denali national park_bjoern_01
Krydstogt med dansk rejseleder - Krydstogt

Det ægte Alaska

4,9 (14 Anmeldelser)
15 dage fra 40.490 kr.

Det ægte Alaska

Oplev vildmarken og nyd livet ombord på Celebrity Millenium

På denne rejse til det ægte Alaska oplever vi den fantastiske, øde vildmark med enestående dyreliv i kombination med et særdeles komfortabelt krydstogt med Celebrity Millennium langs Alaskas bjergtagende kyst med spækhuggere og andre hvaler som følgesvende.

Vi begynder på land i og bevæger os hurtigt mod den mægtige Denali National Park, hvor Nordamerikas højeste tinde, det 6.190 meter høje Denalibjerg (tidligere Mount McKinley) knejser mod himlen. Her i nationalparken tager vi på udkig efter Alaskas Big Five: elgen, caribou’en, tykhornsfåret, ulven og ikke mindst gråbjørnen.

Vi introduceres også til Alaskas oprindelige kultur og til tiden, hvor guldgravere, pionerer og andet godtfolk huserede i The Last Frontier, som Alaska også kaldes. På vej mod Seward, hvor krydstogtet begynder, kører vi gennem Kenai Fjords National Park og ser den store Exit-gletsjer – bare lige som en appetitvækker til senere oplevelser på krydstogtet.

Efter fem dage på land tjekker vi ind på det femstjernede Celebrity Millennium. Vi sejler forbi Hubbard-gletsjeren, Nordamerikas største gletsjer, der jævnligt kælver isklumper på størrelse med huse, og går i land i bl.a. Juneau og Skagway for at kigge inden for i de historiske saloons – her ville man godt have været en flue på væggen i 1800-tallet.

Ved Icy Strait Point og i Alaska Inside Passage holder vi udkig med 40 tons tunge spækhuggere og andre hvaler, der kan finde på at kaste sig op i luften, dreje rundt om sig selv og plaske ned i havet igen for øjnene af os. Over vores hoveder spreder ørnene måske deres vinger og inde på land gemmer bjørnene sig for nysgerrige blikke – det er en god idé at have en kikkert med på denne rejse.

Vi afmønstrer i skønne Vancouver i Canada, hvor vi har en dag til sightseeing, inden vi flyver hjem med billeder af Alaskas vidunderlige natur på nethinden. Celebrity Millennium byder på masser af skønne faciliteter, som f.eks. indendørs og udendørs pools, filmlærred på dækket, teatersal, spa og ikke mindst restauranter af meget høj kvalitet.

Alle måltider på krydstogtet er inkluderet i rejsens pris, og hvis I vælger en udvendig kahyt med eller uden balkon, giver Celebrity Cruises en gratis drikkepakke med i købet.

Små grupper
15-24
deltagere
Foredrag

Gratis foredrag om krydstogt i Alaska

Tilmeld dig her

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning
Bemærkning

Talkeetna 1 nætter i Talkeetna
1
Overnatning
Bemærkning
(eller lignende)

Denali 2 nætter i Denali
2
Overnatning

Anchorage, Alaska 2 nætter i Anchorage, Alaska
2
Overnatning
Hilton Anchorage ★★★

Krydstogt 7 nætter i Krydstogt
7
Overnatning

Vancouver 1 nætter i Vancouver
1
Overnatning

Rute og højdepunkter

Dag 1.
København – Anchorage
Vi flyver fra Københavns Lufthavn til Anchorage via Island. Der er afgang først på eftermiddagen og ankomst til Anchorage sidst på eftermiddagen lokal tid. Herfra køres vi til Talkeetna, en typisk landsby på kanten af vildmarken. Vi oplever pionerånden og landsbyidyllen med bjælkehuse og kun en enkelt asfalteret hovedvej.
Dag 2.
Talkeetna - Denali National Park
Vi fortsætter ind i Denali National Park med øjnene på stilke og er fremme ved lodgen, hvor vi skal bo to nætter, i løbet af eftermiddagen.
Dag 3.
Denali National Park
Vi skal på oplevelse i nationalionalparken og på udkig efter Alaskas Big Five: elgen, caribou’en, tykhornsfåret, ulven og gråbjørnen. Overalt har vi første parket til det overvældende smukke Denalibjerg, som med sine 6.190 meter knejser majestætisk over nationalparken.
Dag 4.
Denali National Park - Anchorage
Vi holder øje med dyrelivet, mens vi kører ud ad parken, og på vej til Anchorage stopper vi ved Eklutna Historical Park, hvor vi oplever en spøjs og måske uventet blanding af indiansk og russisk kultur.
Dag 5.
Anchorage
Sightseeing i skønne Anchorage, der ligger smukt ved Resurrection Bay og med bjerge i baggrunden. Vi besøger bl.a. Earthquake Park og Alaska Heritage Center, hvor vi introduceres til en række oprindelige kulturer.
Dag 6.
Anchorage – Seward
Vi kører gennem Kenai Fjords National Park og ser den store Exit-gletsjer og besøger Alaska Wildlife Conservation Center, inden vi når frem til krydstogthavnen og tjekker ind på Celebrity Millennium. Om aftenen er der afgang mod store oplevelser langs Alaskas kyst.
Dag 7.
Hubbard-gletsjeren
Et storslået syn venter os, når vi sejler forbi Nordamerikas største gletsjer, som er kendt for at kælve isklumper på størrelse med huse.
Dag 8.
Juneau
På byvandring med rejselederen i Juneau, Alaskas hovedstad. Vi mærker guldgraver- og pionerstemning. Mulighed for udflugter med skibet, f.eks. river rafting eller helikopterture.
Dag 9.
Skagway
Vi går tur med rejselederen og hører morsomme historier om folk og røvere i Skagway på byens saloons. Tilkøb evt. en togrejse med det legendariske White Pass Railway.
Dag 10.
Icy Strait Point
Hold godt øje med hvaler på sejlturen ind til Icy Strait Point. Når vi er fortøjet, går vi en tur på havnekajen med rejselederen og kigger på brugskunst. Mange muligheder for udflugter arrangeret af skibet.
Dag 11.
Ketchikan
Vi kigger på byens mange totempæle og går måske inden for i Dolly’s House, hvor verdens ældste erhverv blev udøvet i guldgravertiden. I dag er det et morsomt museum.
Dag 12.
Inside Passage
Vi sejler en fantastisk rute indenskærs i den canadiske del af Inside Passage og får udsigt til regnskov, gletsjere og sneklædte bjergtoppe fra dækket. Hold godt øje med hvaler i havet. Måske vælger spækhuggeren at kaste sig op i luften og plaske ned igen foran øjnene på os.
Dag 13.
Vancouver
Krydstogtet er slut, og vi går i land for sightseeing i skønne Vancouver med besøg i Stanley Park, byens store Chinatown og historiske Gastown.
Dag 14.
Vancouver - Danmark
Til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen mod Danmark.
Dag 15.
Ankomst til Danmark
Vi er hjemme i Danmark i løbet af dagen.

Andre spændende krydstogter

Krydstogt med dansk rejseleder

Drømmekrydstogt rundt om Kap Horn

Krydstogt
Krydstogt med dansk rejseleder

Gennem Panamakanalen

Krydstogt
Krydstogt med dansk rejseleder

Fra Australien til Hawaii

Krydstogt
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.123 anmeldelser)