indien - indien_befolkning_boern_05_slider
Krydstogt med dansk rejseleder - Krydstogt

Fra Singapore til Dubai

Fra Singapore til Dubai

Oplev Singapore, Sri Lanka, Indien, Oman og Dubai på én og samme rejse

På dette krydstogt sejler vi fra eventyr til eventyr gennem så forskellige scenerier som Singapores storbyjungle, Sri Lankas mystik, Indiens koloniale arv og storbyvirvar, Omans smukke islamiske arkitektur og Dubais enestående miks af skyskrabere og souk’er.

Vi lægger ud i Asiens grønneste storby, Singapore, hvor vi bl.a. besøger den verdensberømte botaniske have og de frodige drivhuse i Gardens by the Bay, inden vi går ombord på Celebrity Constellation for at nyde et 16 dages krydstogt.

Første stop på krydstogtet er på den thailandske ferieø Phuket, hvor vi kan gå i land på egen hånd eller deltage i en af skibets udflugter, og herefter gælder det, efter et par dage på havet, Colombo i Sri Lanka, hvor vi har en privat udflugt til byens højdepunkter. Her farer vi vild på det lokale marked, og rejselederen gør os klogere på historien.

Vi har tre stop i Indien: I Kochi, Kerala, som har en spændende historie med både kinesere, portugisere og lokale konger, i Panaji, Goa, hvor vi går på opdagelse i den koloniale arv, og ikke mindst i Mumbai, hvor kontrasterne står i kø. Alle tre steder har vi private udflugter med vores rejseleder, og i Mumbai vil der herudover være mulighed for at besøge Bollywood, verdens største filmby.

Skibet krydser Det Arabiske Hav og lægger til i Muscat, Oman, der ligger virkeligt smukt mellem vulkanske bjerge. Her ser vi eksempler på flot islamisk arkitektur i byens operahus og ikke mindst i den store moské, som sultanen byggede for at markere sine første 30 år på magten. Sidste stop er i Dubai, hvor vi skal opleve både gammelt og nyt: det gamle persiske område, souk’ens snævre gader, luksushotellerne på kunstigt anlagte øer og verdens højeste bygning – Burj Khalifa.

Vi har vores egen ekspertrejseleder med, og alle udflugter, undtagen besøget i Bollywood, samt alle måltider på skibet er inkluderet i rejsens pris. Som altid rejser vi i små overskuelige grupper på 15-24 deltagere. Tag med os på eventyr!

Små grupper
15-25
deltagere
indien - goa_panaji_gade_02

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning

Singapore 1 nætter i Singapore
1
Overnatning

Krydstogt 15 nætter i Krydstogt
15

Rute og højdepunkter

Dag 1.
Danmark – Singapore
Afrejse fra Københavns Lufthavn og til Singapore med stop i Dubai.
Dag 2.
Ankomst til Singapore
Vi er fremme i Singapore ved middagstid og går på opdagelse i lokalområdet.
Dag 3.
Ombord på skibet, privat udflugt
Vi skal opleve en masse, inden vi går ombord på Celebrity-skibet: Singapores botaniske have, Gardens by the Bay med de tropiske drivhuse og imponerende Super Trees og en sejltur på Singapore River. Der er afgang ud på havet om aftenen.
Dag 4.
På havet
Nyd skibets faciliteter.
Dag 5.
Phuket, Thailand
Gå i land på egen hånd eller deltag evt. i en af skibets udflugter.
Dag 6-7.
På havet
God tid til at nyde tilværelsen ombord på skibet og foredrag med rejselederen.
Dag 8.
Colombo, Sri Lanka, privat udflugt
Vi ser Colombos højdepunkter, bl.a. et flydende tempel, nationalmuseet med skatte fra de gamle kongeriger, Independence Square, de klassiske kolonistilsbygninger og et sprudlende lokalt marked.
Dag 9.
Kochi, Indien, privat udflugt
En udflugt der afspejler byens spændene historie med besøg ved de særlige kinesiske fiskenet, i St. Francis-kirken hvor Vasco da Gama var begravet, byens palads og det jødiske kvarter.
Dag 10.
På havet
Tid til at slappe af efter de første intense dage.
Dag 11.
Goa, Indien
Udflugt til de gamle portugisiske kirker i Old Goa og de smukke kolonistilskvarterer i Panaji.
Dag 12.
Mumbai, Indien, privat udflugt
Udflugt i Indiens største by med fascinerende kontraster. Vi ser bl.a. Gateway of India bygget til minde om Kong Georges besøg i 1911, byens fantastiske jernbanestation, Hanging Gardens og Malabar Hill med prangende udsigt, parsiernes Towers of Silence, hvor de døde blev lagt ud til gribbene, og mindesmærket for landsfaderen, Mahatma Gandhi.
Dag 13.
Mumbai, Indien
Mulighed for at tilkøbe en udflugt til Bollywood, centrum for byens verdensberømte filmindustri med besøg bag kulisserne og mulighed for at kigge instruktøren over skulderen.
Dag 14-15.
På havet
Rejselederen holder foredrag, mens vi sejler mod nye horisonter.
Dag 16.
Muscat, Oman, privat udflugt
Rundt på vores private udflugt i den smukke by omgivet af vulkanske bjerge. Vi besøger bl.a. operahuset og sultan Qaboos imponerende moské. En tur gennem souk’en og ud til Jalali-fortet bygget i 1500-tallet.
Dag 17.
Dubai, Forenede Arabiske Emirater, privat udflugt
Dubais højdepunkter med Zabeel-paladset, en af kongefamiliens mange residenser, Bastakiah-kvarteret bygget af perserne i 1800-tallet, med båd over Dubai Creek til souk’en, forbi de verdensberømte luksushoteller bygget på land og på kunstige øer og til Buj Khalifa – 828 meter høj og dermed verdens højeste bygning.
Dag 18.
Dubai - Danmark
Tidligt op og med flyet direkte til Københavns Lufthavn.

Andre spændende krydstogter

Krydstogt og rundrejse med dansk rejseleder

Australien og New Zealand

Krydstogt
Krydstogt med dansk rejseleder

Alaska-krydstogt inkl. Rocky Mountaineer-toget

Krydstogt
Krydstogt med dansk rejseleder

Det ægte Alaska

Krydstogt
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.254 anmeldelser)