Krydstogt med øhop i Kroatien
Krydstogt i Kroatien - øhop i Adriaterhavet
Kroatiens UNESCO-verdensarv og krydstogt i det blå Adriaterhav med øhop
Kom med på dette skønne krydstogt i Adriaterhavet, der siges at være så blåt, at man kan se det fra månen. Det tror vi på, er sandt! Vi starter en uges gode oplevelser i byen Split, hvor vi går ombord og tjekker ind på vores skib Leonardo, som er et godt mindre skib fra rederiet Katarina Line med kun 13 kahytter, hvilket skaber en hyggelig og intim stemning for alle ombord. Her er masser af muligheder for at slappe af og nyde solen og havet, når vi stævner ud i den kroatiske skærgård.
Den næste uge skal vi udforske en perlerække af skønne kroatiske øer og kystbyer, som blandt andet den maleriske middelalderby Dubrovnik. Vi går blandt andre også i land på de idylliske øer, Mljet og Hvar, hvor Mljet er en nationalpark i sig selv, og Korcula, hvor vi finder den berømte opdagelsesrejsende Marco Polos fødeby.
I den UNESCO-fredede Dubrovnik, som aldrig har været mere populær end efter at have været en af hovedkulisserne i den verdensberømte tv-serie Game of Thrones, kommer vi på en byvandring, hvor vi lærer byens historie nærmere at kende på en spadseretur igennem marmorbelagte gader til byens smukke paladser og kirker.
Vi sejler i et af de smukkeste havområder i Europa, og det skal vi selvfølgelig nyde til fulde. Derfor vil vi også hver dag lave et vidunderligt badestop på en rolig og solrig plet i skærgården, så vi kan tage os en svømmetur i det krystalklare Adriaterhav.
Hver dag serveres der morgenmad og frokost, som er inkluderet i rejsens pris. Middagen indtager vi for egen regning på land, bortset fra en enkelt aften, hvor vi er inviteret til Captain’s Dinner ombord på skibet. Vi rejser i små grupper med 15-25 gæster og sammen med en vidende og erfaren dansk rejseleder, der er godt hjemme i Kroatiens spændende historie, kultur og traditioner.
Efter en uge fyldt med oplevelser og afslapning, er vi tilbage i Split, hvor vi igen bliver forkælet med UNESCO-arv, når vi udforsker den gamle romerske kejser Diokletians palads, der blev bygget helt tilbage i år 295. Så tag med på et krydstogt i Kroatien med dansk rejseleder, hvor du ganske enkelt får det bedste af Kroatien.