Rejse og krydstogt i Kroatien
Oplev Kroatien til lands og til vands
Kroatien - til lands og til vands
Kroatiens UNESCO-verdensarv og krydstogt i det blå Adriaterhav
Denne rejse kombinerer oplevelser i Kroatiens hyggelige hovedstad Zagreb og et besøg i en af Europas smukkeste nationalparker med et krydstogt på Adriaterhavet, der siges at være så blåt, at man kan se det fra månen. Det tror vi er sandt!
Zagreb er en usleben diamant, der blev grundlagt helt tilbage i år 1000, og som er på nippet til at blive opdaget af de rejsende, der elsker storbyer. Det er en overskuelig storby, der bedst opleves til fods, og en rigtig god indledning på vores eventyr i Kroatien. Vi kører videre til Plitvice Nationalpark – UNESCO-verdensarv og hjemsted for 16 store, turkisfarvede søer og en række vandfald, der ligger i forskellige niveauer, omgivet af travertinklipper og uendelige skove med et rigt dyreliv. Vi snører vandreskoene og snuser frisk luft i lungerne, mens vi oplever nationalparken til fods, med minitog og i båd.
Inden vi når helt ud til kysten, skal vi blive klogere på borgerkrigen, der hærgede i en ikke så fjern fortid, og besøge en vinproducent for at smage den aldeles fremragende lokale vin. Vi har en nat i Trogir, en charmerende middelalderby og også UNESCO-verdensarv, inden vi går ombord på Leonardo, et godt skib fra Katarina Line med kun 13 kahytter.
Vi stævner ud fra Split, og den næste uge sejler vi via en perlerække af skønne kroatiske øer og kystbyer mod Dubrovnik. Vi går bl.a. i land på Mljet – en nationalpark i sig selv, på Korcula, Marco Polos fødeby og på Hvar, som hvert forår farves lilla af uendelige lavendelmarker.
I Dubrovnik, UNESCO-verdensarv og kulisse i tv-serien Game of Thrones, går vi tur på Europas bedst bevarede bymur og gennem marmorbelagte gader til smukke paladser og kirker. Efter en uge på skibet er vi tilbage i Split, hvor vi får den sidste dosis UNESCO-arv i form af kejser Diokletians palads, der blev bygget helt tilbage i år 295.
Hver dag på krydstogtet er der badestop på en vidunderlig plet, så vi kan svømme i det krystalklare hav, og hver dag serveres der morgenmad og frokost, som er inkluderet i rejsens pris. Middagen indtager vi for egen regning på land, bortset fra en enkelt aften, hvor vi inviteres til Captain’s Dinner. Vi rejser i små grupper med 15-25 gæster og sammen en kyndig rejseleder, der er godt hjemme i Kroatiens spændende historie. På denne rejse får du ganske enkelt Kroatien til lands og til vands.
Tag med på en fantastisk rejse og krydstogt i Kroatien med rejseleder.