jerusalem_befolkning_pige_01
Middelhavet - Krydstogt i Middelhavet

Rejseledere

Rejseledere i Middelhavet

michael

Michael Boilesen Guldbæk

Rejseleder

Michael har været vidt rundt i verden. Han er hoteluddannet i udlandet, har haft bopæl i blandt andet Paris, Strasbourg, London og New York, men hans rejseerfaring strækker sig til stort set alle afkroge i verden. Da han vendte hjem til Danmark efter at have boet i udlandet, begyndte han at arbejde med krydstogtskibenes anløb i København, og i 2007 tilføjede han Turistføreruddannelsen fra RUC til sit CV.

Michael har altid beskæftiget sig med turisme, og selv siger han om sit hjertehverv: ”Jeg har kombineret det bedste af to verdener. En god lang sommer i Danmark med internationale turister og et vinterhalvår med danske grupper i sydens sol og varme. Så findes det ikke meget bedre."

Når sommeren kaster sig over Danmark, står Michael for at guide krydstogtgæster i København og Nordsjælland, og i vinterhalvåret er han rejseleder for grupper af danske rejsende på krydstogter rundt omkring i verden. Det inkluderer også flodkrydstogter og rundrejser, og da Michael er autoriseret på 4 sprog, er der garanti for kyndig vejledning i hans selskab.

Michael er en rejseleder med stor alsidighed og erfaring med rejser i det meste af Europa, Mellemøsten, USA, Caribien, Asien og Australien. Især hans erfaring med krydstogter er uforlignelig. Om du skal rejse i det caribiske hav, Middelhavet, det nordlige Norge eller tropiske øhav i Asien, så vejleder Michael dig sikkert på rejsen. Hos Stjernegaard har du Michael med på krydstogterne i det storslåede Alaska og i Seychellernes tropeparadis.


henrik bilidt

Henrik Bilidt

Rejseleder

Henrik er uddannet civilingeniør og har i mere end 20 år gennemrejst den islamiske kulturkreds fra Marokko til Centralasien. Han har gennemført adskillige ørkenrejser på kamelryg i Mellemøsten. Henriks fascination af landene har først og fremmest basis i grænselandet mellem Vesten og Orienten samt ikke mindst i brydningsfladen mellem Bibel og Koran. Han har bl.a. medvirket i Danmarks Radios  TV- og radioudsendelser om ‘Den Arabiske rejse’ (også kendt som Carsten Niebuhr ekspeditionen), og på vores rejser i de islamiske lande redegør han for de mange konflikter og den politiske uro, der præger dagligdagen.

Henrik interesserer sig også for verdens natur- og dyreliv, og på vores rejser giver han ikke blot en indføring i landenes historiske og politiske udvikling; men også en introduktion til den fantastiske natur, som vi besøger lige fra Centralasiens ørkener til Sydamerikas imponerende vulkaner og Kap Horns dramatiske klippeformationer.


Peter Porskjaer_02

Peter Porskjær

Rejseleder

At Peters konfirmationspenge blev brugt til en rejse rundt i Israel, og at Europa et par år senere kunne opdages via Interrail, vidner om, at kursen i retning af rejseoplevelser blev udstukket for mere end fyrre år siden.

Det blev dog i første omgang til en ”civilkarriere” som institutionsleder, underviser, foredragsholder, skribent og konsulent samtidig med mange rejser især i Østen. Og den ballast er med, hvilket mærkes tydeligt, når man deltager i Peters ture.

I dag har han over 20 års erfaring med rejseledelse: specialrejser og ekspeditioner, krydstogter på floder og verdenshave, bus- og fly-rundture i mere end 60 lande indtil nu.

Og der har især været rigtig mange ture til favoritlandene: Japan, USA, Canada, Kina, Peru, Vietnam og Rusland. Også i disse lande har Peter både tilrettelagt og ledet mange rejser og han er derfor en af de mest erfarne rejseledere inden for branchen.


like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)