brasilien - rio de janeiro_kristusfigur_01
Brasilien - Rundrejse med dansk rejseleder

Intense Brasilien

4,9 (11 Anmeldelser)
16 dage fra 32.900 kr.

Intense Brasilien

En bid af Brasilien med en af Danmarks største Brasilien-eksperter

At indkapsle Brasilien er som at forsøge at fange solens stråler. Landet er kolossalt og består af mangfoldige kulturer, naturer og vibrerende folkeslag med indianske, afrikanske og europæiske rødder.

Vi har komponeret en varieret rejse gennem det store land, der giver os en intens oplevelse og forståelse for Brasiliens energi og enormitet. Vi møder det generøse, vibrerende land fra dets bedste side, præsenteret af journalist og forfatter til Turen går til Brasilien, Jakob Rubin, som har boet i Rio de Janeiro i 10 år.

Efter et kort ophold i en af verdens største byer, São Paulo, flyver vi til Iguaçú-vandfaldene i regnskoven på grænsen til Argentina og Paraguay. Vi kører i bus langs en perlerække af UNESCO-præmierede, historiske barokbyer i det centrale Brasilien med et par dages ophold i ’kronjuvelen’, Ouro Preto.

I Salvador ved Atlanterhavslysten får vi Brasiliens afrikanske puls helt ind under huden, hvorefter vi fuldender rundrejsen i verdens smukkeste storby, evigt charmerende og fortryllende Rio de Janeiro.

Små grupper 15-25 deltagere
Afrejse: København, Billund, Aalborg
Foredrag

Gratis foredrag om Brasilien

Tilmeld dig her

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning

São Paulo 1 nætter i São Paulo
1
Overnatning

Foz do Iguaçú 2 nætter i Foz do Iguaçú
2
Overnatning
Hotel Viale Tower ★★★

Tiradentes 2 nætter i Tiradentes
2
Overnatning

Ouro Preto 2 nætter i Ouro Preto
2
Overnatning
Pousada Classica ★★★+

Salvador da Bahia 3 nætter i Salvador da Bahia
3
Overnatning

Rio de Janeiro 4 nætter i Rio de Janeiro
4
Overnatning
Hotel Arena Copacabana ★★★★

Rute og højdepunkter

Dag 1.
Danmark – São Paulo
Afrejse fra Danmark om morgenen og ankomst til São Paulo først på aftenen.
Dag 2.
São Paulo – Foz do Iguaçú
Fly ud i junglen til verdens største vandfald, Foz do Iguaçú. Her er luften tung af vandperler og lydenscenen massiv. Vi betragter vandfaldene fra forskellige udsigtspunkter og nyder synet af regnbuer over himlen.
Dag 3.
Iguaçú-vandfaldene
Endnu en dag i vandets tegn. Vi besøger verdens største kraftværk og grænseområdet mellem Brasilien, Argentina og Paraguay og krydser grænsen til Argentina for at betragte vandfaldet fra en ny vinkel ved Djævlens Gab. Her mødes 14 fald og styrter mod bunden.
Dag 4.
Iguaçú-vandfaldene – Petrópolis - Tiradentes
Fly til Rio de Janeiro og derfra videre med bus til Petropolis, hvor den portugisiske kejserfamilie havde sommerresidens. Vi går en tur mellem paladser og katedraler, inden vi kører gennem nationalparken Serra dos Orgãnos til delstaten Minas Gerais og barokbyen Tiradentes. Fra dette område udvandt portugiserne guld, sølv, diamanter, smaragder og mange andre ædelstene i det 17. og 18. århundrede.
Dag 5.
Tirandentes
Sightseeing i Tiradentes’ brostensbelagte gader og et kig på barokkunstneren Aleijadinhos fantastiske værker.
Dag 6.
Tiradentes – Ouro Preto
Til kronjuvelen i Minas Gerais, Ouro Preto.
Dag 7.
Ouro Preto
Rundt i byen, som er UNESCO-verdensarv. Vi besøger den centrale plads, hvor slaverne blev solgt til minerne, og São Francisco de Assis-kirken, som er overdådigt udsmykket af Aleijadinho. Smagsprøver på byens berømte køkken og sukkerrørsbrændevinen cachaça.
Dag 8.
Ouro Preto – Belo Horisonte - Salvador
Vi kører til delstatshovedstaden Belo Horisonte og flyver til Salvador, hvor de afrikanske rødder er tydelige.
Dag 9.
Salvador
Rundt i en af Brasiliens mest magiske byer. Vi besøger den historiske bydel Pelourinho og det afro-brasilianske museum, det gastronomiske museum med mere afrikansk indflydelse, og uden for byen stifter vi bekendtskab med den mystiske candomblé-religion. Vi ser på spændende kunst af Carybé, byens mest berømte maler og skulptør.
Dag 10.
Salvador
Vi kører uden for byen til Allehelgenernes Bugt og den historiske by Santo Amaro. Her overværer vi et religiøst ritual i et candomblé-center.
Dag 11.
Salvador – Rio de Janeiro
Efter morgenmaden flyver vi til Rio de Janeiro.
Dag 12.
Rio de Janeiro
Seværdigheder i verdensklasse: Kristusfiguren på Corcovadobjerget, Sukkertoppen og gåtur på Copacabana-stranden. Om aftenen er der mulighed for at høre musik i byens tidligere red light district.
Dag 13.
Rio de Janeiro
Vi besøger en af byens mange favela’er og kommer tæt på befolkningen, som gerne viser deres kvarter frem. Måske hører vi lidt sambarytmer undervejs. Om aftenen er det muligt at tilmelde sig et vaskeægte sambashow.
Dag 14.
Rio de Janerio
Besøg på sambaskole med opvisning af dygtige dansere og byvandring med kolonitidsstemning i den historiske bydel, som er blevet renoveret i forbindelse med OL 2016.
Dag 15.
Rio de Janeiro - Danmark
Tid på egen hånd inden hjemrejse sidst på eftermiddagen.
Dag 16.
Ankomst til Danmark

Foz de Iguaçú

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
33° C
32° C
32° C
29° C
25° C
24° C
24° C
27° C
28° C
30° C
31° C
33° C
Nedbør i mm.
188 mm
191 mm
184 mm
146 mm
136 mm
137 mm
90 mm
111 mm
142 mm
232 mm
150 mm
172 mm

Andre spændende rundrejser

Colombia

På nye eventyr

Rundrejse med dansk rejseleder
Peru

Toppen af Peru

Rundrejse med dansk rejseleder
Costa Rica

På eventyr i regnskoven

Rundrejse med dansk rejseleder
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.478 anmeldelser)