Krydstogt Caribien med ophold på De Vestindiske Øer
Det bedste af Caribien (A)
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.3 (142 anmeldelser)

Det bedste af Caribien (A)

Krydstogter og De Vestindiske Øer m/ rejseleder i Vestindien
15 dage fra kr. 21.990

Krydstogt med ophold på St. Thomas og St. Croix

Ombord på Celebrity Summit med stop på Barbados, St. Lucia, Antigua, St. Kitts & Nevis og St. Thomas

Denne 15 dages rejse kombinerer et dejligt Celebrity-krydstogt rundt i Caribien med et ophold på St. Thomas og St. Croix på De Vestindiske Øer - en hel ideel kombination til jer, der sætter pris på oplevelser i solen til lands og til vands kombineret med historiske oplevelser.

I begynder jeres rejse med en nat i Miami, inden I dagen efter flyver til San Juan i Puerto Rico for at gå om bord på Celebrity Summit, der blev gennemgribende renoveret i 2016 og tilhører Celebrity Cruises’ eksklusive Solstice-klasse. Her venter et skønt og oplevelsesspækket krydstogt på 7 dage rundt i det azurblå hav mellem de caribiske perler Barbados, St. Lucia, Antigua, St. Kitts & Nevis og St. Thomas.

De charmerende øer er spækket med historiske småbyer, enestående natur og smukke strande, som I får god tid til at inspicere, og I kan opleve øerne på egen hånd eller deltage i skibets omfattende udflugtsprogram.

I forlader skibet, når det anløber St. Thomas, og I har nu 3 nætter på det 3-stjernede Emerald Beach Resort, som ligger direkte på stranden ca. 4 km uden for Charlotte Amalie. Herefter flyver I med det lille vandfly til St. Croix, hvor I har 3 nætter på øens bedste hotel - det historiske The Buccaneer. Det er et 4-stjernet hotel, der ligger fantastisk godt 5 minutters kørsel uden for Christiansted med egen strand, golfbane og mange andre dejlige faciliteter.

Vi har inkluderet byvandringer i Charlotte Amalie på St. Thomas og Christiansted på St. Croix sammen med vores danske, fastboende rejseledere – ingen kender øerne bedre end dem! Herudover har I mulighed for at tilkøbe en ekstra udflugt til St. John.

Denne rejse inkluderer helpension på skibet. Hvis I booker en udvendig kahyt eller højere kategori, er også en ”classic” drikkepakke med bl.a. drinks, vin, øl, sodavand og juice inkluderet.

Glæd jer til et dejligt krydstogt og spændende dansk historie på De Vestindiske Øer.

Kontakt os
Alice Hamurkesen
ah@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
Alice Hamurkesen - rejsekonsulent
Kontakt os
Sune Falk Mikkelstrup
sf@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
Sune Falk Mikkelstrup - rejskonsulent
Kontakt os
Jessica Roda Tolentino
jt@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
Kontakt os
Katja Kelstrup Hansen
kh@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent
Kontakt en rejsekonsulent
Tak for din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt
Skriv til os

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din henvendelse.
Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Turen i overblik

Rute og højdepunkter

Se detaljeret dagsprogram >
Dag 1.
Danmark - Miami
Fly fra Danmark til Miami via London og overnatning på Crowne Plaza tæt på lufthavnen.
Dag 2.
Miami - San Juan, ombord på Celebrity Summit
I flyver det sidste stykke ned til San Juan og bliver kørt fra lufthavnen til krydstogtskibet Celebrity Summit, der ligger i havnen i den gamle bydel. Der er afgang først på aftenen.
Dag 3.
På havet
Hele dagen på havet med god tid til både at lære skibet at kende og nyde alle faciliteterne.
Dag 4.
Bridgetown, Barbados
Hovedstaden på Barbados blev bygget af britiske kolonister i 1628. Tag med på et af skibets udflugter eller oplev den på egen hånd
Dag 5.
Castries, St. Lucia
I dag ligger skibet ved en af Caribiens smukkeste øer med dramatisk landskab, frodige grønne bjerge og tæt regnskov.
Dag 6.
St. Johns, Antigua
Oplev Antiguas hovedstad, der er en fascinerende labyrint af trange gader og stræder.
Dag 7.
Basseterre, St. Kitts & Nevis
Skibet lægger til i Basseterre, hvor I kan opleve en skøn blanding af caribisk charme og engelsk kultur.
Dag 8.
Charlotte Amalie, St. Thomas, afstigning
I er fremme ved De Vestindiske Øer, hvor I forlader skibet. Vores fastboende danske rejseleder tager jer med på en byrundtur, inden I indlogeres på Emerald Beach Hotel. I kan nu se frem til nogle dage omgivet af dansk historie og caribisk charme.
Dag 9.
St. Thomas, fridag
Nyd en dag på stranden med fast grund under fødderne.
Dag 10.
St. Thomas, mulighed for udflugt til St. John
Vores fastboende danske rejseleder tilbyder jer en ekstra udflugt til St. John (et tilkøb), den mindste og måske smukkeste af de tidligere Dansk Vestindiske Øer. I kan også bare nyde at have fast grund under fødderne og slappe af på stranden foran hotellet.
Dag 11.
St. Thomas - St. Croix med vandfly
I går ombord på vandflyet i havnen og flyver til St. Croix. Indkvartering på The Buccaneer, øens bedste hotel med privat strand uden for Christiansted.
Dag 12.
St. Croix, byrundtur med dansk rejseleder
Vores fastboende, danske rejseleder tager jer med på byvandring i historiske Christiansted med spændende dansk historie.
Dag 13.
St. Croix, fridag
Hold en fridag og nyd hotellets mange faciliteter. Eller køb evt. en udflugt til marinenationalparken Buck Island, hvor I snorkler i krystalklart vand med masser af farverige fisk og koraller og besøger en øde ø. Udflugten kan købes lokalt i Christiansted.
Dag 14.
St. Croix og hjemrejse
I kan nå en sidste svømmetur, inden I begynder hjemrejsen i løbet af dagen via Miami og London til Danmark.
Dag 15.
Ankomst til Danmark
Se detaljeret dagsprogram >

Vejret i Caribien

De caribiske øer har et vidunderligt klima med næsten konstante temperaturer året rundt. Gennemsnitstemperaturen for hele året er 27 grader med 18 grader på de koldeste dage og 37 grader på de varmeste. Øerne nyder godt af den friske brise fra Atlanterhavet - luftfugtigheden er høj, men ikke så høj som i f.eks. Fjernøsten.

Den lille regntid er i maj-juni, hvor det som regel regner et par gange om ugen. Den store regntid er fra september til november, hvor det næsten regner dagligt, oftest som byger i løbet eftermiddagen eller om natten.

Generelt skinner solen meget i Caribien og er det endelig overskyet en dag, er det kun behageligt. I den store regntid kan man også opleve kraftige storme, men de helt store orkaner er sjældne - sidst var i 1995, hvor orkanerne Luis og Marilyn hærgede øerne.

De Vestindiske Øer Fold ind Fold ud
  • De Vestindiske Øer
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
26° C 26° C 27° C 28° C 29° C 30° C 30° C 30° C 30° C 30° C 28° C 26° C
16° C 16° C 17° C 18° C 19° C 20° C 20° C 20° C 20° C 19° C 18° C 16° C
70 mm 50 mm 58 mm 94 mm 143 mm 101 mm 112 mm 134 mm 133 mm 142 mm 148 mm 119 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • Miami
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
24° C 25° C 26° C 28° C 30° C 31° C 32° C 32° C 31° C 29° C 27° C 25° C
15° C 16° C 18° C 20° C 22° C 24° C 25° C 25° C 24° C 22° C 19° C 16° C
51 mm 53 mm 61 mm 72 mm 158 mm 237 mm 145 mm 193 mm 194 mm 143 mm 68 mm 47 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • krydstogter dbac katalog forside
    Krydstogt - Det bedste af Caribien
    Krydstogt m/ dansk rejseleder - 28 sider

Tak for din bestilling

Vi sender dig kataloget/katalogerne indenfor et par hverdage.

Bestil kataloger

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor et par hverdage.

Vælg venligst ét katalog. Du må højst vælge 3 kataloger

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din bestilling af katalog. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Andre spændende krydstogter

  • Se rejsen

    KRYDSTOGT

    Gennem Panamakanalen

    18 dage fra kr. 25.990

    • 16 dages krydstogt til USA, Colombia, Panama, Costa Rica, Guatemala og Mexico
    • Helpension på Celebrity Infinity
    • Små grupper, 12-24 deltagere
  • Se rejsen

    KRYDSTOGT

    Drømmekrydstogt rundt om Kap Horn

    21 dage fra kr. 43.990

    • Santiago de Chile, Valparaiso, Buenos Aires inkl. udlflugter
    • Krydstogt 15 dage med Celebrity
    • Helpension ombord
    • Små grupper, 15-24 deltagere
  • Se rejsen

    KRYDSTOGT

    Florida og Caribien – til lands og til vands

    16 dage fra kr. 25.990

    • Miamis højdepunkter
    • Dansk kolonihistorie på St. Croix
    • Skønne caribiske øer
    • Udflugter før og efter krydstogtet
    • Små grupper, 15-24 deltagere