cuba - vinales_udsigt_08
Cuba - Karneval i Santiago de Cuba

Dagsprogram

15 dage fra 26.900 kr.
Dag 1

Danmark - Havana

I forlader Danmark om formiddagen og ankommer til Havana om aftenen, hvor vi bydes velkommen af vores danske rejseleder. Herefter indlogerer vi os på vores casa particular i bydelen, Havana Centro og går formentlig direkte i seng efter en lang rejse.

Casa Malecon (casa particular)

Vis hotel
Ring eller skriv til os
Alice Hamurkesen
Tlf. 4526 0000

Åbent hverdage kl. 10-17

Alice Hamurkesen - rejsekonsulent
Dag 2

Havana, i Hemingways fodspor og gåtur i Old Havana

Dagen står bl.a. i Ernest Hemingways tegn. Papá Hemingway, som cubanerne kaldte ham, boede i Cuba i 20 år, og vi skal besøge hans fornemme landsted La Vigia, som ligger uden for Havanas centrum. Efter forfatterens død blev huset omdannet til et museum, og alt står, som da han forlod det. Huset indeholder bl.a. Hemingways bogsamling på 8.000 bind, jagttrofæer fra Afrika, hans gamle skrivemaskine, et kunstværk, som Picasso forærede ham i Paris, og meget mere.

Omgivet af sine 60 katte, mange hunde og kendte venner fra USA skrev han her Den Gamle Mand og Havet og mange andre bøger. I 1954 vandt han Nobelprisen i litteratur, og han skænkede medaljen til det cubanske folk.

Efter vores besøg ved villaen kører vi til det overdådige gamle Havana, som er på listen over UNESCO-verdensarv. Her skal vi se Plaza Catedral, en af byens flotteste pladser. Katedralen stod færdig i 1777 og har tidligere rummet de jordiske rester af Columbus. Næste plads på vores gåtur er Plaza de Armas, som er den ældste i Havana - den blev grundlagt sammen med byen i 1519.

Her byggede spanierne senere Guvernørpaladset, Palacio de los Capitanes Generales, som stod færdigt i 1791. I alt 66 spanske guvernører nåede at bo i paladset, inden cubanerne med amerikanernes hjælp i 1898 fik smidt spanierne på porten.

Paladset er nu omdannet til bymuseum. Bygningen regnes stadig for den flotteste i Havana og huser bl.a. vigtige dokumenter, der omhandler Spaniens afståelse af Cuba, og andre, der for første gang omtaler amerikanernes "ret" til Guantanamo-bugten. Efter besøget på Plaza de Armas går vi gennem de smukke istandsatte gader til Plaza San Francisco, der ligger smukt ved havnen.

Vi fortsætter vores gåtur til Plaza Vieja, som også ligger tæt på havnen. Her handlede man tidligere de varer, der kom ind med skibene, og i dag huser pladsen moderne restauranter, caféer og butikker.

Vi skal også forbi Parque Central og går langs Paseo de Martí, som i daglig tale bliver kaldt Pradoen. Det er en smuk allé omringet af træer og fantastisk, omend mange steder lidt faldefærdig, arkitektur, som blev tegnet af en fransk arkitekt i begyndelsen af 1900-tallet. Før revolutionen var gaden centrum for Havanas natteliv og fyldt med barer, dansesteder og bordeller.

For enden af Pradoen ligger den berømte havnepromenade Malecon, hvor man kan spadsere otte kilometer langs byens nordvendte kyststrækning. Malecon’en er det store samlingssted for lokalbefolkningen i de varme aftner i Havana. Der bliver sunget, drukket rom og sendt flirtende blikke.

Frokosten er denne dag inkluderet. Cuba var tidligere kendt for dårlig mad, men sådan er det ikke mere, efter at de seneste års reformer har tilladt private initiativer og konkurrence. Med lidt råd og vejledning kan man i dag finde restauranter i Cuba, som serverer aldeles lækker mad til meget rimelige priser.

Resten af eftermiddagen er til fri disposition, så man yderligere kan udforske den smukke gamle bydel. Rejselederen giver flere forslag til spændende aktiviteter. Om aftenen mødes vi til fællesmiddag på en af Centros spændende restauranter.

Casa Malecon (casa particular)

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Middag
cuba - havana_capitalet_12
Havana

Havana emmer af musik og kunst og er en af verdens mest sanselige hovedstæder. I 1920’erne og nogle år frem tiltrak byen den kulturelle elite og velhavende amerikanere, ikke mindst fra mafiamiljøet, som kom her for at feste på byens mange natklubber. Det satte revolutionen en effektiv stopper for i 1959. Efter mange års forfald er Havana igen på vej mod bedre tider.

cuba - havana_plaza vieja_03
cuba - havana_malecon_04
cuba - hemingways hus
Nederst til højre: Hemingways hustru købte huset, Finca Vigia, i 1940. Hans hjem gennem 20 år står, som han forlod det, og er en stor oplevelse at besøge. Landstedet ligger utrolig smukt i et bakket terræn med udsigt over havet.
Dag 3

Havana, tid til at udforske byen på egen hånd eller på tur med rejselederen

Dagen i dag kan bruges til at udforske Havana på egen hånd, men jeres rejseleder vil også komme med forslag til en spændende tur med hende. Den kunne byde på en gåtur rundt i Centro-bydelen og i Chinatown (Barrio Chino). Centro, som er den bydel vi bor i på vores minihotel, var før revolutionen en af byens fineste kvarterer med mange dyre forretninger og stormagasiner, men området forfaldt gradvist helt frem til for ganske få år siden. Nu er der begyndt at ske noget igen - gamle huse sættes i stand, og mange af dem åbner som minihoteller. Der sker også rigtigt meget på restaurantscenen i Centro, og mange af byens nye og gode spisesteder ligger her.   

For enden af Centros hovedgade, Avenida de Italy, eller Galiano, som de fleste lokale kalder den, begynder Chinatown. De første kinesiske immigranter kom til Havana i 1847 - de blev bragt hertil som erstatning for de afrikanske slaver, som den katolske kirke ikke længere tillod, at man hentede til Cuba. De arbejdede på kontrakt og fik løn men blev i øvrigt behandlet som slaver. Den kinesiske indvandring toppede omkring 1920-30.

På grund af den kinesiske indvandring har Havana i dag en Chinatown, der strækker sig over 10 blokke, og her findes stadig nogle få kinesiske butikker, f.eks. apoteker med naturmedicin, restauranter og forskellige kulturinstitutioner. Før revolutionen i 1959 var der mange kasinoer og endda opiumshuler og bordeller i Chinatown, men de blev lukket ned ved systemskiftet, og herefter frøs Chinatown i tiden og forblev uforandret helt frem til begyndelsen af 1990’erne. I dag sættes også husene i Chinatown sat i stand.

Efter denne gåtur kan man evt. tage en tur i gamle amerikanerbiler for at opleve endnu et par bydele: det fine, gamle Miramar-kvarter, hvor rigmandsvillaer ligger side om side, og det moderne Vedado-kvarter. Bilerne er de rene kunstværker – mange af dem er 60 år gamle, og de passes og plejes til perfektion af deres ejere.

Casa Malecon (casa particular)

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Bag facaden med de mest erfarne danske rejseledere

Vi føler os meget privilegerede, fordi vores rejseledere i Cuba er de absolut bedste i branchen. Flere af dem bor fast i Cuba og dem, der ikke gør, har rejst ofte i landet gennem mange år. De tager dig med på en storslået kultur- og naturrejse og tilfører rejsen et ekstra perspektiv med deres personlige engagement i landet og deres store kontaktflade til den lokale befolkning. En rejse med Stjernegaard Rejser og vores rejseledere vil derfor også være et kig om bag facaden og et møde med den private cubaner.

Læs mere om rejseledere
Dag 4

Havana - Viñalesdalen

Vi forlader i dag Havana for at køre mod Viñales, som ligger i Pinar del Rio-provinsen. Provinsen er kendt som verdens bedste område til dyrkning af tobaksblade - det kommer vi til at kigge nærmere på senere.

Vi spiser frokost i Viñales og bruger lidt tid på at kigge os omkring i den lille by, inden vi ankommer til hotellet.

I selve Viñalesdalen ligger de smukke Mogotes, nærmest surrealistiske bjergformationer formet af vejr og vind gennem årtusinder. Dalen er uden tvivl det smukkeste og mest usædvanlige naturområde i Cuba, og vi skal bo med udsigt til det hele fra hotellet, hvor også middagen er inkluderet i dag.

Hotel Los Jazmines

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Middag
cuba - cuba_befolning_musik_01
cuba - vinales bonde_03
cuba - vinales_udsigt_04
Dag 5

Viñalesdalen, på hesteryg i dalen

Efter morgenmaden kører vi ind til byen, hvor der venter os en særlig oplevelse. I dag skal vi på hesteryg ud i dalen, hvor vi har de fantastiske bjerge som kulisse. For dem, som ikke har mod på at ride, kan der arrangeres en vandretur i dalen med en lokal guide. I bør unde jer selv samværet med de særdeles venlige heste, som er vant til at lunte af sted med uerfarne turister. Vi medbringer naturligvis også et par kyndige "cowboys", som har fuldstændig styr på vores heste.

Et af turens højdepunkter er besøget hos en rigtig cubansk bondemand, som dyrker tobak, kaffe og meget mere. Her tager vi en pause og strækker benene, mens han fortæller om dyrkningen af tobak og demonstrerer cigarrulningens kunst, og mon ikke han giver en smagsprøve på cigarerne? Familien serverer en god hjemmelavet frokost, inden vi rider tilbage igen.

Tilbage i byen og med måske en anelse ømme bagdele er der mulighed for at køre med bussen til hotellet, eller man kan blive lidt inde i landsbyen og selv tage en taxa tilbage.

Hotel Los Jazmines

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost

Vi har haft en dejlig rejse, med super dygtige guider/rejseledere som har givet os så mange oplevelser ud over, hvad der var beskrevet i materialet fra Stjernegaard.

cuba - vinales ridning stine alice
cuba - vinales_tobaksfarmer_01_hf
cuba - vinales_hestevogn_01
Dag 6

Viñales - Santiago de Cuba

Vi kører til lufthavnen i Havana og flyver videre til karnevalsbyen Santiago de Cuba, der er Cubas næststørste by med over 400.000 indbyggere. Byen ligger smukt på en bakke ned til den naturlige havnebugt, som er en vigtig indskibningshavn for hele denne del af Cuba. Både by og bugt er majestætisk omkranset af bjergkæden Sierra Maestra.

Om aftenen går vi en tur i denne meget livlige og sanselige by, som er storleverandør af de nyeste tendenser inden for musik og dans. Byen summer sandsynligvis allerede nu af forberedelser til årets store karneval, som vi skal opleve på nærmeste hold.

Iberostar Imperial

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
cuba - santiago de cuba_befolkning_01
alt
Dag 7

Santiago de Cuba, udflugt i og omkring byen samt karneval

Det er store udflugtsdag i Santiago de Cuba og omegn. Vi starter tidligt for at have god tid til det hele. Første stop er ved Cubas flotteste kirkegård Santa Ifigenia, hvor Fidel Castro er stedt til hvile sammen med mange af heltene fra oprørskrigene mod Spanien og Fidels revolution. En anden stor seværdighed er oprørshelten José Martís gravsted, som er beskyttet af gardere fra det cubanske militær.

Romfabrikken Bacardi blev grundlagt i Cuba i 1800-tallet, men efter revolutionen fik familien sine fabrikker konfiskeret af den nye regering, hvorefter familien begyndte forfra i Puerto Rico. Mange af familiens oprindelige medlemmer ligger begravet på Santa Ifigenia.

Turen går videre til den berømte kaserne Moncada, som Fidel og Raul Castro sammen med næsten 100 andre oprørere angreb den 26. juli 1953 for at fravriste Batista magten. Angrebet blev en stor fiasko, og de fleste af Fidels kammerater blev dræbt på stedet, men det lykkedes Fidel og Raul plus en lille håndfuld mere at flygte op i bjergene. De blev senere taget til fange.

Selvom dette første angreb på Moncada blev en fiasko, regnes den 26. juli 1953 som starten på revolutionen, og den 26. juli er i dag en national helligdag i Cuba. Da Fidel endelig kom til magten i 1959, nedlagde han kasernen og omdannede den til en folkeskole. Omkring 1.000 børn går hver dag i skole her.

Efter besøget på disse historiske steder kører vi med bussen ud i bjergene. Vi skal besøge en dame, som fra sin overdådige have sælger planter og blomster til statslige institutioner og private. Vi bliver sat af ved en lille flod og går derefter ca. 1 kilometer gennem et landsbysamfund i Sierra Maestra. Det går af og til lidt op ad bakke, men vi går stille og roligt, så vi også kan fornemme stemningen i det lille samfund. For enden af vejen ligger den overdådige have, hvor ejeren også selv bor i et sødt, lille hus.

Stedet hedder meget passende Den Skjulte Have, og vi kan være sikre på at have den for os selv uden andre turister. Her kan vi også nyde en hjemmelavet frokost af den bedste slags efterfulgt af en kop hjemmebrændt kaffe. Sierra Maestra er det største område for kaffedyrkning i Cuba, og der gror også kaffeplanter i Den Skjulte Have.

Midt på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet igen, og vi hviler os nok lidt, inden det går løs med karnevallet om aftenen. Karnevalet i Santiago har en særlig status som det første af slagsen i Cuba, måske endda også det første i hele Latinamerika. Hele bylivet ændres under karnevalet, og gaderne genlyder af afro-cubanske rytmer, dans, opvisning og optræden. Byen er forvandlet til en stor fest, og det er svært ikke at lade sig rive med af stemningen.

Iberostar Imperial

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
cuba - santiago de cuba_el morro_fort_06
El Morro Castillo-fortet ligger højt og smukt ved indsejlingen til Santiago de Cuba. Fortet fremstår i dag flot restaureret, og vi skal naturligvis også aflægge det et besøg og nyde den forrygende udsigt.
cuba - santiago de cuba_gadebillede_05
Karneval i Cuba

Oplev Santiago de Cubas farverige karneval. Det er Cubas og måske Latinamerikas ældste karneval og fuld af rytmer, dans og livsglæde.

cuba - cuba_karneval_05
cuba - santiago de cuba_karneval_01
cuba - cuba_karneval_03
Dag 8

Santiago de Cuba, El Morro, sejltur i bugten og karneval

Efter karnevalsaftenen tager vi den lidt med ro i dag. Op af formiddagen tager vi en udflugt til det gamle spanske fort El Morro, som ligger højt og smukt ved indsejlingen til Santiago de Cuba. Efter en omfattende renovering, som tog omkring 20 år, fremstår fortet i dag rigtig flot, og udsigten er fænomenal. Vi sejler også en tur på bugten for at nyde synet ude fra vandet.

Om eftermiddagen kan man spadsere en tur på gågaden Enramada eller tage et hvil, inden der igen om aftenen er mulighed for at tage ud i byen. Rejselederen kender byen og spillestederne rigtigt godt, og sammen kan vi gå ud og mærke stemningen.

Iberostar Imperial

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Dag 9

Santiago de Cuba - Bayamo - Camagüey

Vi forlader Santiago efter morgenmaden. Vores slutmål i dag er byen Camagüey, men inden vi når så langt, skal vi besøge kirken Basilica de Nuestra Señora del Cobre, som er Cubas helligste sted. Kirken ligger smukt i en dal i Sierra Maestra. Både kirken og den lille by tæt ved er opkaldt efter den gamle kobbermine, som stadig kan ses fra basilikaen. Hele året foretager cubanerne pilgrimsrejser til kirken for at bringe ofre eller taksigelser til Cubas skytshelgeninde La Virgen de la Calidad, det cubanske helgennavn for Jomfru Maria.

Efter besøget i kirken er der et par timers kørsel til den meget smukke by Bayamo, hvor vi stopper for at tage på en lille rundtur. Folk undrer sig, når de kommer til Bayamo. Den fremstår meget mere velholdt end alle andre byer i Cuba, og det siges da også, at Bayamo er det socialistiske Cubas mønsterby. Befolkningen her er mere disciplineret og arbejdsomme, hvilket er grunden til byens mere polerede fremtoning. Både strøget og det centrale torv i Bayamo er uden tvivl Cubas flotteste.

Bayamo bliver kaldt fædrelandsbyen og den uafhængige nations vugge. Det var nemlig her den første uafhængighedskrig mod Spanien i 1868 havde sit udspring. Nationalhymnen er skrevet af et bysbarn, og Bayamo har som den eneste by i Cuba en fædrelandsplads.

Bayamo lever næsten helt uden turisme, fordi turistbusserne blot kører gennem byen på vej mod Havana. Men vi tager rundt i byen og får dermed en meget ægte oplevelse. Herefter kører vi videre til dagens slutmål, Camagüey.

Gran Hotel

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
cuba - bayamo kiosk
cuba - camaguey_domino_01
cuba - camaguey_kirkegaard_01
Dag 10

Camagüey, rundt til byens højdepunkter

I dag skal vi på en spændende sightseeing i Camagüey, der er Cubas tredjestørste by med 300.000 indbyggere. Før revolutionen blev byen rig på kvægavl, og byens gader og bygninger bærer stadig præg af fortidens rigdom. I 2009 kom dens spektakulære centrum på UNESCOs verdensarvliste.

Byen er kendt for sine krogede gader, smukke pladser og mange kirker. Vi besøger også nogle af byens gallerier og ser på de forskellige tendenser. Camaguey er kendt for sit kunstakademi med uddannelser inden for kunst, musik, dans og drama. Her udklækkes mange af Cubas nutidige kunstnere, og nogle har bosat sig fast i byen.

Aftenen er herefter til fri disposition.

Gran Hotel

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
alt
Dag 11

Camagüey - Santa Clara – Trinidad

I dag går turen til Trinidad, som for mange er den smukkeste by i Cuba. Byen ligger idyllisk mellem Det Caribiske Hav og bjergkæden Escambray. Centrum består af bakkede gader belagt med toppede brosten og pastelfarvede huse fra 1800-tallet. Byens bevaringsværdige skønhed blev i 1988 anerkendt af UNESCO som verdensarv.

Men inden vi kommer til Trinidad, stopper vi i Santa Clara, hvor vi besøger Revolutionspladsen, som blev bygget til ære for Che Guevara. Da Che og hans guerillastyrker indtog Santa Clara i juledagene 1958, indså Batista, at kampen var tabt, og han flygtede nytårsnat til Den Dominikanske Republik.

For borgerne i Santa Clara har Che en helt særlig betydning, og han nåede da også inden sin død i 1967 at blive udråbt som æresdoktor på byens berømte universitet, som er Cubas næststørste. Under rundvisningen på Revolutionspladsen vil rejselederen fortælle om Che Guevaras liv og virke.

Efter besøget i Santa Clara kører vi videre til sukkermølledalen uden for Trinidad, hvor vi skal besøge en tidligere sukkerbarons hacienda. Det er som en rejse tilbage til slavetiden i Cuba, og på området finder vi udsigtstårnet på mere end 40 meter, hvorfra vagtmændene kunne holde øje med slaverne ude på marken. Vi kan derudover se en gamle sukkerrørspresse og evt. smage på saften, den såkaldte guarapo.

Efterfølgende kører vi det sidste stykke gennem dalen til Trinidad. Byen blev grundlagt i 1513 af spanieren Diego Velázquez. I dens lange historie er det både gået op og ned. I 1500-tallet tilfaldt der byen mange rigdomme, fordi den blev brugt som første indskibningshavn efter røvertogterne i de latinamerikanske lande.

Senere blev den centrum for sukkerproduktionen i Cuba og fik dermed også en meget stor koncentration af Cubas afrikanske slaver. De flotte palæer i centrum er alle bygget af rige sukkerbaroner i byens storhedstid mellem 1780 og 1850. Senere fik byen konkurrence fra Cienfuegos, som havde en bedre havn. Og da sukkerpriserne på verdensmarkedet faldt i starten af 1900-tallet, var der mange af de rige familier, der måtte opgive. I dag lever byen godt af turisme, men dens rolige puls og originale ustressede stemning er bevaret.

I Trinidad bliver vi indlogeret tæt på hinanden på casas particulares, det vil sige private hjem der drives på bed & breakfast-basis. Aftensmaden er denne dag inkluderet i de private casa'er. 

Efter maden mødes vi og går sammen op i musikgaden, hvor der 365 dage om året spilles op til dans. Alle de populære cubanske rytmer er repræsenteret, både den såkaldte son, som er forløberen til salsa, og som mange kender fra filmen, Buenavista Social Club, men også den mere moderne salsa og de oprindelige afrikanske rytmer, som slaverne tog med til Cuba. Byens bedste spillesteder Casa de La Musica, Palenque de los Congos Reales og Casa de La Trova byder på det hele. De tre spillesteder ligger side om side, og det er oplagt at besøge alle tre.

Musikgaden ligger kun en kort gåtur fra casa'erne, så når man har danset af, er det nemt selv at finde hjem.

Casa particular Trinidad

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Middag
cuba - santiago de cuba_santa ifigenia_01
cuba - trinidad_sukkerdalen_manaca iznaga_06
cuba - trinidad_sukkerdalen_manaca iznaga_03
cuba - trinidad_udsigt
Dag 12

Trinidad, byvandring og en tur til stranden

Efter morgenmaden skal vi på byvandring i Trinidad. Og undervejs får vi et fint indblik i, hvordan de spanske sukkerbaroner levede i 1800-tallet omgivet af kunst og møbler i fineste cubansk ædeltræ. En sukkerbaron havde omkring 20 husslaver til at opvarte sig selv og sin familie.

Det er nu blevet tid til frokost, som med fordel kan indtages i en af de mange nye private restauranter, der er dukket op inden for de seneste år.

Trinidad ligger kun omkring 10 kilometer fra havet, og om eftermiddagen tager vi bussen ud til Ancon-stranden, hvor vi bruger nogle timer på at bade og sole os eller vandre en tur fra den ene ende af stranden til den anden. Således mættede af D-vitaminer tager vi tilbage til byen, hvor vi har resten af dagen på egen hånd.

Casa particular Trinidad

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Høj kvalitet og komfort - drikkepenge og visum naturligvis også inkluderet

Rundrejsen fokuserer på kvalitet, komfort og oplevelser i særklasse. 

Prisen inkluderer visum og drikkepenge til lokale guider og chauffører (700 kr. i alt), alle udflugter som beskrevet i programmet samt mange måltider. Vi benytter kun de bedste indenrigsfly, og transporten på landjorden er af god standard. 

cuba - trinidad_musik_03
cuba - trinidad_gadebillede_boern_02
De forunderlige Mogotes-bjerge i Viñales-dalen er et syn for guder. Glæd jer til en tur på hesteryg i naturen.
Dag 13

Trinidad - Cienfuegos

Nu går rejsen videre vestpå til den smukt beliggende by Cienfuegos, som har franske rødder. På vejen besøger vi den lokale botaniske have og stedets guide fortæller om de tropiske planter og træer på en lille spadseretur.

Fremme i Cienfuegos tager vi en rundvisning omkring den centrale plads. Cienfuegos blev grundlagt i midten af 1800-tallet, da mange franskmænd efter salget af Louisiana til englænderne i det nuværende USA søgte ud i verden for at starte forfra. Den daværende spanske guvernør Cienfuegos gav en gruppe franskmænd lov til at bygge en by ved Jaguabugten, og som tak opkaldte de byen efter ham.

I dag er centrum af Cienfuegos på UNESCOs verdensarvliste, og byen ligner ikke nogen anden i Cuba. Ved den centrale plads ser vi blandt andet i bedste franske stil Cubas eneste triumfbue, som franskmændene byggede til minde om uafhængigheden fra Spanien i 1901, og Cubas smukkeste teater fra slutningen af 1800-tallet.

Vi kører nu det sidste stykke ud til det gamle rigmandskvarter Punta Gorda og tjekker ind på det smukt beliggende Hotel Jagua, som ligger lige ud til bugten. Herefter kan vi tage en tur i swimmingpoolen, slappe af i baren eller gå en tur i de flotte omgivelser, inden vi spiser middag sammen om aftenen.

Hotel Jagua

★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Middag

Bestil katalog

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor få hverdage.

Bestil katalog
cuba - cienfuegos_befolkning_fodbold_01
cuba - cienfuegos befolkning_hestevogn_01
Dag 14

Cienfuegos - Havana og hjemrejse

Det er hjemrejsedag, men vi skal først flyve fra Havana om aftenen. Vi tager derfor en rolig morgen, inden vi kører ind til det gamle Havana for at spise en sen frokost. Inden vi kører til lufthavnen, bliver der tid til lige at indsnuse stemningen i den fantastiske by.

Hvis man skal forlænge sin rejse med et ophold på en af Cubas strande anbefaler vi, at man tager tidligere afsted fra Cienfuegos, og kører de tre timer nordpå mod Cubas strande og gode strandhoteller. Forhør nærmere hos en rejsekonsulent

Måltider
Morgenmad
Ring eller skriv til os
Katja Kelstrup Hansen
Tlf. 4526 0000

Åbent hverdage kl. 10-17

Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent
Dag 15

Ankomst Danmark

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.254 anmeldelser)