Tag på bådtur til Ang Thong Marine Park, der ligger nord for Koh Samui. Her er mulighed for god snorkling.

Thailand med børn: Her er 5 favoritter til familieferien

Thailand med børn: Her er børnenes 5 favoritter

Thailand er en rigtig pleaser! Havet har den helt rigtige farve, palmekronerne svajer smukt og sandet knitrer helt rigtigt, når du spankulerer hen over stranden for at købe en mango shake, der også er helt, som den skal være. Thailand gør det nemt at holde ferie, men det bliver aldrig kedeligt!

 Strandene har det med at tryllebinde, men Thailand kommer i mange nuancer, der appellerer til eventyrere, storbyelskere og ikke mindst børnefamilier, der både vil slappe af, tage en bid af eventyret og genfinde nærværet. Vi ser nærmere på, hvad der hitter, når du rejser til Thailand med børn.

Tag på familieferie til Thailand med oplevelser for hele familien i det pittoreske landskab.

Top 5: Øer og områder der hitter hos børnefamilien

Tre dages trekking i Nordthailand eller tempelsafari er måske ikke det, der står øverst på listen, hvis du spørger ungerne. Og selv om øde-ø-livet er din store drøm, er det ikke sikkert, at poderne kan holde sig beskæftiget af palmesvaj alene i ret mange dage. I jagten på den perfekte familiedestination, er det værd at overveje disse fem perler, der brillerer på hver deres måde.

thailand - thailand familier_02
thailand - krabi_strand_01
thailand - phuket_cykeltur landlig_02

1. Krabi – kontraster og god stemning

Krabi er mange ting. Krabi er den livlige Ao Nang Beach, den rolige Klong Muang Beach og eventyrlige Railay Beach. Uanset hvorfra I skuer ud mod havet, mødes øjet af en smuk kulisse af kalkstensøer, der titter op fra havet, og det er selvsagt et must at tage sejlturen til nogle af de omkringliggende perler, der byder på formidable snorkelforhold. I Krabi er det nemt at tilfredsstille alle, hvad enten man drømmer om 5-stjernet strandliv, klatring, trekking, snorkling, wellness eller byliv. Et godt miks af det ”rigtige” Thailand og feriestemning.

 3 udflugter I skal glæde jer til

  • Tag med til Railay Beach og prøv kræfter med klatring ad de stejle klippesider.
  • Besøg et etisk forsvarligt elefanthjem og lær om elefanternes hverdag og vilkår.
  • Sejl mellem havet af kalkstensklipper med skjulte strande og snorkelhuller undervejs.

Find inspiration i disse rejseforslag til Krabi:

thailand - krabi_01_HF
Øen Krabi er kendt for sine naturskønne udsigter og betagende strande.

2. Phuket – øernes kendis

På den store, velkendte ø, Phuket, er der nok at give sig til, og de smukke strande og gode hoteller har i mange år været en sikker vinder hos børnefamilierne. Men Phuket er mere end daseliv. Her er der både historie, kultur og biologi på skemaet, hvis man har lyst til at udforske og anskue Phuket fra flere vinkler. Har børnene brug for at brænde en masse energi af, er Phuket også stedet, hvor I finder alt fra vandland og legeland til gokart og minigolf.

3 udflugter I skal glæde jer til

  • Hop på cyklen og kør gennem det landlige Phuket til landsbyer, palmelunde og besøg på et rehabiliteringscenter for gibbonaber.
  • Mærk adrenalinen, når I suser gennem trætoppene i Flying Hanuman adventure park.
  • Tag på snorkeltur til de omkringliggende øer, bl.a. James Bond Island.

3 rejseforslag til familieferien på Phuket:

thailand - phuket_strand_05_HF
To glade børn løber igennem vandet på en børnevenlig strand i Thailand
Besøg øen Phuket på din rejse. Øen byder på smukke naturomgivelser og krystalklart vand.

3. Koh Lanta – børnefamiliernes darling

Skal det gode strandliv kombineres med en god dosis autenticitet og børnevenlige strande og hoteller, er Koh Lanta i Andamanerhavet et fremragende bud. Stemningen er afslappet, der er en god balance mellem lokalliv og turisme, og så er naturen så tilpas varieret, at I sagtens kan sætte flere dage af til udflugter. Øen er udstyret med en skøn nationalpark, der inviterer til trekking i forskellige sværhedsgrader. Hertil er det oplagt at udforske mangrove, vandfald, grotter og landsbyer, ligesom I heller ikke skal snyde jer selv for en sejltur til Koh Rok med snorkelstop undervejs.

3 udflugter I skal glæde jer til:

  • Besøg i Koh Lanta Old Town efterfulgt af en kajaktur gennem mangroven
  • Sejltur til Koh Rok med masser af snorkling og øde-ø-stemning
  • Kokkeskole i strandkanten hvor både børn og voksne introduceres til det thailandske køkken

4 rejseforslag til familieferie på Koh Lanta:

thailand - koh lanta_phi phi_udflugt_02
Koh Lanta byder på oplevelser til hele familien fra kajakture, kokkeskole til snorkling.

4. Koh Samui – hele årets anbefaling

Øen Koh Samui har det hele - og lidt til! Her finder I en række gode resorts med masser af faciliteter for hele familien, og ved de mest populære strande er der også gode muligheder for vandsport i alle afskygninger, mens der på land er rig mulighed for vandring til vandfald og buddhaer gemt i den grønne jungle. Bountyøen er tilstrækkeligt stor til, at I også kan opleve en god dosis lokalt liv i det herlige klima, der også egner sig til en rejse i sommerferien. Vejret på Koh Samui er nemlig også rigtig godt i de danske sommermåneder, hvor det meste af Thailand ellers kan være en regnfuld fornøjelse. Anbefalingen til Koh Samui gælder året rundt!

3 udflugter I skal glæde jer til

  • Oplev en af Thailands smukkeste marinenationalparker ved Ang Thong
  • Tag på guidet vandring til buddhaer, vandfald og gennem grøn natur
  • Brunch-cruise på et gammelt sejlskib til Koh Phangan med snorkling og bountystemning

Se vores bud på en familieferie, der kombinerer Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan her!

thailand - strand_pige_01_hf
Tag ind på midten af øen, nærmere bestemt til Na Muang, hvor der er to vandfald i kort afstand fra hinanden.
Smuk panoramaudsigt over det kuperede terræn på Koh Samui

5. Khao Sok National Park – eventyret starter her

Vil I ud på et uforglemmeligt eventyr, er det ganske oplagt at kombinere strandferien i Krabi, Khao Lak eller på Phuket med nogle dage i junglen i Khao Sok National Park. Her kan I vælge mellem flere anderledes indkvarteringsformer i glampingkategorien, bl.a. en flydende indkvartering på Cheow Larn-søen eller på Elephant Hills, hvor I kommer helt tæt på elefanterne. Dagene går med at udforske junglen i kajak eller til fods med udkig til aber, fugle og endda elefanter. Et ægte eventyr, hvor luksus og natur går op i en højere enhed.

 3 oplevelser I skal glæde jer til:

  • Vågn op til lyden af dyrenes puslen i buskadset og fuglekvidder lige uden for døren.
  • Tag kajakken og udforsk søen med de smukke kalkstensklipper og den frodige natur.
  • Lær om elefanterne på en etisk korrekt måde på Elephant Hills Camp.

Du kan besøge Khao Sok National Park på rejsen Mageløse oplevelser i Sydthailand – vinter eller den inviduelle rejse Strande og junglesafari

thailand - khao yai national park_elefanter_03
thailand - chiang mai_elefant_03
thailand - khao sok national park_dyreliv_02
thailand - khao yai national park_haengebro_01
Tag på eventyr i den Thailandske jungle og oplev den vilde natur!

Find balancen

Det kan være en kunst at finde lige præcis det rejsemål, der scorer toppoint hos alle i familien, men med Thailand er det faktisk ikke så svært. Langt de fleste øer er dækket af en frodig, tropisk midte med bjerge, regnskov, vandfald og små gemte landsbyer, og til vands er der fisk og koraller ad libitum. Derfor er det ingen sag at forene badeferien med trekking, cykelture, snorkel- og dykkereventyr. Alligevel kan det være en god idé at kombinere flere øer eller områder, så alles ferieønsker bliver opfyldt.

thailand - koh tao_strand_05

Hvad skal vi lave?

Thailand forstår sig på turister i alle størrelser, og det er ingen sag at finde udflugter og oplevelser, I vil huske for altid. Hop ombord i en longtailbåd og udforsk Thailand fra søsiden med stop ved små, hemmelige strande, snorkeloaser og små øer, eller tag cyklen i selskab med en lokalguide og kom lidt nærmere det autentiske Thailand, når I cykler forbi rismarker, gennem små landsbyer og besøger et tempel eller en helligdom undervejs. Skal det være lidt mere vildt, er safarioplevelserne aldrig langt væk, ligesom det også er muligt at dyrke adventure, som fx rafting, ziplining eller canyoning flere steder i Thailand.

thailand - krabi_solnedgang_04
Fandt du din favorit til familieferien i Thailand? Tøv ikke med at kontakte os, hvis du mangler inspiration!
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)