Gullfoss_vandfald_01
USA, Canada, Grønland & Island - Transatlantisk krydstogt

Dagsprogram

16 dage fra 29.990 kr.
Dag 1

Danmark – New York, USA, aftentur i storbyen

Vi forlader Københavns Lufthavn i løbet af dagen og regner med at være fremme på vores hotel først på aftenen, lokal tid. Det giver os mulighed for at komme på oplevelse allerede i dag. Vi skal bo ved Times Square, verdens mest berømte teater- og musicalkvarter, og vi skal opleve menneskemylderet og de enorme lysreklamer, som er synonyme med New York. Inden vi bevæger os ud, har vi dog tid til at friske op på værelset og få lidt at spise.

Når vi mødes igen, tager vi vores Metro Card i brug og kører en enkelt station med subway’en til Empire State Building, den ikoniske Art Deco-bygning, som med sine 381 meter var verdens højeste, da den stod færdig i 1931. Den er blevet overhalet mange gange siden da, men vi tager elevatoren op til 86. etage og nyder den spektakulære udsigt over metropolens lyshav. Derefter tager vi tilbage til hotellet og går i seng efter en dag, som tidsforskellen har gjort 6 timer længere.

TownePlace Suites by Marriott/Times Square

★★★★

Vis hotel
Ring eller skriv til os
Jessica Roda Tolentino
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
usa - new york_skyline_01
usa - new york_brooklyn bridge_01
usa - new york skilt_broadway_skilt_01
usa - new york_skyline_central park_01
Inden krydstogtoplevelsen venter der os to spændende og oplevelsesrige dage i New York City.
Dag 2

New York, fuldt program i The Big Apple

Vi befinder os i en af verdens skønneste storbyer, og vi skal have det maksimale ud af dagen. Efter morgenmaden lægger vi ud med at køre med subway’en til Brooklyn, hvorfra vi nyder en imponerende udsigt til Manhattans skyline og den berømte Manhattan Bridge. Brooklynsidens gamle havneområde har de seneste år set en gennemgribende forvandling, hvor fashionable boliger er skudt op langs East River, og smukke parkanlæg udfylder områder, der tidligere var fyldt med pakhuse og kraner.

Vi går en tur, inden vi atter dykker ned i dybet på en subwaystation. Tilbage på Manhattan besøger vi det rørende 11. september-monument, inden vi igen skal til tops. Denne gang i One World Trade Center, USA’s højeste bygning. Den er hovedbygningen i World Trade Center-komplekset, der afløste det ødelagte område med tvillingetårnene, som vi alle så kollapse under terrorangrebet i 2001.

Elevatorturen derop er en oplevelse i sig selv, hvor vi gennem LED-teknologi får en virtuel præsentation af udviklingen af New Yorks skyline fra 1500-tallet og frem til i dag – virkelig imponerende! Fra Main Observatory Deck i 386 meters højde har vi en perfekt udsigt over den enorme by. Vel nede igen bliver der tid til at spise frokost på egen hånd, inden vi fortsætter til en af byens største og nyeste seværdigheder, The Highline park.

Denne tidligere højbane blev bygget for at bringe råvarer til byens daværende spisekammer, The Meatpacking District, og den er etape for etape blevet omdannet til en smuk park, der i den grad er blevet vel modtaget af byens indbyggere og turister. Vi går en tur i parken, der slutter i den nordlige ende i Hudson Yards, et stort nybygget område centreret omkring The Vessel – en arkitektonisk spektakulær udsigtsbygning.

Herefter går turen tilbage til hotellet og en aften på egen hånd.

TownePlace Suites by Marriott/Times Square

★★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
usa - new york_statue of liberty_02
Dag 3

En tur i Central Park og afsted på krydstogtet

Vores transatlantiske eventyr begynder i dag, men vi har en formiddag til rådighed, inden det går løs, og den bruger vi i Central Park – New Yorks grønne åndehul. Den 4 km lange, og knap 1 kilometer brede, park var færdiganlagt i 1873 efter 16 års arbejde. Parken rummer legepladser, springvand, sportsanlæg, en mini-zoo og store plæner og søer, og den har omkring 25 millioner besøgende hvert år.

Den er en sand oase i det tætbebyggede Manhattan, og her oplever man alle slags New Yorkere slappe af eller træne. I udkanten af parken besøger vi mindelunden for John Lennon, Strawberry Fields. Vi tager også et kig på Dakota- bygningen, hvor han blev myrdet, og hvor hans kone, Yoko Ono stadig bor.

På modsatte side af parken ser vi statuen af H.C. Andersen. Om lørdagen i sommerhalvåret læser skuespillere op af hans eventyr for børn.

Efter en dejlig formiddag i Central Park må vi retur til hotellet, hvor vi bliver afhentet af en bus kl. 13.00 for at blive kørt til Celebrity Summit, der ligger til kaj ved Cape Liberty lidt syd for Manhattan. Vi tjekker ind på skibet og finder vores kahytter, og herefter er vi klar til afgang kl. 16.00. Kursen sættes mod nordøst og Halifax, Nova Scotia i Canada, men det næste 1½ døgn er vi på havet.

Om aftenen mødes vi igen til vores første middag i skibets hovedrestaurant, hvor vi har fast bord hver aften. Her skåler vi på vores transatlantiske eventyr!

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Middag
usa - new york_central park_01
celebrity summit_skib udvendigt_01
Celebrity Summit blev i 2019 renoveret fra for- til agterstavn, så kahytterne stråler, og både restauranter og barer er klar til rejsen over Atlanterhavet.
Dag 4

På havet

Hele dagen tilbringes på havet, og vi kan derfor gå på opdagelsen hver især for at lære skibet at kende. Celebrity Summit er en klassisk yacht med plads til 2.158 passagerer og en besætning på ca. 1.000. Det blev gennemgribende renoveret i 2019 i henhold til Celebrity Revolution-programmet, hvilket indebærer helt nye kahytter, opgraderet design og faciliteter overalt på skibet samt nye elementer i skibets underholdningsprogram, så vi skal nok få det godt!

Skibet har bl.a. et lækkert fitnesscenter med udsigt til havet, en fantastisk spa, to pools, herunder en overdækket pool, teater og adskillige barer og cafeer. Her er også en Rooftop Terrace, et stort udendørs område med lækre loungemøbler, og flere gode restauranter. 

I hovedrestauranten er alt mad inkluderet i rejsens prisen, og i temarestauranterne betaler man et mindre gebyr til gengæld for ekstra luksus. Morgenmad og frokost indtager vi hver for sig, når vi har lyst, og middagen nyder vi ved vores bord i hovedrestauranten, medmindre man selvfølgelig har lyst til at prøve en af skibets andre restauranter. Udover måltiderne er også langt de fleste drikkevarer inkluderet i rejsens pris – og det er værd at tage med.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
Always included = alt inklusive på Celebrity skibene

Alle gæster nyder godt af "Always Included"-konceptet på krydsstogt med Celebrity. Det betyder, at måltider, drikkepenge, faciliteter, underholdning ombord samt Classic drikkepakke og Wifi altid er inkluderet i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype man vælger.

Dag 5

Halifax, Nova Scotia i Canada, byvandring med rejselederen

Tidligt om morgenen kan vi være heldige at se hvaler langs Nova Scotias østkyst, mens vi nærmer os Halifax, men det kan naturligvis ikke loves. Halifax ligger ved Nordamerikas største naturlige havn og har en stolt maritim arv. Byen var i flere århundreder indgangen til kontinentet og voksede sig derfor til Nova Scotias vigtigste by.

Vi går i land sammen med rejselederne for at se nærmere på nogle af byens seværdigheder. Vi ved ikke på forhånd, om skibet ligger uden for byen eller i centrum, og derfor ved vi heller ikke på forhånd, hvor meget tid vi har til rådighed. Det betyder, at man skal være indstillet på selv at betale eventuel transport ind til byen og eventuelle entreer til museer denne dag.

Afhængig af den tid vi har til rådighed, skal vi besøge byens Citadel - den stjerneformede fæstning, der ligger på en bakketop med god udsigt over byen. Nedenfor ligger Public Gardens, de offentlige victorianske haver med rosenbede og springvand, der har været fælleseje siden 1867. På selve havneområdet styrer vi efter Pier 21 Museum, som er et meget interessant museum for indvandring, samt eventuelt byens maritime museum og Price of Wales Tower, som briterne byggede i 1790’erne for at forsvare området mod angreb fra franskmændene.

Frokost må vente, til vi er tilbage på skibet, og der er afgang ud på havet igen kl. 18.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
canada - Halifax_Citadel_clock towee_01
Fra bakketoppen ved Citadellet vogter Halifax Town Clock over by og havn.
canada - Halifax_aerial_Citadel_01
canada - Halifax_public garden_01
canada - Halifax_public garden_02
Det karakteristiske, stjerneformede Citadel præger bybilledet i Halifax og er nabo til de victorianske haver med springvand, blomster og snoede stier.
Dag 6

På havet

Vi nyder en dag på havet med masser af muligheder. Man kan forkæle sig selv med en behandling i spaen, man kan ligge ved poolen, gå i teateret og udforske skibets restauranter og barer. I løbet af dagen inviterer rejselederen til foredrag om kommende oplevelser.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
Dag 7

St. Johns, New Foundland, Canada

Skibet lægger til kajs i St. Johns på øen New Foundland i Canada tidligt om morgenen. Vi har en hel fridag til at se området og byen på egen hånd. Skibet tilbyder også guidede ture, som du let kan tilkøbe i dagene op til stoppet.

St. Johns er kendt for rækkerne af farverige byhuse i de stejle gader, hvor den historiske charme blæser. Udforsk byen på egen hånd mellem de autentiske fiskekuttere ved havnen, gamle industribygninger og specialforretninger.

Det er oplagt at vandre op til toppen af Signal Hill lige uden for byen. Her venter en fantastisk panoramaudsigt over byen til den ene side og Atlanterhavet mød øst. På toppen ligger resterne af byens gamle forsvarsværk, og der er stadig kanoner at beundre ved de historiske murværker. 

Celebrity Summit sejler fra St. Johns og Canada tidligt på aftenen, hvor vi spiser middag sammen i hovedrestauranten. Kursen er nu sat mod de europæiske destinationer med stop i Grønland om et par dage.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
canada - st john newfoundland_01
alt
Dag 8-9

På havet på vej mod Grønland

Et krydstogt, der går hele vejen over Atlanten, må jo nødvendigvis have nogle dage på havet, og i denne omgang har vi to dage, mens skibet sejler nordpå mod Qaqortoq (tidligere Julianehåb) i Grønland.

I løbet af de to dage samler rejselederen gruppen og holder foredrag om kommende oplevelser på krydstogtet, og herudover afholder skibet forskellige aktiviteter, som man kan deltage i – det kunne være teaterforestillinger, filmfremvisninger og konkurrencer af enhver art. Man kan følge med i skibets avis, der udkommer dagligt.

Ellers er der god tid til afslapning, til at læse bøger, gå i fitnesscenter, eller hvad man nu har lyst til. Gruppen mødes til middag i hovedrestauranten til sædvanlig tid de to aftener.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
Qaqortoq_is bjerg_01
Dag 10

Qaqortoq, Grønland, til kaffemik og besøg hos Great Greenland

Vi får atter mulighed for at få fast grund under fødderne, når skibet har lagt til kaj i Qaqortoq, som er den største by i det sydlige Grønlands – en position, den opnår med kun omkring 3.200 indbyggere.

Sammen med vores rejseleder går vi i land, og vi har tre ting på programmet: kaffemik, en byvandring og et besøg hos Great Greenland. Vi deler os i mindre grupper, så vi ikke står på nakken af hinanden, og alle har en dansktalende guide til rådighed.

Kaffemik er en bid af det autentiske Grønland. Store og små begivenheder fejres på denne måde: et barns første tand, det første skridt, første skoledag og så videre gennem livet. Man serverer kaffe, te og kage for familie og naboer, og man kan snildt have op til 100 gæster på den dag. Vi ”crasher” en kaffemik og får samtidig en præsentation af den smukke grønlandske nationaldragt.

På byvandringen får vi en introduktion til Qaqortoqs historie. Byen blev grundlagt i 1774 af Anders Olsen på vegne af Kgl. Grønlands Handel, og vi ser de gamle huse i det koloniale kvarter samt byens fiske- og kødmarked, og vi hører om forholdene for nutidens fiskere og jægere. Vi ser også Vor Frelser Kirke, der blev bygget i 1832, og hører om kristendommens historie i Grønland. Mens vi bevæger os rundt i byen, ser vi kunstværker, bl.a. af den lokale kunstner Aka Høegh, som har bidraget til Stone & Man-udstillingen.

Sidst men ikke mindst besøger vi Great Greenland, der garver skind fra bl.a. sæler og moskus og kreerer smukke varer i pels, som sælges i det meste af verden. De skind, der arbejdes med, stammer fra dyr, der har levet vildt i den grønlandske natur, og som er fanget i overensstemmelse med inuitternes traditioner. Virksomheden er ejet af Det Grønlandske Selvstyre, og når man køber f.eks. sælskind hos dem, støtter man de grønlandske sælfangere direkte.

Fortællingen om brugen af sælskind er også fortællingen om inuitterne – et folk, der lever i samhørighed med naturen – og om et bæredygtighedsbegreb, som resten af verden først har opfundet langt senere. Sælen er en vigtig del af livet og kulturen, også i det moderne grønlandske samfund. Sælkød er en yndet spise, og især i de mindre samfund langt fra byerne er sæljagten en næsten ligeså vigtig del af livet i dag, som den var for 1000 år siden.

Vi er tilbage på skibet efter ca. 4 timer og har resten af dagen til fri disposition. Skibet forlader Qaqortoq i løbet af eftermiddagen.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
nationaldragt_damer_01
Qaqortoq_Aka Hoeg_Stone Man_01
Aka Høeghs klippeudsmykninger i Qaqortoq skildrer den grønlandske kultur, flora og fauna.
Qaqortoq_by_01
Qaqortoq_by_02
Qaqortoq_is bjerg_03
Qaqortoq_by_03
Qaqortoq - på dansk: Julianehåb - er Sydgrønlands hovedby med sine 3.100 indbyggere i farverige byhuse.
Dag 11-12

Sejlads gennem Prins Christian Sund og ud på havet mod Island

Vi fortsætter vores rejse gennem Ikerasassuaq, Prins Christian Sund, et 64 km langt og 2-4 km bredt sund, der adskiller det sydlige Grønland fra Christian den Fjerdes Ø. Det er en meget smuk sejlads, hvor vi fra dækket kan betragte de stejle klippesider og rislende vandfald inde på land og isbjergene, der er resultatet af gletsjernes kælvninger, som driver rundt i sundet og samles ved den østlige udmunding.

Herefter sættes kursen mod Reykjavik i Island, og vi har således 2 dage på havet, hvor vi kan sysle med det, vi har lyst til. Rejseleder indkalder til foredrag en af dagene for at fortælle om nye oplevelser, der venter.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
Prins Christian Sund_02
Prins Christian Sund_03 midt
Sejladsen gennem Prins Christian Sund er én af verdens smukkeste sejlruter, og vi nyder hver en stund mellem klippesiderne og de rislende vandfald.
Dag 13

Akureyri, byvandring med rejseledere

Om formiddagen ankommer vi til Akureyri, der ligger smukt på nordkysten og i bunden af en af Islands længste fjorde. Byen er omkranset af bjerge på mellem 1000 og 1500 meter, og herfra er der kun 60 km til Polarcirklen. Alligevel har byen et mildt klima. Her bor ca. 19.000 mennesker, og den er dermed landets næststørste by. Akureyri var i sin tid en dansk handelsstation med fokus på eksport af saltet sild, der blev eksporteret i tønder til hele verden.

Vi går i land med rejselederen og ser os omkring i den hyggelige by, som blev grundlagt af danske bosættere i 1700-tallet, og vi lægger vejen forbi den lille botaniske have – en idyllisk plet som udgør verdens næst-nordligst beliggende botaniske have, og som har eksemplarer af det meste af Islands flora. Vi tager måske bybussen rundt – den er nemlig gratis – og går også en tur gennem den gamle del af byen.

Vi kommer forbi havnen og Akureyri kirke, byens vartegn i art deco-stil med masser af glasmalerier, der illustrerer nogle af de gamle, islandske sagn. Vi fortsætter ad byens forretningsgade og ned af små stræder, mens rejselederen fortæller om byen, som på trods af sin beskedne størrelse kaldes Nordens hovedstad.

Hvis man drømmer om at komme på hvalsafari for at spotte barde-, våge- og pukkelhvaler, er det muligt at booke en af skibets udflugter denne dag.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
akureyri_drone_01
Akureyri_by_01
Akureyri_gade_01
Akureyri_botanisk have_01
I Akureyri runder vi den hyggelige bymidte med fortovscaféerne og besøger en af de nordligste botaniske haver i verden.
Dag 14

Isafjordur, Island

Skibet gør sit andet stop i Island tidligt om morgenen, når vi lægger til i Isafjordur. Den lille bygd med bare 2500 indbyggere, ligger smukt for enden af en dyb fjord på ,  Islands ’halespids’ i nordvest.

Dagen er til fri disposition, og I vælger selv om I vil gå en tur på egen hånd i den charmerende bygd eller tilkøbe nogle af skibets egne udflugter i området. Gå en hyggelig tur langs havnefronten, hvor der ligger flere gode frokostrestauranter, og byens historiske kvarter med gamle huse. Her er det dog naturen, der trækker. Området omkring Isafjordur er rislende åer, brusende vandfald og bjerge i horisonten. Der er mulighed for leje kajakker og cykler, ride en tur i området eller tage på hvalsafari i fjordlandskabet.

Hen ad eftermiddagen finder I tilbage til skibet, så vi i fællesskab kan spise middag sammen ved vores stambord i hovedrestauranten, inden vi sætter kursen mod hovedstaden Reykjavik i syd.

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
All Inclusive
Isafjordur_by_01
Isafjordur_by_02
Vi har en hel fridag i islandske Isafjordur, hvor der er mulighed for at tage på byvandring og besøge den omkringliggende natur i kajak, på cykel eller hesteryg.
Dag 15

Reykjavik, byens højdepunkter og Den Gyldne Trekant

Vores transatlantiske krydstogt slutter i Reykjavik, hvor vi har en enkel overnatning på hotel og dermed tid til at opleve byens højdepunkter og til en helt særlig udflugt til Den gyldne trekant, som udgør nogle af Islands største naturseværdigheder.

Vi forlader skibet og tager plads i vores private bus for at køre rundt i byen, der har omkring 120.000 indbyggere. Det er dermed en lille storby, men med et stort udbud af kulturelle aktiviteter og seværdigheder.

Vi skal bl.a. se Perlan, en slags eksperimentarium med udstillinger om Islands fabelagtige natur. Her findes f.eks. en ægte indendørs isgrotte og en meget interessant udstilling om vulkaner. Bygningen er imponerende i sig selv. Den består af en enorm glaskuppel, der hviler på 6 store tanke, der hver indeholder 4 mio. liter geotermisk, varmt vand.

Vi skal også forbi den smukke Harpa-koncertsal og konferencecenter, som er tegnet af Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med den dansk-islandske kunstner, Olafur Eliasson, og den berømte Hallgrimskirke, som kan ses overalt i byen. Dens dramatiske ydre er inspireret af Islands natur, og det tog 41 år at bygge den. Uden for kirken står en statue af Leifur Eiriksson, som vi kender som Leif den Lykkelige – ham, der rejste til det nordamerikanske kontinent i år 1000, mere end 500 år før Christoffer Columbus. Vi når også lige forbi Solfa (Solfærd) – byens berømte skulptur skabt af kunstneren Jon Gunnar Arnason i forbindelse med Reykjaviks 200-års fødselsdag.

Efter byrundturen tjekker vi ind på vores hotel i det centrale Reykjavik. Om eftermiddagen bliver vi hentet igen, til turens sidste men uden tvivl helt særlige udflugt til Den Gyldne Trekant.

Udflugten varer omkring 6 timer, men vi har fordel af midnatssolen, der skinner over Island fra juni tiul august, så vi kan sagtens nå det hele, inden det bliver mørkt. Med bus runder vi Islands absolutte natur-højdepunkter: Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Det er en fantastisk tur gennem det smukke Island med vulkaner, vandfald og nationalparker. 

Apotek Hotel

★★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Geyser_Strokkur_01
Oplev Islands unikke natur på udflugten til Den Gyldne Trekant ved Thingvellir, Geysir og Gullfoss.
Reykjavik_Klapparstigur_gade_01
Reykjavik_Perlan_01
Reykjavik_Harpa_01
I forbindelse med Pride Festivalen i Reykjavik blev den centrale gade, Klapparstigur, malet i regnbuens farver. Nederst ses museet Perlan og koncerthuset Harpa.
Dag 16

Reykjavik og hjemrejse

Krydstogtet over Atlanten har nået sin afslutning, og vi krydser det sidste stykke med fly fra Island hen ad formiddagen, inden vi lander i Københavns Lufthavn tre timer senere.

 

Celebrity Summit

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Ring eller skriv til os
Jessica Roda Tolentino
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)