cuba - cuba_bil_blaa_04
Cuba - Individuel rejse

Det klassiske Cuba

4,6 (335 Anmeldelser)
12 dage fra 9.935 kr.

Det klassiske Cuba

Pulserende Havana, smukke Viñales og charmerende Trinidad

På denne rejse oplever I det vestlige Cubas højdepunkter, og I lægger stærkt ud i pulserende Havana, hvor I indkvarteres i den gamle bydel, som er udnævnt til UNESCO-verdensarv. I kan gå direkte ud i de charmerende gader og opleve byens smukke kolonistilsarkitektur, gå i Ernest Hemingways fodspor, lytte til musik og se spændende moderne kunst.

Efter denne gode begyndelse kører I med bussen vestpå til Viñales, der ligger midt i noget af Cubas allerskønneste natur. Her kan I hygge jer i provinsens langsommelighed, besøge en tobaksbonde og ride en tur i grønne omgivelser.

Næste stop er i Trinidad, en af Caribiens smukkeste kolonistilsbyer med snævre, brostensbelagte gader og fine huse malet i klare pastelfarver. I har god tid til at fordybe jer i byens historie og til at tage på udflugt til stranden eller til det grønne højland bag byen. I byens musikgade kan I hver aften høre god musik, danse salsa – eller se cubanerne gøre det – og få jer et glas rom.

Forlæng rejsen ved Playa Giron eller Varadero
Turen slutter tilbage i Havana, medmindre I har lyst til af forlænge rejsen med nogle dage ved en af landets skønne strande. Tag eventuelt til Playa Giron på sydkysten eller til Varadero på nordkysten – en af Caribiens smukkeste strande med hvidt sand, grønne palmer og blåt hav.

Vi tilbyder mange udflugter med dygtige engelsktalende lokalguider i både Havana, Viñales og Trinidad. Det står jer frit for, om I vil tilkøbe dem, eller om I vil opleve Cuba i jeres helt eget tempo. Rejsen er baseret på overnatning på casas particulares – små hoteller og private hjem, der drives på Bed & Breakfast-basis. Det er som oftest muligt at opgradere til casa’er eller hoteller af højere standard. Velkommen til det klassiske og autentiske Cuba!

Individuel rejse
Kan skræddersyes - afrejse hele året
cuba - cuba_befolkning_kvinde_cigar_07_hf

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning
Opgradering

Havana 3 nætter i Havana
3

Viñales 2 nætter i Viñales
2
Opgradering
Hotel Los Jazmines ★★★

Trinidad 4 nætter i Trinidad
4

Havana 1 nætter i Havana
1

BEMÆRK: Ved tilkøb af forlængelse til Playa Giron eller Varadero, samles de 4 nætter i Havana i starten af rejsen
Se dagsprogram Se hoteller på turen Se priser og datoer

Dagsprogram

Dag 1

Danmark - Havana, Cuba

I forlader Danmark om morgenen og flyver via Amsterdam eller Paris til Havana, hvortil I ankommer samme aften. Her venter en chauffør på at køre jer ind til centrum af byen, hvor I indkvarteres på et casa particular – et lille hotel, der fungerer på Bed & Breakfast- basis – med virkelig god beliggenhed i Havanas gamle bydel. Hvis I har ekstra krav til indkvartering, har vi en håndfuld udvalgte casas particulares til rådighed. 

Måske er I trætte efter en lang rejsedag - hvis ikke kan I gå en tur ud og få en godnatdrink.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Havana

    Vis hotel
  • Opgradering
    Udvalgt casa particular Havana

    Vis hotel
Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Åbent hverdage kl. 10-17

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef
Dag 2-3

Havana, oplev byen på egen hånd eller tilkøb udflugter

Havana er en vidunderlig by, og det vil I straks opdage, når I går ud i dens krogede gader. Her finder I fin kolonial arkitektur fra spaniernes tid, hyggelige pladser og små barer, hvorfra der lyder bløde, rytmiske toner.

Hele Havana Vieja (det gamle Havana), hvor I bor, er på UNESCO’s liste over verdensarv, og det er nemt at finde rundt på egen hånd. I kan også vælge at få en guide til at vise jer rundt. Vores mand i Havana hedder Raul, og han kender byens historie til bunds. Hvis I tilkøber en udflugt med ham, kan han vise jer, hvor Ernest Hemingway nød sine drinks, fortælle om byens smukke katedral og meget mere.

Byen er kendt for sine smukke amerikanerbiler, og en køretur i en sådan skønhed er næsten et must, når man er i Havana. Vi tilbyder forskellige udflugter, hvor I kører rundt i byen med vind i håret, også én hvor I besøger et værksted, der reparerer bilerne – det kan ikke være nemt i et land, som har været ramt af handelsblokade siden 1959.

Det er også en god ide at opleve Havana by Night! I kan spise en god middag på en af de nyere restauranter, der er skudt op, efter at styret har løsnet grebet en smule og tilladt cubanerne at drive privat virksomhed i et vist omfang. En god middag kan efterfølges af dans til livemusik – tilkøb f.eks. til en guidet udflugt til det formål – så er I i sikre hænder.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Havana

    Vis hotel
  • Opgradering
    Udvalgt casa particular Havana

    Vis hotel
  • Havana - 1 time rundt i amerikanerbil og byvandring i det gamle Havana
    Vis udflugt
  • Havana - Besøg et værksted for amerikanerbiler
    Vis udflugt
  • Havana - Byvandring i det gamle Havana
    Vis udflugt
  • Havana - I Hemingways fodspor
    Vis udflugt
  • Havana - Kombination af "Byvandring i det gamle Havana" og "I Hemingsways fodspor"
    Vis udflugt
  • Havana by night
    Vis udflugt
  • Havana - Salsaundervisning
    Vis udflugt
  • Morgenmad
cuba - havana_bil_blaa_02_hf
cuba - havanan_gran teatro_01
cuba - havana_musik_06
cuba - havana_plaza vieja_05
Livsglæden er foldet fuldt ud i Havanas gamle bydel, og I vil hurtigt opdage, at gamle amerikanerbiler og gode cigarer ikke kun er til pynt.
Dag 4

Havana – Viñales

I drager vestpå med Conectando-bussen i dag, der kører jer til Viñales. Selve Viñales by er en hyggelig provinsby, hvor alting går meget langsommere end i Havana, og uden for byen ligger Viñalesdalen, som lægger jord til noget af Cubas allersmukkeste natur.

Køreturen til Viñales tager omkring 3 timer, og I indlogeres på et hyggeligt casa particular inde i byen (grundpakken) eller alternativt på et hotel ude i dalen.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Viñales

    Vis hotel
  • Opgradering
    Hotel Los Jazmines

    ★★★

    Vis hotel
  • Morgenmad
Foredrag

Gratis foredrag om individuelle rejser til Cuba

Tilmeld dig her
Dag 5

Viñales, på egen hånd eller tilkøb udflugter

Glæd jer til en dejlig dag i naturens tegn. De forunderlige Mogotesbjerge og den øvrige natur omkring Viñales kan opleves på gåben eller til hest – vi tilbyder flere udflugter, hvor I rider ud på turistvenlige heste sammen med en guide, og hvor I besøger en tobaksbonde, der viser jer, hvordan en cigar skal rulles. Det er nemlig her omkring Viñales, at tobaksplanterne dyrkes – de planter, der ifølge kendere ender som verdens bedste cigarer.

Viñales kan også byde på en mere action-præget aktivitet, nemlig en tur med zipline ved El Fortin Canopy. Her suser I mellem trækronerne på en 20 minutters tur, der giver sug maven og smil på læben. Om aftenen kan vi anbefale jer at besøge byens spillesteder, hvor der er livemusik, dans og god rom.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Viñales

    Vis hotel
  • Opgradering
    Hotel Los Jazmines

    ★★★

    Vis hotel
  • Viñales - Gåtur og frokost i Viñalesdalen
    Vis udflugt
  • Viñales - Ridetur og frokost i Viñalesdalen
    Vis udflugt
  • Viñales - Kombination af ridetur og gåtur, samt frokost i Viñales-dalen
    Vis udflugt
  • Viñales - Gåtur og frokost i Viñalesdalen med zipline tur
    Vis udflugt
  • Viñales - Ridetur og frokost i Viñalesdalen samt zipline-tur
    Vis udflugt
  • Viñales - Kombination af ridetur og gåtur, samt frokost i Viñalesdalen med zipline tur
    Vis udflugt
  • Morgenmad
cuba - vinales_tobaksfarmer_03
cuba - vinales_udsigt_02
cuba - vinales ridning ole
cuba - vinales bonde_02
Oplev Viñales' smukke natur på hesteryg og besøg Mogotesbjergene og en cigarproducent, der indvier jer i kunsten at rulle en god cigar.
Dag 6

Viñales – Trinidad

Det går videre i dag med Conectando-bussen til Trinidad på Cubas sydkyst. Det er en længere tur på omkring 7 timer, men når I er fremme i charmerende Trinidad, vil I opleve, at det er det hele værd.

Trinidad har ry for at være en af Caribiens allersmukkeste kolonistilsbyer. Det historiske centrum, som også er UNESCO-verdensarv, består af brostensbelagte gader og fine huse malet i klare, caribiske pastelfarver. I indlogeres på casa particular i gåafstand til seværdighederne – med mulighed for opgradering til en casa af højere kvalitet – og herefter kan I gå ud og spise middag på en af byens gode restauranter.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Trinidad

    Vis hotel
  • Opgradering
    Hostal Villa Trinidad de Cuba

    Vis hotel
  • Morgenmad
alt
Dag 7-9

Trinidad på egen hånd eller tilkøb udflugter

I har god tid i dejlige Trinidad og der er også nok at opleve. I 1700- og 1800-tallet var byen beboet af hovedrige plantageejere, de såkaldte sukkerbaroner, der tjente deres formuer på sukkerproduktion. De havde ingen udgifter til løn, idet arbejdskraften blev leveret af slaver, der blev bragt dertil med skib fra Afrika.  

Sukkerbaronerne byggede smukke palæer til sig selv, og i dag kan I besøge flere af dem og se, hvor fint de boede. I kan også vælge at bruge en af dagene i Trinidads grønne bagland, Topes de Collantes, hvor I kan vandre ud til et smukt vandfald, eller I kan tage med på en sejltur ud til en tropeø, hvor I kan nyde solen og vandet.

Om aftenen kan I besøge byens musikgade, hvor spillestederne ligger side om side. Måske kaster I jer ud i en salsa eller lytter til en sjælfuld son, som er forløberen til salsa.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Trinidad

    Vis hotel
  • Opgradering
    Hostal Villa Trinidad de Cuba

    Vis hotel
  • Trinidad - Højdepunkter i Trinidad (gåtur)
    Vis udflugt
  • Trinidad - Udflugt til Sukkermølledalen
    Vis udflugt
  • Trinidad - Højdepunkter i Trinidad (gåtur) og udflugt til sukkermølledalen
    Vis udflugt
  • Trinidad - Sejltur til Cayo Blanco
    Vis udflugt
  • Trinidad - Udflugt til Topes de Collantes
    Vis udflugt
  • Trinidad til Varadero med stop i Santa Clara
    Vis udflugt
  • Morgenmad

Bestil katalog

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor få hverdage.

Bestil katalog
cuba - trinidad_musik_03
cuba - trinidad_udsigt_03
cuba - trinidad gade blomster
Trinidad er et af Cubas must-sees. Her er menneskerne ligeså farverige som gaderne, og I kan se frem til dage med god mad, dans og måske en afstikker til den omkringliggende natur.
Dag 10

Trinidad - Havana

Turen går med Conectando-bussen tilbage til Havana – denne gang slipper I med en køretur på omkring 4 timer, og I sættes af tæt på den casa particular, hvor I har en sidste overnatning inden hjemrejsen. I kender jo allerede byen og har måske udset jer et sted, hvor I vil spise en god middag og nyde en drink.

Det er naturligvis muligt at forlænge rejsen med nogle dage ved stranden – vi anbefaler Playa Giron på sydkysten med klippekyst og gode muligheder for snorkling eller Varadero på nordkysten – Cubas klassiske, hvide sandstrand. Vælger I at forlænge rejsen på stranden, har I fire nætter i Havana i starten af rejsen og kører direkte fra Trinidad og ud til den strand, hvor I skal være de sidste dage.

  • Inkl. i prisen
    Casa particular Havana

    Vis hotel
  • Opgradering
    Udvalgt casa particular Havana

    Vis hotel
  • Morgenmad
cuba - trinidad_befolkning skoleboern_02
Dag 11

Havana og hjemrejse

I har noget tid i byen til de sidste oplevelser, inden I bliver kørt til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen, som går via Amsterdam eller Paris. I er hjemme i Danmark på dag 12.

Rejsen kan naturligvis forlænges med nogle dage ved stranden. Vælg mellem Playa Giron på sydkysten, en rolig strand med klippekyst og virkelig god snorkling og Varadero, som er Cubas klassiske strandområde med skønne hvide sandstrande. Her kan I vælge at bo på casas particulares eller på et All Inclusive-resort. Vælger I at forlænge, har I 4 nætter i Havana i begyndelsen af rejsen.

  • Morgenmad
Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Åbent hverdage kl. 10-17

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef
Dag 12

Ankomst til Danmark

Andre spændende rejser

Ved ankomsten til Koh Kradan står personalet klar på stranden, og sammen går I de få hundrede meter til The Sevenseas Resort
Thailand

Andamanerhavets perler

Individuel rejse
Vandet er 24 grader og luften 28 grader i gennemsnit, og med en let brise det meste af året bliver der aldrig for koldt eller for varmt.
De Vestindiske Øer

Tre skønne perler

Individuel rejse - udflugter m/dansk rejseleder
Colombia

Colombias skatte

Individuel rejse
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.478 anmeldelser)