øer i dag, vil du blive mindet om Danmarks fortid på øerne på stort set hvert et gadehjørne. Intet andet sted uden for Danmark findes der så meget kulturarv og historisk arv samlet på et sted, og det er spændende at opleve.

Her har du en liste over nogle af de vigtigste bygningsværker på øerne bygget dengang, hvor øerne hed Dansk Vestindien (kilde: Freeguideusvi.com ved Kenneth Bo Jørgensen)

St. Croix, Frederiksted

Fort Frederik

Dette smukke røde fort stod færdigt i 1760 og er måske verdens mindste men smukkeste og mest symmetriske militæranlæg. Det blev bygget for at skabe tryghed i "udkants-St. Croix" og var hjemsted for 50 soldater samt kommandanten og hans familie.

Fort Frederik er et af Dansk Vestindiens vigtigste historiske mindesmærker, idet det var på pladsen foran fortet, at generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i 1848. Pladsen hedder i dag General Buddhoe Square, opkaldt efter en af oprørslederne fra det oprør, der førte til frigivelsen af slaverne.

St. Croix, Christiansted

Fort Christiansværn

Det smukke gule Fort Christiansværn stod færdigt i 1749, og selvom det er et militærfort har det aldrig skudt med andet end løst krudt for at salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen. Indenfor i fortet kan man i dag få et indtryk af forholdene for de danske soldater, og ikke mindst for datidens fanger, idet fortet også blev brugt som fængsel.

Der herskede meget forskellige forhold for hvide og sorte fanger; de hvide fanger opholdt sig over jorden, mens de sorte – ofte bortløbne slaver – sad i fangehuller i kælderen i ulidelig stank og varme. Der hænger stadig kæder ned fra loftet. Fortet er åbent for besøgende hver dag

Toldboden

Dette fine gule hus på havnefronten stod færdigt i 1760, og herfra blev der opkrævet skatter og afgifter til den danske stat frem til 1878. Huset er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup og er en kopi af toldboden i Aabenraa. Huset er i dag hovedsæde for National Park Service, og der er ikke offentlig adgang.

Vejerhuset

I Vejerhuset på havnefronten blev tønderne trillet ind og vejet, så man kunne udregne afgiften til den danske stat, og det var en lukrativ stilling at være vejermester. Man kan stadig se en gammel vægt i den ene ende af huset.

Guvernementshuset (regeringspalæet)

Uden for Guvernementshuset vajer tre flag: US Virgin Islands’ eget, Stars & Stripes og Dannebrog, og ved siden af flagstængerne står stadig det danske skilderhus. Huset blev oprindeligt bygget i 1747 men blev i Peter von Scholtens tid udvidet, så det kunne tjene som en passende bolig for ham.

I gården er der plantet smukke træer, og i de smukke repræsentationslokaler kan man b.la. se balsalen, hvor von Scholten holdt store fester. Lokalerne er smukt møbleret med kopier af de oprindelige møbler, som i dag er fordelt i forskellige ministerier i København og på Christiansborg. Stjernegaards rejseledere har stort set altid adgang til de historiske lokaler.

St. Thomas, Charlotte Amalie

Fort Christian

Dette er den ældste bygning på øen bygget i 1672 og opkaldt efter Christian 5. Fra det høje tårn i gården (som ikke findes mere) kunne man holde øje med pirater og oprørske slaver, og herudover tjente fortet som guvernørbolig, fængsel, kirke og auktionsplads for slavehandlen.

Fortet var stort nok til, at alle hvide borgere kunne overnatte i gården i krisetider. Fortet har været lukket i mange år på grund af restaurering men åbnede i forbindelse med 100 års dagen for overdragelse af øerne til USA. Åbningstiderne er dog ustabile.

De 99 trin

En af trapperne i den kuperede by – fra Kongensgade til Blackbeard’s Castle (Fort Skytsborg). Trappen er bygget af danske mursten, der blev brugt som ballast i de skibe, der ikke havde været forbi Afrika efter slaver. 

Crown House

I dette smukke og fredede gule hus, som i dag er privatbolig, boede Peter von Scholten i sin tid som toldinspektør – en alt for ekstravagant bolig for en toldinspektør. De siges da også, at han købte huset for lånte penge og fik hævet sin løn, så han lige nøjagtig kunne betale renterne på lånet.

Oplev alle de historiske bygninger på udflugter med vores danske rejseledere

De historiske bygninger, som er nævnt her, samt mange andre mindesmærker kan opleves på udflugter med vores danske rejseledere, der kender historien ud og ind. Du kan se hvilke udflugtspakker, vi udbyder, under vores mange forslag til rejser til det tidligere Dansk Vestindien. 

  • dansk vestindien - st croix_befofolkning_dans_01
  • dansk vestindien - san juan_by_01
  • dansk vestindien - st croix_christiansted_gult fort_01
  • dansk vestindien - st croix_christianssted_roed fort_01
  • dansk vestindien - st croix_christiansted_boardwalk_01
  • dansk vestindien - st croix_christiansted_roed for_musik_01
  • dansk vestindien - st croix_christiansted_gult fort_12
  • dansk vestindien - st croix_frederiksted_gult fort_08
  • dansk vestindien - st croix_frederiksted_shopping_01
  • dansk vestindien - dansk vestindien_sunset_02