Krydstogt i Middelhavet – i historiens kølvand
Download katalog over rejsen

Bestil rejse
Skip to main content

Krydstogt i Middelhavet – i historiens kølvand Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder

5   (8 anmeldelser)
akropolis teater

Dag 1

Danmark – Athen, byvandring i Plaka

Vi forlader Danmark om morgenen og ankommer til Athen omkring middagstid.

Vi har en overnatning her, inden krydstogtet begynder, og vi indkvarteres derfor på et godt hotel i hjertet af byen – for foden af Akropolis og i gåafstand til det maleriske Plaka med små butikker og masser af restauranter.

Når vi er landet godt på hotellet, begiver vi os på en inkluderet byvandring til netop Plaka i selskab med vores danske rejseleder. Området kaldes også for Gudernes nabolag, fordi det ligger ved skråningerne under Akropolis. Navnet i sig selv retfærdiggøres også af de velholdte byhuse og charmerende gadestrøg.

Efter byvandringen kan man slappe af hjemme på hotellet eller begive sig tilbage ud i kvarteret for at finde en god restaurant.

Her skal i bo

Acropolis_09 Inkluderet i prisen
Athen

Hotel Fresh

krydstogt middelhavet_2023
plaka athen parthenon templet athen

Dag 2

Athen, udflugt til Akropolis og afsted på krydstogt

Efter morgenmaden går vi til fods til Athens Akropolis.

På vejen nyder vi en kop kaffe og lidt sødt fra det græske køkken, så vi er helt klar til at opleve stedet, som er højdepunktet af hellenistisk arkitektur og bygningskunst. I det 5. århundrede f.Kr. blev der opført en række bygninger, hvis betydning og skønhed har stået skarpt i 2.500 år.

Vigtigst af dem alle er Parthenontemplet, bygget til ære for gudinden Athene. Med sine kridhvide 46 doriske søjler har templet stået som et vartegn for byen og præsenteret det ypperste af tidens bygningskunst.

Templet tjente mange formål og blev svært beskadiget i flere omgange, men det stod i ca. 1.000 år som tempel, inden det blev omlagt til en kristen kirke.

I det 17. århundrede benyttede tyrkerne bygningen til våbenarsenal og krudtkammer, og under en krig mod Venedig blev templet ramt af en granat, og bygningen kollapsede totalt. Delvist genopbygget kan vi i dag nyde templet.

Området har en række øvrige templer, som vi frit kan gå rundt og opleve. Mange af de statuer og kunstværker, der er udgravet på hele tempelhøjen, er udstillet på det nye museum, der er bygget ved foden af Akropolis. Vi besøger museet, og her har vi bl.a. lejlighed til at se den berømte 160 m lange Partenonfrise.

Efter denne fantastiske historielektion bliver vi kørt til Piræus, hvor det dejlige skib Celebrity Apex ligger til kaj.

Piræus har været en vigtig havneby siden 493 f.Kr., og i dag er den en af Europas største havne og centrum for Grækenlands enorme handelsflåde.

Vi finder vores kahytter hver især, og kl. 17 blæses der til afgang ud på Det Ægæiske Hav med kurs mod Israel. Om aftenen mødes vi i skibets hovedrestaurant til et dejligt måltid og sikkert også et godt glas vin eller to.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
akropolis teater
celebrity edge_07 celebrity edge_skysuites2 bedroomr_01

Efter formiddagens udflugt til Akropolis er vi klar til at gå ombord på det dejlige Celebrity Apex med plads til godt 3.000 gæster. Billedet af kahytten er en Aqua kahyt - en opgradering, som varmt kan anbefales.

Always included = alt inklusive på Celebrity skibene

Alle gæster nyder godt af "Always Included"-konceptet på krydsstogt med Celebrity. Det betyder, at måltider, drikkepenge, faciliteter, underholdning ombord samt Classic drikkepakke og Wifi altid er inkluderet i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype man vælger.

katakolon_01

Dag 3

På havet, tid til at lære skibet at kende

Der er morgenmad på det tidspunkt, som passer den enkelte, mens vi sejler gennem Det Ægæiske Hav, som farvandet mellem det græske fastland og Lilleasien hedder.

Vi sejler nord for Kreta med kurs mod det østlige Middelhav og Israel, hvor vi er fremme i morgen.

Vi har god tid til at lære skibet at kende, og man kan jo rent faktisk få nogle kilometer i benene, hvis man går alle 14 dæk igennem. Undervejs kan man danne sig et overblik over restauranterne, barerne, poolen og de mange andre faciliteter, som skibet byder på. Celebrity Apex blev søsat i 2019 og tilhører Edge-flåden. Skibet sætter i dag standarden for luksuslinere over hele verden, og det moderne skib har alle tænkelige og utænkelige faciliteter.

I løbet af dagen vil rejselederen samle gruppen og holde foredrag om de mange oplevelser, der venter i løbet af rejsen. Frokosten indtages hver for sig, mens middagen spises sammen med gruppen ved vores stambord. Ønsker man at afprøve en af skibets specialrestauranter, er det selvfølgelig muligt – her skal man blot betale et ekstra gebyr.

Herudover er alle måltider og drikkevarer, også vin og spiritus, inkluderet i rejsens pris.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
akko havn_02

Dag 4

Privat udflugt til Jerusalem og Betlehem med mange andre højdepunkter

Skibet lægger til i havnebyen Ashdod, og her bliver vi i to dage, simpelthen fordi der er så meget, der skal opleves med tilkøb af udflugtspakken i Israel.

Og de historiske vingesus blæser virkelig i dag, når vi går på land for at køre godt en times tid til Betlehem og et besøg i kirken, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Udflugten kræver tilkøb af Udflugtspakke 1.

Det er en imponerende bygning. Næppe noget andet sted i kristendommen har sat så kraftige spor i historien, og vi oplever besøgende fra hele verden, der kommer på pilgrimsrejse for at gå ned i grotten under kirken.

Vi kører fra Betlehem mod Jerusalem og passerer sikkerhedsmuren, der adskiller Israel fra de palæstinensiske selvstyreområder. En mur, der står som et monument over en af efterkrigstidens uløste storkonflikter – også her drager vi fordel af vores rejseleders store viden om emnet.

Jerusalem er centrum for tre verdensreligioner: jødedommen, kristendommen og islam, og i dag har den ca. 900.000 indbyggere. Den gamle bydel er er opdelt i hele fem områder: et armensk, et kristent, et jødisk og et arabisk kvarter samt det historiske område med Tempelbjerget og Grædemuren samt de muslimske helligdomme al-Aqsa-moskeen og Klippemoskeen.

Vi besøger Gethsemane Have og nyder udsigten fra Oliebjerget, inden vi går ind i Jerusalems gamle bydel gennem Damaskusporten. Vi oplever en del af Via Dolorosa, hvorpå Jesus bar korset, og kommer frem til gravkirken med Jesu grav. Som i Betlehem møder vi her kristne fra hele verden. Her tales alle sprog, og der er trængsel for at komme frem til gravmonumentet.

Efter besøget i Gravkirken fortsætter vi til Grædemuren – jødernes vigtigste monument i Jerusalem.

Frokosten, som er inkluderet i udflugten, indtages på en lokal restaurant undervejs, og der er formentlig også tid til at gå rundt i den gamle bydel på egen hånd og nyde stemningen, inden vi returnerer til skibet for at slappe af resten af dagen.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+

Tilkøb udflugter

graedemuren israel_02
jerusalem israel dolorosa vejen_01

Grædemuren er jødernes helligste monument i Jerusalem. Det er den sidste rest af Herodes' tempel, og siden år 70 e.Kr. har jøderne sørget over tabet af templet. Den gyldne kuppel i baggrunden er al-Aqsa-moskéen, som vi også besøger.

Dag 5

Privat udflugt til det moderne Tel Aviv og det gamle Jaffa

Vi har nydt en stille nat i havn, og efter morgenmaden går vi på land og tager plads i vores private bus for at køre nordpå til kystbyen Tel Aviv.

Byen er Israels største og mest moderne og en del af vores Udflugtspakke 1. Det er en forholdsvis ny by, som blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, hvorefter den voksede støt i takt med kraftig jødisk indvandring.

Tel Aviv er i dag vokset sammen med den historiske by Jaffa, som er en af verdens ældste havnebyer og indgangshavn for de hundredtusindvis af jøder, der i 1948 strømmede til den nye stat Israel. Det var også herfra, at det daværende Palæstina sendte sine saftige appelsiner ud i verden, og byens navn benyttes stadig i israelernes markedsføring af appelsiner.

På vores udflugt i land, som kræver tilkøb af Udflugtspakke 1, deler vi dagen mellem Tel Aviv og Jaffa, og vi oplever således både det ultramoderne Tel Aviv, Israels finanscentrum med en puls, der kører i højeste gear hele døgnet, og det gamle Jaffa, hvor vi går rundt i de små gader, hvor alt er renoveret, og hvor kunstgallerier, hippe natklubber og barer har overtaget bybilledet. 

Der sættes tid af til at spise en frokost, dog for egen regning, inden vi kører tilbage til skibet i Ashdod.

Om aftenen, mens vi nyder middagen i skibets restaurant, glider skiber fra kaj og sætter kursen mod Haifa, det sidste stop i Israel.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+

Tilkøb udflugter

tel aviv israel_01
jaffa israel_04 jaffa israel_05

Vi får også tid til at besøge det moderne Tel Avivs by og strand og det historiske Jaffa i den gamle bydel, inden skibet fortsætter sin rejse til Haifa i det nordlige Israel.

Dag 6

Privat udflugt ved Haifa, Israel, til Karmelbjerget, korsridderborg og Nazareth

Vi vågner op i Haifa, der ligger i det nordlige Israel.

Har du tilkøbt Udflugtspakke 1, venter der en heldagsudflugt til de største seværdigheder i og omkring Haifa.

Efter morgenmaden går vi i land og kører op på Haifas vartegn, Karmelbjerget. Udsigten over byen og Middelhavet er imponerende, og stedet har en central betydning i Det Gamle Testamente: vores rejseleder fortæller beretningen om profeten Elias.

Herfra kører vi til Akko (Acre), der var en af Levantkystens vigtigste havne. Her herskede persere, egyptere og ikke mindst romerne, der gjorde byen til deres vigtigste havn i området. Mest imponerende er imidlertid den gamle korsfarerborg. Korsriddernes mange forsøg på at erobre og fastholde Jerusalem blev understøttet af forsyninger, der landede i Akko, og borganlægget med havnen er i dag et storslået monument over hele perioden med korstogene.

Vi kører videre ind i landet til byen Nazareth, byen, hvor Jesu forældre levede, og hvor Maria modtog budskabet om, at hun skulle føde Guds søn. Vi besøger Bebudelseskirken og dykker ned i Bibelens beretning om begivenheden. Det er en helt grundlæggende fortælling, der falder helt i tråd med oplevelserne i Fødselskirken i Betlehem. Vi spiser frokost i land - dog for egen regning - når det passer ind i programmet.

Vi er tilbage på skibet hen ad eftermiddagen og med alle de gode fortællinger, som vi har hørt på udflugten, trænger vi nok til lidt afslapning hver for sig.

Måske en drink i en af skibets mange barer eller en kop gourmetkaffe fra caféen kan klare hovedet, inden vi stævner mod Egypten til sidst på eftermiddagen.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
karmelbjerget haifa_04
bebudelsens kirke israel_01 bebudelsens kirke israel_04

Øverst: Billedet er taget fra Karmelbjerget, hvorfra vi nyder udsigten over Haifa. Nederst: Vi besøger Bebudelseskirken i Nazareth, hvor Maria ifølge Biblen mødte englen Gabriel.

Dag 7

På havet, på vej mod Egypten

Denne dag tilbringes på havet med mulighed for at nyde det forhåbentlig dejlige vejr fra en dækstol, måske i selskab med en god bog.

Der er masser af tid til at benytte sig af skibets mange faciliteter, som f.eks. fitnesscentret, spaen eller teateret, hvor der er flere daglige forestillinger.

Rejselederen vil i løbet af dagen kalde sammen til foredrag om de oplevelser, der venter os i Egypten.

Vi ser frem til to spændende dage med private udflugter til pyramiderne og Alexandria.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
Tinne Dejgaard Madsen 218

Tinne Dejgaard Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

celebrity apex_04 celebrity apex_03

Dag 8

Privat udflugt til Giza-pyramiderne, Egypten

Vi anduver Alexandria i Egypten i løbet af natten og vågner dermed til synet af den nordafrikanske Middelhavskyst.

Hvis du tilkøber udflugtspakke 2, der dækker udflugterne i Egypten og Tyrkiet, skal du med rejselederen på heldagsudflugt til de mytiske Giza-pyramider og det nye arkæologiske museum.

Giza er for længst vokset sammen med Cairo, men landet ligger alligevel åbent ved de store pyramider. Keopspyramiden, som blev bygget 2.560 f.Kr., er den ældste af dem, og er det eneste tilbageværende af verdens syv oprindelige vidundere. Mod ekstra betaling kan man komme ind i Keopspyramiden, som vi ellers betragter udefra. 

Når vi har beundret Keopspyramiden kører vi til et udsigtspunkt, hvorfra vi får et fortryllende kig over hele Giza-plateauet. Herefter nærstuderer vi Sfinx'en, hvis gådefulde aura gennem mange århundreder har betaget og fascineret beskueren.

Vi nærstuderer den fantastiske konstruktion, inden vi spiser frokost på en lokal restaurant (inkluderet i udflugten) og fortsætter til det nyligt åbnede arkæologiske museum ved pyramiderne.

Grand Egyptian Museum skal efter planen åbne i november 2022, og museet bliver utvivlsomt en af landets største attraktioner. 

Sammen med rejselederen går vi gennem historien og de mange arkæologiske samlinger i de nybyggede lokaler.

Vi har planlagt besøget til, at der også vil være god tid til at gå på opdagelse på egen hånd i den imponerende samling, inden vi kører tilbage til krydstogtskibet i Alexandria, hvor vi spiser middag og har aftenen fri.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+

Tilkøb udflugter

egypten - cairo_giza sphinx_02

De majestætiske pyramider på Giza-plateauet er en fantastisk og stemningsfuld oplevelse.

Dag 9

Privat udflugt til Alexandria, Egypten

Vi vågner igen i den historiske kystby Alexandria, Egypten, som vi i dag skal se nærmere på.

I selskab med vores danske rejseleder venter der en privat halvdagsudflugt til byens højdepunkter, som blandt andet tæller Kom El-Shugafa-katakomberne og Pompejus-søjlen (kræver tilkøb af Udflugtspakke 2).

Når vi har spist morgenmad på skibet, kører vi fra krydstogthavnen langs den smukke promenade. Her passerer vi blandt andet byens nye bibliotek, der siges at huse mere end otte millioner bøger. Vores første stop er Kom El-Shugafa-katakomberne, der er et betagende eksempel på forskellige historiske begravelsestraditioner. Katakomberne har både græske, romerske og egyptiske træk og er bygget helt tilbage i det 2. århundrede f. Kr.

Vi dykker ned i den spændende og yderst velholdte historie, inden vi fortsætter til Pompejus-søjlen, en monolit fra det 3. århundrede. Søjlen er bygget af granit, måler godt 27 meter fra top til sokkel og står ved resterne af Serapeum-templet, som kaldes Alexandrias Akropolis. Navnet på søjlen antyder, at den er rejst til ære for den romerske general Gnæus Pompejus, men i virkeligheden er der tale om en misforståelse blandt en gruppe korsriddere. Søjlen er i virkeligheden rejst til ære for den romerske kejser Diocletian.

Vi hører historien og bevidner den oldgamle konstruktion i hjertet af Alexandria.

På vejen tilbage til krydstogtskibet holder vi ekstra øje med Alexandrias offentlige transport, som måske er til at genkende for nogle af os. Det var nemlig Alexandria, der arvede sporvognene fra København, da de i 1972 blev taget ud af drift. 

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
egypten - Alexandria_promenade_02
egypten - Alexandria_katakomber_01 egypten - alexandria egypten

Tilkøber du Udflugtspakke 2, kan du glæde dig til en privat udflugt med vores danske rejseleder til Alexandrias mest velbevarede og betydningsfulde monumenter.

Dag 10

På havet, på vej mod Tyrkiet

Celebrity-skibet sejler nu i nordlig retning, og vi nærmer os Athen, hvor vi stævnede ud.

Først har vi dog et stop ved Efesos i Tyrkiet, hvor du kan komme med på en privat udflugt, hvis du tilkøber Udflugtspakke 2. 

Vi sejler mod Tyrkiet med en marchfart på 23 knob og hygger imens på dækket, bader i poolen og spiser gode måltider. Er der en restaurant, man ikke har prøvet endnu, så er den hele dag til søs en oplagt mulighed.

Hold også øje med skibets underholdningsprogram – der kunne godt være noget interessant at se eller høre. På barerne er det livemusikken, der sætter stemningen.

Vil man deltage i dansekonkurrencer eller andet sjov – ja, så er der også mulighed for det. Alle arrangementer slås op i skibets interne avis.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
celebrity edge_pool_01

Dag 11

Privat udflugt til historiske Efesos, Tyrkiet

Vi vågner op i Tyrkiet, nærmere betegnet Kusadasi, som er porten til Efesos.

Byen regnes for en af antikkens vigtigste og hjemsted for endnu et af verdens oprindelige syv underværker.

Vi gør klar til at komme på land og ud på den sidste udflugt i Udflugtspakke 2 (et tilkøb til rejsen), hvor vi skal mærke historiens vingesus i en grad, så man næste bliver svimmel. Ved Efesos kæmpede lyderne mod perserne, der senere sloges med athenienserne, som førte krig mod Sparta. Alexander den Store kom forbi og renoverede Artemistemplet, der blev et af verdens syv underværker.

Romerne rykkede ind og gjorde byen til en af de mest betydningsfulde i det romerske rige. Markus Antonius og Cleopatra samlede deres flåde her inden det afgørende søslag mod Octavian, som de tabte, hvorefter de begik selvmord.

Apostlen Paulus boede her i to år og udførte et vigtigt og helt grundlæggende arbejde med etablering af en stor, kristen menighed, der satte sine spor i Det nye Testamente. Korsfarerne kom senere forbi og kæmpede mod seljukkerne.

Men historiens glemsel sænkede sig over området, der blev totalt forladt i det 15. århundrede, og først i 1860 begyndte udgravningerne af Artemistemplet. Vores dygtige rejseleder fortæller den spændende historie, mens vi ser resterne af templet og den romerske by.

Den indeholder blandt andet det store teater, der har plads til 25.000 tilskuere, biblioteket, en markedsplads omgivet af søjlehaller, sportsanlæg, retssale og de store villaer med de smukke mosaikker – eller dem, der er tilbage.

I dag befinder en del af artefakterne sig på British Museum i London og Wiens kunsthistoriske museum.

Der bliver mulighed for at spise frokost i land  - dog for egen regning, og i løbet af eftermiddagen kører vi tilbage til skibet. Herefter kan man nyde lidt tid ved poolen, eller hvad man nu har lyst til.

Sidst på eftermiddagen er der afgang ud i Det Ægæiske Hav med kurs mod Athen i Grækenland, hvor rejsen slutter. Vi mødes igen over en god middag i skibets restaurant.

  • All Inclusive

Her skal i bo

celebrity silhouette_udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Silhouette

+
efesos tyrkiet
kusadasi tyrkiet tyrkiet_efesos_06

Når skibet kommer til Kusadasi i Tyrkiet, skal vi besøge det fantastiske Efesos, som også er et af verdens oprindelige syv underværker.

Dag 12

Ankomst til Athen og hjemrejse

Tidligt om morgenen er skibet tilbage i Piræus uden for Athen, og det er blevet tid til at forlade skibet. Vi køres i samlet flok til lufthavnen, hvor flyet mod Københavns Lufthavn er klar til afgang først på eftermiddagen.

  • Morgenmad
celebrity apex_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)